Soldaten der er uddannet kok - til Støtteskibet ESBERN SNARE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Du vil indgå i en besætning med højt til loftet, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen har en høj faglig stolthed og opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger.

ESBERN SNARE (ESSN) er med andre ord - en indsatsklar enhed og en rigtig god arbejdsplads.

Om os

Vi er en af to besætninger i ABSALON-klassen. Skibene og besætningerne er nogle af Søværnets skarpeste og mest fleksible, som har været indsat i mange forskelligartede missioner de senere år. Vi har bidraget til fjernelsen af kemiske våben fra Syrien, pirateribekæmpelse og kapacitetsopbygning ved Afrikas Horn.

Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder målrettet mod at sætte nye standarder for danske enheder. Dette indbefatter en gennemgang af Danish Operational Sea Training (DOST) ved ROYAL NAVY som skibet skal gennemgå igen i efteråret 2020. Her vil skibet blive udsat for seks uger med intensiv intern og ekstern kamp. Enheden er ofte på kortere beredskab til prioriterede opgaver, og vil således kunne indsættes i operationer i verdens brændpunkter med kortere varsel.

Forplejningssektionen (F-SEK) ombord på ESSN, består af 13 konstabler og en sergent.
Tre messegaster, fire logistikgaster, fire kokke, en bager, dig selv og en sergent.

Sektionen hører til i Logistikdivisionen (L-DIV) sammen med dækssektionen og forsyningssektionen.

Om stillingen

Dit nye tjenestested vil være ombord på ESBERN SNARE (ESSN) som har basehavn i Frederikshavn.

Dine opgaver i kabyssen:

- Du skal i samarbejde med dine kolleger producere sunde og nærende retter, til skibets besætning.
- Du skal have gode færdigheder i både det kolde og varme køkken.
- Du skal udfylde egenkontrol i samarbejde med dine kolleger.

I forplejningssektionen på ESSN tilstræber vi et meget højt niveau, hver eneste dag. Vi sætter en ære i, at servere hjemmelavet mad for vores kollegaer og bevise vores værd og svendebrev.
Det er derfor meget vigtigt, at vi ansætter den helt rigtige soldat, der virkelig brænder for sit arbejde og kunnen i kabyssen og som kan indgå i vores sociale team, på bedste vis.

Lige vigtigt er det også, at du kan se dig selv som soldat i Forsvaret, hvis dette job skulle blive dit.

Dine opgaver vedr. skibets beredskab:

- Røgdykker
- Evt. Junior medic
- Evt. Tung- maskingeværsskytte
- Evt. Let- maskingeværsskytte
- Evt. Surringsgast på helikopter

Vi tilbyder dig et godt job.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig

Vores forventninger til dig:

- Energisk og effektiv
- Udvise engagement og stor interesse for jobbet
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teams
- Smilende og social

Krav:
- Uddannet gastronom med speciale kok

Ønskeligt:
- Aftjent værnepligt i Forsvaret

Helbredskrav:
- Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
- Godkendt og tastet træningstilstandsprøve
- Grundvaccination

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SG Mathilde Frost Jensen, Proviantbefalingsmand, på skibets telefon tlf. nr. 30 16 94 80 eller på mail [email protected]
Du kan også kontakte skibets Logistikofficer:KL Ulrik Petersen på [email protected] eller SSG Danni Tim Bøger, Banjermester, mail [email protected]

Alternativt SSG Dennis Hede, SCA-K-BEM03, telefon 72 85 75 23

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er 26. juni 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse fra 1. juli 2020

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Fredag den 26. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
19. september 2024 13
18. september 2024 13
17. september 2024 12
16. september 2024 12
15. september 2024 16
14. september 2024 16
13. september 2024 15
12. september 2024 15
11. september 2024 15
10. september 2024 12
9. september 2024 9
8. september 2024 11
7. september 2024 12
6. september 2024 12
5. september 2024 13
4. september 2024 14
3. september 2024 13
2. september 2024 14
1. september 2024 15
31. august 2024 17
30. august 2024 17
29. august 2024 17
28. august 2024 16
27. august 2024 15
26. august 2024 15
25. august 2024 15
24. august 2024 17
23. august 2024 15
22. august 2024 15
21. august 2024 15
20. august 2024 15