Chef for Drifts- og Støttesektionen ved Forretningsområde Kampstøtte i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Vil du være sektionschef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Landdivision og få foden indenfor i en spændende styrelse med uanede muligheder?

Vil du tillige være næstkommanderende i Forretningsområde Kampstøtte og være ansvarlig for at koordinere driften på tværs af en mængde materielkapaciteter.

Har du mod på ledelse af sektionens seks mangfoldige medarbejdere og har du mod på en hverdag med mange beslutninger, mange hensyn og mange interessenter?

Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.

Om os

Kapacitetsansvarlig Land (KALA) anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med udgangspunkt i en samlet afvejning af operative, logistiske, tekniske, økonomiske og juridiske perspektiver og tilpasset det til enhver tid gældende taktiske, operative, strategiske og politiske behov.

Forretningsområde Kampstøtte er en del af KALA og rummer en særdeles stor materielportefølje, herunder (i uddrag); sensorer, løfte-, trække- og surringsmateriel (LTS), klimamateriel, sanitetsmateriel, ildstøtte (artilleri og morterer), optik, TACP- og opklaringsmateriel, lejrmateriel, containere, gaffeltrucks, feltkost, el samt ingeniør, EOD- & CBRN materiel.

Vi understøtter en bred vifte af kunder på tværs af Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Politiet og det Regionale Sundhedsvæsen samt Hjemmeværnet.

Forretningsområde Kampstøtte er kendt som et godt og trygt sted at arbejde med mange spændende og udfordrende opgaver.

Vi er professionelle, vi har fokus på opgaven og samtidig passer vi på hinanden.

SDS består af både militære og civile medarbejdere. I sektionen er dels et driftsstøtteelement, der understøtter forretningsområdets øvrige sektioner med projektsekretær opgaver, årlige mønstringer, samt driftsunderstøttende opgaver i DeMars.

Dertil består sektionen af tre projektledere som styrer forskellige anskaffelsesprojekter af varierende kompleksitet.

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for hinanden og med plads til smil i en travl hverdag.

Endelig har Drifts- og Støttesektionen til opgave at understøtte chefen for Forretningsområde Kampstøtte med opgaver af forskellig karakter som fx forretningsudvikling, målstyring og kompetenceudvikling.

Om stillingen

Dine opgaver i stillingen som chef for Drifts- og Støttesektionen er at lede dine medarbejder, og dermed løse sektionens opgaver samt understøtte driften på tværs af forretningsområdet.

Du skal støtte chefen for Forretningsområde Kampstøtte og kunne agere stedfortræder dennes fravær.

Du skal have indblik i projektledelse, så du kan sparre med og udvikle dine projektledere, samt styre Forretningsområdets projekter primært i forberedelses og opstartsfasen.

Du vil selv i perioder fungere som projektleder på anskaffelsesprojekter og det vægtes derfor positivt, hvis du har erfaring som projektleder.

Du får til ansvar at støtte chefen for Forretningsområdet indenfor f.eks. forretningsudvikling, løn- og arbejdstidsstyring, strategisk kompetenceudvikling, overordnet aktivitetsplanlægning samt planlægning og gennemførelse af specifikke tværgående aktiviteter.

Om dig

Du er akademisk uddannet eller uddannet officer og har gennemført Master i Militære Studier eller anden tilsvarende uddannelse. Alternativt er du kaptajn og optaget på Master i Militære Studier eller har gennemført en relevant uddannelse på masterniveau.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de af FMI kerneprocesser, der understøtter materielanskaffelser og materieldrift, ligesom du skal have forståelse for økonomisk planlægning og arbejdstidsreglerne.

Det vil også være en fordel, at du har baggrund i Hæren med et godt kendskab til de operative opgaver, som Hæren løser både nationalt og internationalt.

Du har stærke analytiske evner, solid erfaring med personaleledelse af erfarne vidensmedarbejdere med både militær og civil baggrund.

Du har blik for vigtigheden af at opbygge og holde gode relationer i FMI og KALA og på tværs af hele Forsvaret.

Gode samarbejdsevner er afgørende.

Du trives med sektionens mange opgaver, der spænder vidt fra komplicerede anskaffelses- og integrationsopgaver til drift af materielkapaciteterne.

Du er god til at se løsninger, og du tør lade dine medarbejdere finde vejen frem.
Derudover behersker du både dansk og engelsk til forhandlingsniveau og er god til at kommunikere på skrift og i tale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er i gang med en at gennemføre Master i Militære Studier, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Er du civil vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL Søren Høst på telefon +45 91335152 eller via mail på [email protected].
Du kan også kontakte nuværende fungerende stillingsindehaver MJ Anders Givskud Kristensen på telefon +45 25164241 eller via mail på [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon +45 72819144.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket.

Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2021. Vi forventer at afholde samtaler snarest derefter.
Stillingen er til besættelse 01. august 2021 eller snarest derefter.

Fast tjenestested er Ballerup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland.
Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.
FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget.

Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Torsdag den 10. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9
24. november 2024 11
23. november 2024 11