Elementleder/sagsbehandler til det maritime planlægningselement (Frederikshavn) i Vedligeholdelsesafdeling Maritim ve...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Vi søger en dedikeret elementleder/sagsbehandler, hvor samarbejde og ressourcebevidsthed er en naturlig del af hverdagen.

Hvis du søger en arbejdsdag med kundekontakt og mange relationer, men hvor man også kan fordybe sig i planlægningen, så skal du sende os din ansøgning - vi har lige stillingen til dig!

Om os

Vedligeholdelsesafdeling Maritim (VA MARITIM) er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), som omfatter ca. 1700 medarbejdere, hvor ca. 420 medarbejdere er i den maritime søjle.

Planlægningssektion Maritim (PLS MARITIM) håndterer den overordnede planlægning af værkstedernes vedligeholdelsesopgaver, der er relateret til de operative maritime enheder, i dialog med Kapacitetsansvarlig Maritim ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Søværnskommandoen.

Endvidere modtager sektionen specifikke og konkrete vedligeholdelsesopgaver og indhenter de nødvendige informationer til udpegning af et værksted og udfærdigelse af vedligeholdelsesordrer til værkstedet. Centralt for denne proces er, at det er kundens behov, der er i centrum.

Stillingen er placeret ved planlægningselementet i Frederikshavn, som består af en elementleder og fem civile medarbejdere. Der er et tilsvarende planlægningselement i Korsør, mens chefen for planlægningssektionen er placeret i Brabrand sammen med en række medarbejdere.

Om stillingen

Den gennemgående rolle i stillingen er at sikre den daglige drift i elementet, så alle opgaver løses, og henvendelser besvares og koordineres med kunden. Dette sker i samarbejde med elementets fem øvrige medarbejdere, som oftest vil være det direkte bindeled mellem kunderne og FVT værksteder, og derfor hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til kundernes behov og værkstedernes arbejdspres.

Du har derfor en koordinerende rolle i forhold til relationerne mellem kunderne og planlægningselementet. Du er naturligvis i tæt dialog og koordinerer med planlægningselementet i Korsør og chefen for planlægningssektionen i Brabrand.

Herudover udfører du sagsbehandling relevant for VO området, eksempel vedligeholdelsesdirektiver og interne procedurer. Her kræver det, at du er opsøgende i din tilgang til opgaven for at sikre, at alle nuancer præsenteres i det endelige produkt.

Opgavekomplekset fordrer, at der både fokuseres på detaljerne i den enkelte opgave, men også at der fokuseres på det overordnede billede, hvor prioriteringen mellem opgaverne i henhold til de operative forhold for den enkelte enhed. Du er altså med til at sikre, at den materielle status ikke bliver en hindring for, at Søværnets operative opgaver kan løses til enhver tid.

I elementet er der en uformel omgangstone, hvor alle hjælper hinanden – dermed sikres det, at FVT leverer den bedst mulige service til kunderne.

Som elementleder/sagsbehandler ved PLS MARITIM vil dine opgaver derfor primært være:
- Sagsbehandling for Planlægningssektion Maritim.
- Controlling af elementets arbejde.
- Udarbejdelse og opdatering af bestemmelser og procedurer vedr. planlægning i VA MARITIM.
- Opgavekoordinering og projektstyring efter erfaringsniveau.
- Indgå i vagtordningen for det Maritime beredskab i FVT (tilkaldevagt)

Der er særdeles god mulighed for at skabe et arbejdsliv, hvor den såkaldte work-life balance er i hovedsædet – uden at gå på kompromis med det faglige indhold.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant eller erfaren premierløjtnant af teknisk linje og har erfaring med vedligehold fra din tjeneste i Søværnets sejlende enheder – om din erfaring ligger inden for det maskin-, elektro-, våben- eller elektroniktekniske område er ikke vigtigt.

Du er god til at skabe relationer og arbejde med disse for at sikre et højt serviceniveau til kunderne samt et højt niveau i sagsbehandlingen. Relationerne ligger dels internt i FVT og i særdeleshed til eksterne myndigheder som for eksempel FMI, SVK, eskadrerne og de sejlende enheder.

Du har en god analytisk sans, som du formår at anvende i opgaveløsningen, hvor du kan identificere afhængigheder i opgaverne og processerne omkring disse.

Du trives i en hverdag, hvor opgavetype og –mængde varierer, og hvor kundens behov er i centrum for opgaveløsningen.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med SAP (primært PM) og Forsvarets arbejdsgange i forbindelse med vedligehold – men alt kan læres, og det vigtigste er derfor, at du har lysten til at lære og være med til at skabe den bedst mulige service til de sejlende enheder.

Kommer du direkte fra sejlende tjeneste, får du her muligheden for at beskæftige dig med sagsbehandling og dermed begynde din rejse mod at kvalificere dig til en stilling på højere niveau.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale. Ansættelse og aflønning sker i så fald som premierløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Flådestation Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Kenneth Søvang på tlf.: 61 50 01 18 i uge 27 og OK René Per Andersen på tlf.: 61 50 80 81 og i ugerne 28 + 29 + 30 .

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på tlf.: 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2021.

Ansættelsesdato 1. oktober 2021, eller efter nærmere aftale.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 01. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 10
21. november 2024 10
20. november 2024 11
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 14
16. november 2024 15
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 10
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 10
31. oktober 2024 10
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 9