Kokke til sejlads med søværnets inspektionsskibe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du en energisk og kreativ kok, er du måske den person, som vi søger til sejlads med Søværnets inspektionsskibe.

Om os

Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.

Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der kan dog forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn.

Sejladsperioderne er af ca. seks - ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år, idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet. Det tilstræbes således, at besætningerne har hver anden jul ude og hver anden jul hjemme. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så man enten har sommerferie i for- eller sensommeren. Der er en stor grad af planfastholdelse i DIV 11, hvilket gør det lettere også at planlægge ved siden af arbejdslivet.

Om stillingen

Din primære opgave bliver at tilberede mad fra bunden til alle typer måltider i samarbejde med 2 andre kokke og vores messegaster. Desuden vil du være en del af den samlede arbejdskraft i kabyssen, og dermed også være med til at udføre rengøring af kabyssen efter gældende regler i forhold til hygiejnekrav.

Du vil i samarbejde med din daglige leder foretage bestilling af råvarer.

Du vil også have øvrige opgaver i forhold til skibets operative virke. Din funktion i skibets operative opgaveløsning vil være indenfor området sanitet. Her vil du ofte fungere som junior medic, hvilket ofte er den første, der møder den tilskadekomne, og foretager første behandling.

Om dig

Du skal have gennemført en grunduddannelse i Søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i Søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten Hæren eller Flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Din uddannelse er faglært kok.

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i søværnet, og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som blandt andet opleves under sejlads i Nordatlanten.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Lars Hoel, sagsbehandler bemandingssektion mail: [email protected] eller telefon 72 85 75 53

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 74 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. august 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 25. oktober 2021 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Lørdag den 07. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9