Daglig leder til lager til National Distribution Authority Denmark, Korsør (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

National Distribution Authority Denmark (NDA) søger en dygtig oversergent, der har mod på at varetage den daglige ledelse af Forsvarets eneste krypto- og TEMPEST lager.

Der er travlt – der er mange kunder – men du vil indgå i et team af dygtige kollegaer.

Området NDA er i en rivende udvikling. Brugen af krypto- og TEMPEST udstyr er stigende, og derfor er NDA i gang med at tilpasse sin organisation mod nye og større opgaver. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en sammentømret enhed, hvor faglighed, omhyggelighed og teamånd er i højsædet - så er denne stilling ved NDA måske noget for dig.

Om os

NDA er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi indgår, som et element ved Krypto-, Kort- og Publikationssektionen i Supply Chain Divisionens Forsyningsafdeling. Fysisk er vi placerede på Norvangen i Korsør.

NDA varetager alle opgaver i forbindelse med drift af krypto-, TEMPEST- og andet sikkerheds-relateret udstyr indenfor Forsvarsministeriets område samt visse civile myndigheder og institutioner.

Vi modtager, registrerer, oplægger og fordeler alle koder, publikationer og materiel fra andre nationer, ligesom vi producerer og fordeler danske koder, publikationer og materiel til vores operative brugere.

NDA består i dag af 19 civile og militære medarbejdere. NDA er i stort bemandet med specialister. Vi holder en ganske uformel omgangstone, hvor alle udviser respekt for hinandens opgaver ligesom vi hjælper hinanden på tværs af organisationen.

Om stillingen

Du vil som daglig leder af lageret komme til at arbejde med følgende opgaver:
- Planlægning af de daglige arbejdsopgaver i samarbejde med NDA30.
- Sørge for spedition og toldpapir.
- Arbejde i NDA lagerstyringssystemer.
- Samarbejde med eksterne leverandører, TEMPEST LAB og ikke mindst Kryptoværkstedet.

Vi tilbyder vores medarbejdere:
- Et spændende og uformelt arbejdsmiljø
- Faglig sparring
- Flexible arbejdstider
- Gode kollegaer og godt samarbejde
- Garanti for en travl og omskiftelig hverdag
- Oplæring/efteruddannelse inden for relevante områder

Om dig

Du er oversergent gerne med erfaring med forvaltning af kryptomateriel på baggrund af din uddannelse som kryptokustode eller kryptooperatør.

Hvis du ikke har arbejdet med kryptomateriale før, skal du forvente ca. to ugers uddannelse ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia.

Du besidder viden inden for området lager og logistik. Du er ikke bange for at arbejde i lagerstyringssystemer, og du har måske kendskab til at arbejde i SAP. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til ”Yderst Hemmeligt” og bibeholde din sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.

Det er afgørende, at du kan skabe overblik i en travl hverdag, at du kan arbejde systematisk og at du gennem eksemplets magt kan motivere dine kollegaer.

Du skal helst kunne genkende dig selv i FOKUS-kompetencerne planlægning, samarbejde, faglighed, fleksibilitet og håndtering af pres. Du har god ordenssans, er ikke bange for at tage fat, har flair for brugen af IT, og behersker engelsk som arbejdssprog på et rimeligt niveau.

Vi lægger vægt på, at du kan sætte kunden i fokus og generelt sætter en ære i at sikre, at dine produkter i den rette kvalitet bliver leveret til den aftalte tid indenfor de afsatte ressourcer.

Vi forventer, at du aktivt indgår i og bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø hvor høj faglighed understøttes af god trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til Yderst Hemmeligt, hvilket kræver en ren straffeattest.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte CH KKP KL Lars Thomsen på tlf.: +45 2880 8348.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 5. september 2021 og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Tiltrædelsesdato er hurtigst muligt efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaf-fer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 05. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9
24. november 2024 11
23. november 2024 11
22. november 2024 10
21. november 2024 10
20. november 2024 11
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 14
16. november 2024 15
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 10
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10