Søværnets Dykkertjeneste søger ny operationsofficer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Kunne du tænke dig en hverdag i et operativt miljø ved Søværnets mest specialiserede enhed? Kan du lede i et specialistmiljø, hvor erfaring og faglighed er vigtigere end rang? Vil du være med til at forme fremtiden for ammunitionsrydning i Søværnet, i relation til Seabed Warfare, og et ændret trusselsbillede? Så er du måske den nye operationsofficer i Søværnets Dykkertjeneste.

Om os

Søværnets Dykkertjeneste er Søværnets specialister inden for ammunitionsrydning samt dybe komplekse dykkeropgaver. Vi er organiseret under Søværnets 2. Eskadre, og er en del af Subsurface and Seabed Warfare Division.
Søværnets Dykkertjeneste er fordelt på tre tjenestesteder, hhv. Marinestation Kongsøre, Marinestation København og Bornholm.
Dykkertjenesten består af ca. 70 medarbejdere, og er en fagligt funderet enhed med stærkt sammenhold. Dykkertjenesten tilbyder en spændende og dynamisk hverdag, i et operativt miljø, hvor du bliver en del af et engageret og professionel enhed. Medarbejderne i Dykkertjenesten er højt motiverede og arbejder i en styret ramme, med en høj grad af frihed. Der er god nærværende ledelse med fokus på faglighed, personlig udvikling, hvor den enkelte medarbejders interesser og behov vægtes højt. Vi stiller høje krav til medarbejdere og ansætter ikke blot fordi vi kan.
Fokus for Søværnets Dykkertjeneste er løbende tilpasning til den sikkerhedspolitiske virkelighed, og militære kernekompetencer i relation til ammunitionsrydning i det maritime miljø nationalt, såvel som internationalt. Ydermere er Søværnets Dykkertjeneste en del af det nationale ammunitionsrydningsberedskab året rundt.
Du skal vælge Søværnets Dykkertjeneste, hvis du er tiltrukket af et specialistmiljø og en dynamisk hverdag, med mulighed for specialisering og udvikling både fagligt og personligt.

Om stillingen

I stillingen som operationsofficer bliver du leder for Søværnets dykkertjenestens operative afdeling, bestående af et antal minedykkere på forskellige ledelses- og uddannelsesniveauer.
Du skal styre og koordinere indsættelsen af dykkertjenestens operative kapaciteter, og tilsikre en løbende udvikling og kapacitetsopbygning i afdelingen.
Du skal koordinere med uddannelsesafdelingen med henblik på at sikre intern og ekstern styrkeproduktion.
Stillingen stiller store krav til samarbejdsevner og respekt for faglighed og erfaring.
Stillingen stiller krav til at kunne sagsbehandle en bred pallette af sager fra personale til materielanskaffelser, samt bidrage til udvikling af procedure inden for maritim ammunitionsrydning og minedykning.
Stillingen kræver deltagelse i det nationale ammunitionsrydningsberedskab, samt større indsættelser og øvelser. Nogle gange uden planlægningshorisont. Dette for at kunne styrke og supplere sergentgruppen ledelsesmæssigt, særligt i relation til command and control, både nationalt og internationalt.
Stillingen kræver samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på niveau 2 og 3, samt den nyoprettede subsurface and seabed warfare division. Ydermere en række udenlandske samarbejdspartnere.
Stillingen kræver faglig fordybelse, og vil stille krav fysisk og mentalt, i relation til deltagelse i minedykkeroperationer, hvor du som leder skal være i stand til at gå forrest som det gode eksempel.
Hvis du ikke er minedykkeruddannet vil stillingen kræve gennemgang af minedykkeruddannelsen, på samme vilkår som andre ansøgere, samt gennemgang af en række andre uddannelser. Uddannelser der stiller store krav til fysik såvel som intellekt. Man vil således have særdeles gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i stillingen som operationsofficer ved Søværnets Dykkertjeneste.

Om dig

Du er taktisk officer fra Søværnet, og du har enten gennemført videreuddannelsestrin I for militære ledere (VUT I/L) eller lignende kvalifikation. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, som kan realkompetenceudnævnes og/eller indgå uddannelsesaftale ved tiltrædelse i stillingen.
Vi søger en stærk ledelsesprofil, med solid ledelseserfaring og et stærkt sømilitært DNA.
Vi ser gerne du har forrettet tjeneste i Søværnets sejlende enheder og har kendskab til Søværnets organisation og opgaver.
Har du minedykkerbaggrund er det optimalt, men dette er ikke et krav. Du skal dog vurderes egnet til gennemgang af denne forud for ansættelse.
Du skal kunne samarbejde med specialister med stærke holdninger og stor faglighed.

Du skal kunne formidle budskaber klart både på skrift og i tale, internt og eksternt, på vegne af chefen for Søværnets Dykkertjeneste i operative henseender.
Du skal kunne benytte dig af Work Zone på brugerniveau.
Du skal have en positiv og pragmatisk indstilling til udfordringer og være løsningsorienteret.
Du skal være indstillet på gennemgang af en række uddannelser i ind- og udland, såfremt du ikke er minedykker. Dette skal være afstemt med familie og private forhold. Da du i forbindelse med dette og den efterfølgende tjeneste kan forvente mange dage uden for hjemmet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Fast tjenestested Odsherred, Marinestation Kongsøre.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos *. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024 og vi forventer at holde samtaler den 4. og 5. april 2024.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Mandag den 01. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9