Assisterende Værkstedsleder til Sensor- og Optronikværkstedet på Flådestation Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Har du lyst til at arbejde med unge mennesker, hvor du er med til at udvikle vores elever og vores værksted, samt planlægge opgaver og læring for vores kommende tekniske specialister?
Er du klar til nye udfordringer sammen med et fantastisk team? – Så er det dig vi mangler.

Om os

Sensor- og Optronikværkstedet er hjemmehørende i Frederikshavn. Vi er en del af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE (FVT), og er et værksted bestående af flere specialværksteder primært rettet mod det maritime, men vi løser også mange opgaver på tværs af værn.
Opgaverne er reparation, vedligeholdelse, eftersyn, modifikation, installation samt en lidt udvikling og fremstilling af forskelligt elektronik og teknisk udstyr.

Vi er for nuværende 47 medarbejder fordelt på 1 værkstedsleder, 2 mester, 39 dygtige håndværkere og 5 lærlinge, med en ambition om at udvide på elev området så vi fremover bliver 8 elever, hvorfor vi har brug for en værkstedsleder, der kan og vil drive udviklingen på elev området.

Vi kan tilbyde et godt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en højt kvalificeret og erfaren medarbejderstab med en god og uformel omgangstone. Vi er et hold der samarbejder om at løse opgaverne samt drive og udvikle vores værksted.

Om stillingen

Du vil få ansvar for udvikling og daglig drift af vores elevafdeling, hvor planlægning af opgaver rettet mod eleverne, planlægning af undervisning i forhold til læringsmål som vores dygtige svende underviser eleverne i. Derudover sikre du, at vores elever kommer rundt i værkstedets afdelinger og lære arbejdsopgaverne og faget godt at kende, så de får en spændende læretid hos os.

Der vil herudover være assisterende opgaver, der løses i tæt samarbejde med resten af værkstedets ledelse og på tværs af de øvrige værksteder i FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Dine snitflader vil være rettet mod vores elever, vores elevmentorer og øvrige teknikere, sagsbehandlere i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, øvrige FVT værksteder, samt tekniske skoler.

Du vil komme til at samarbejde på tværs af alle grene af både forsvar og civile aktører der arbejder med udvikling, rekruttering og fastholdelse af elever, alt sammen i samarbejde med vores uddannede elevmentorer samt værkstedets øvrige ledelse.

Vi har travlt og du vil opleve perioder, hvor din dagligdag ikke bliver som planlagt, da Forsvarets operative behov vil blive prioriteret før øvrige opgaver.

Rejseaktivitet vil forekomme i forbindelse med opgaveløsningen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse inden for elektronik samt en en god teknisk forståelse.

Du har suppleret din erhvervserfaring med en akademiuddannelse i ledelse. Dette er et krav til stillingen, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke opfylder kravet, skal du være indforstået med at gennemføre de pågældende fag inden for en periode på 3 år.

Du har erfaring med at arbejde med rekruttering, udvikling, motivering og fastholdelse af elever/unge mennesker, har et godt overblik og helhedssyn, samtidigt med at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområde.

Du repræsentere godt humør og god håndværksskik, og besidder evnen til at skabe positive rammer for samarbejde i en travl og dynamisk hverdag.

Du har gode sproglige evner i dansk og engelsk i både skrift og tale på et teknisk niveau.

Du er en fortrolig og erfaren bruger af IT systemer og har gerne kendskab til SAP.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op som både militær og civil

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Claus Peter Laursen på telefon 25 30 66 97.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 21. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9