Efterretningsbefalingsmand til Staben ved XIII Lette Infanteribataljon (genopslag) - 6100

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Skal du være med til at opbygge og præge udviklingen af XIII Lette Infanteribataljon?

Interesserer du dig for efterretningstjenesten og/eller vil udvikle dig inden for stabstjeneste på bataljonsniveauet, mens du samtidig er en rollemodel, der besidder fysisk såvel som psykisk robusthed?

Så har du nu muligheden for at søge stillingen som Efterretningsbefalingsmand (EBM).

Om os

1. januar 2019 blev XIII Lette Infanteribataljon opstillet ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er operativt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.

Bataljonen opbygges gradvist igennem hele forligsperioden til en professionel kampbataljon, bestående af en stab, tre lette infanterikompagnier, et stort stabskompagni og et HBUKMP, der er rede til indsættelse i det fulde spektrum af opgaver. Bataljonen kan dermed tilbyde en alsidig og kompetenceudviklende tjeneste, der giver et godt afsæt til et karrierespor inden for især operationer, efterretninger og uddannelse.

Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, til vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og grundlæggende militære færdigheder.

På nuværende tidspunkt består XIII af en stab, en S7-sektion og 1. Lette infanterikompagni, der er i gang med at gennemføre Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

Du kommer til at arbejde i Stabens Efterretningssektion (S2), som består af én Chef, Efterretningsofficer og Efterretningsbefalingsmand. Sektionen har et tæt samarbejde med stabens andre sektioner, bataljonens underafdelinger samt regimentets enheder.

Om stillingen

Efterretningsbefalingsmanden ved ST/XIII har i udgangspunktet to funktioner: En driftsfunktion i hverdagen og en operativ funktion i øvelses- og krigssammenhæng.

I den daglige driftsfunktion bidrager alle i staben til at understøtte underafdelingerne og den samlede opbygning af bataljonen. Det betyder, at dine opgaver i dagligdagen vil være meget varierende.

Nogle konkrete opgaver i den daglige drift; er at fungere som assisterende sikkerhedsofficer, alternativ kryptokustode og støtte med uddannelse af bataljonens efterretningsbefalingsmænd eller øvelsesplanlægning, herunder arbejde i eMTEP.

Der vil også være ad hoc opgaver, som du både får lov til at planlægge og udføre.

I krigsfunktionen er du som efterretningsbefalingsmand placeret på en af bataljonens føringsinstallationer. Herfra bidrager du med at levere rettidige og relevante efterretninger om kamppladsen og bidrager til vurderinger af modstanderens handlingsmuligheder, som bataljonschefen og kompagnierne kan anvende til planlægning og gennemførelse af operationerne.

Samlet er der mulighed for udvikling i stillingen, efter dine egne ønsker.

Om dig

Du er seniorsergent. Alternativt er du en erfaren oversergent, der er vurderet egnet til næste niveau, og dermed klar til at gå i gang med et grundmodul samt et føringsmodul af den militære akademiuddannelse.

Din bagrund fra anden tjeneste gør, at du er analytisk stærk, interesseret i personlig og faglig udvikling. Du er eventuelt uddannet inden for efterretningstjeneste på UAFD og/eller BTN-niveau, alternativt har du relevant erfaring med efterretningstjenestens gennemførelse på KMP og/eller BTN-niveau.

Militærsikkerhed og Kryptosikkerhed er noget du går op i- og har relevant erfaring med, så du kan indgå i dette arbejde på tværs af bataljonen og regimentet.

Du har en professionel indstilling, er i god fysisk form, har gode militære færdigheder, og så er du en god kammerat og kollega, der vil være med til skabe de sociale såvel som faglige rammer for XIII Lette Infanteribataljon.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Haderslev.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos stabschef major Joakim Skovgaard Larsen på telefon 41 38 51 03 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2020, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. BRIGADE
2. Brigade, med hovedkvarter i Slagelse, råder over en let infanteribataljon i Haderslev, en opklaringsbataljon på Bornholm, en panserbataljon i Holstebro og to uddannelsesbataljoner henholdsvis i Slagelse og Holstebro. Brigaden er dermed ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: opklaring, kampvogne og let infanteri.

I samarbejde med Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet uddanner 2. Brigade officerer ved Løjtnantsuddannelsen i Slagelse og er ligeledes ansvarlig for opbygning og kompetenceudvikling af Hærens reservepersonel. 2. Brigade opstilles med ca. 1.380 årsværk ved udgangen af 2024.

Brigadestaben planlægger og styrer brigaden, herunder støtter opstilling samt gennemfører uddannelse af hærens bidrag til internationale operationer. Dertil kommer nationale operationer, bl.a. bevogtningsopgaver i København og opgaver ved den dansk-tyske grænse.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende, såvel som internationalt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Haderslev
  • Fredag den 29. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4