Sektionsfører til Finskyttesektionen ved XIII Lette Infanteribataljon

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Ønsker du at være en del af en lille specialiseret enhed, hvor fokus er på enkeltmand og
makkerpar?

Motiveres du af at føre dygtige specialister?

Om os

1. januar 2019 blev XIII Lette Infanteribataljon opstillet ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er operativt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.

Bataljonen opbygges gradvist igennem hele forligsperioden til en professionel kampbataljon, bestående af en stab, tre lette infanterikompagnier, et stort stabskompagni og et HBUKMP, der er rede til indsættelse i det fulde spektrum af opgaver. Bataljonen kan dermed tilbyde en alsidig og kompetenceudviklende tjeneste, der giver et godt afsæt til et karrierespor inden for især operationer, efterretninger og uddannelse.

Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, til vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og grundlæggende militære færdigheder.

På nuværende tidspunkt består XIII af en stab, en S7-sektion, Livkompagniet og 2. Lette infanterikompagni, der er i gang med at gøre klar til modtagelse af værnepligtige til august.

Livkompagniet er kendetegnet ved en respektfuld og fri omgangstone i hverdagen, og et godt samarbejde på tværs af delinger og sektion.

Livkompagniet er det første lette infanteri kompagni, hvilket fordrer en stor grad af selvstændighed hos alle.

Vi lægger vægt på altid at optræde professionelt og kompetent, hvorfor udviklingen af den enkelte soldat har stort fokus i kompagniet. Det betyder, at du vil have gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer i denne stilling.

Om stillingen

Finskyttesektionen er en højt specialiseret enhed, der arbejder direkte under XIII Lette Infanteribataljon.

Enheden er typisk indsat over længere perioder.

Finskyttesektionen er præget af selvstændighed og en stor grad af frihed under ansvar.

Der stilles derfor store krav til, at du er engageret, initiativrig og arbejder selvstændigt ud fra kompagnichefens direktiv.

I den daglige uddannelse er der mange skydebanedage, som er en nødvendighed for at opretholde et meget højt uddannelsesstade på sektionens forskellige våben.

Om dig

Du er oversergent, alternativt erfaren sergent, der har gennemført eller bedømt egnet til gennemførelse af Faglærer- og Skydeleder II-kursus.

Du har erfaring med uddannelse og føring af en gruppe ved HBU, HRU og/eller SRS og gerne fra kamptropperne. Viljen til at lære og uddanne sig vægtes dog højt.

Du har meget gode enkeltkæmperfærdigheder samt er en god skytte.

Det er et krav, at du har erhvervet kørekort til kategori B.
Det er en fordel at du har kørekort til kategori C og er omskolet til GD 270 og ATV.

Du har erfaring fra internationale missioner.

Du er ikke farveblind, og dit syn er perfekt (6/6).

Vi lægger vægt på kompetencer som faglighed, kommunikation, selvstændighed og fleksibilitet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Livkompagniet kaptajn Christian Ørum Bjerkenes på telefon 4138 5110 eller på mail [email protected] eller nuværende sektionsfører Uffe König på telefon 26 78 53 44.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 24. juni 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2020

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. BRIGADE
2. Brigade, med hovedkvarter i Slagelse, råder over en let infanteribataljon i Haderslev, en opklaringsbataljon på Bornholm, en panserbataljon i Holstebro og to uddannelsesbataljoner henholdsvis i Slagelse og Holstebro. Brigaden er dermed ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: opklaring, kampvogne og let infanteri. I samarbejde med Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet uddanner 2. Brigade officerer ved Løjtnantsuddannelsen i Slagelse og er ligeledes ansvarlig for opbygning og kompetenceudvikling af Hærens reservepersonel.

2. Brigade opstilles med ca. 1.380 årsværk ved udgangen af 2024. Brigadestaben planlægger og styrer brigaden, herunder støtter opstilling samt gennemfører uddannelse af hærens bidrag til internationale operationer. Dertil kommer nationale operationer, bl.a. bevogtningsopgaver i København og opgaver ved den dansk-tyske grænse. Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende, såvel som internationalt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Haderslev
  • Onsdag den 24. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3