Nytænkende og ambitiøs kaptajn/kaptajnløjtnant til Projektkoordinationssektionen i Ejendomsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Er du interesseret i at arbejde med strategisk udvikling på etablissementsområdet med en stor kontaktflade mod hele Forsvaret? Så er du måske vores nye sagsbehandler i sektionen.

Projektkoordinationssektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring søger en sagsbehandler med stærke kompetencer inden for planlægning, projektkoordination og analyseevner. Du indgår i et team, der varetager og sagsbehandler den strategiske kapacitetsplanlægning og kapacitetstilpasning, samt udfører sagsbehandling af større planlægningsopgaver vedrørende dele af Forsvarets etablissementer og myndigheder.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er en støttefunktion for Forsvarets operative enheder og myndigheder. Vi varetager byggeri, anlæg og bygningsvedligehold, etablissementsdrift, drift af skyde- og øvelsesterræner, energi, miljø og natur m.m. i Forsvaret. Herudover er vi ankerpunkt i forhold til den bygningsmæssige implementering af forsvarsforliget. Vi er medvirkende til den interne koordinering og den samlede udvikling af etablissementsområdet, den overordnede styring af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses produktion, herunder kapacitetsplan etablissement og udarbejdelse af beslutningsrelevant ledelsesinformation.

Projektkoordinationssektionen indgår som en af tre sektioner i Planlægningsafdelingen og består af i alt elleve medarbejdere bestående af civile og militære kollegaer.
På baggrund af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses organisationsændring 1. januar 2021, pågår der et arbejde med implementering af porteføljestyring samt en ny projektmodel for bygge- og anlægsområdet, hvilket giver mulighed for at præge de fremadrettede arbejdsgange og processer. Planlægningsafdelingen, danner synergi mellem porteføljestyring og generel planlægning, på både bygge- og anlægsområdet samt vedligeholdelsesområdet.

Opgaver skal ofte løses i et højt tempo og med korte deadlines. Det giver til tider et travlt og hektisk miljø. Vi lægger imidlertid stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø, en god stemning og teamwork, hvor der også er stor mulighed for fleksibilitet for den enkelte, herunder muligheder for hjemmearbejdsdage.

Om stillingen

Som sagsbehandler i sektionen skal du med reference til sektionschefen, varetage selvstændig sagsbehandling og forvaltning af overordnede opgaver i relation til strategisk kapacitetsplanlægning, samt planlægning og styring af bygge- og anlægsprojekter. Den primære opgave, er virket som projektkoordinator for bygge- og anlægsprojekter med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i planlægningen og styringen af projekter jf. Ejendomsstyrelsens projektmanual og projektmodel.

Du vil konkret få til opgave at sikre koordinering, compliance og styregruppebetjening i et antal større bygge- og anlægsprojekter, samtidigt skal du selvstændigt varetage din egen projektportefølje bestående af en række mindre projekter.
Herudover vil du skulle varetage behandling af enkeltsager med etablissementsmæssigt indhold, f.eks. hører bidrag til businesscases og andre analyser også til dine opgaver.

Rollen som projektkoordinator fordrer særdeles gode samarbejdsevner, og et stort overblik for at sikre dels fremdriften i projektet samt samarbejdet i projektets organisation, herunder samarbejde med interne og eksterne bidragsydere.

Stillingen er værnsfælles og dit præcise ansvarsområde afgøres på baggrund af din og øvrige medarbejderes baggrund. I dit arbejde vil du skulle koordinere eksternt med øvrige styrelser under Forsvarsministeriet, Forsvarets myndigheder og internt med en række øvrige afdelinger og sagsbehandlere.
Stillingen giver gode muligheder for at få indblik i arbejdet på styrelsesniveau, og du vil dagligt være i dialog med myndigheder og sagsbehandlere på højt niveau. Der gives samtidig gode muligheder for kompetenceudvikling i stillingen.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant. Du besidder gode analytiske evner, og du kan trives med selvstændigt at håndtere komplekse problemstillinger og opgaver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere sagsbehandlerstillinger.

Du er resultatorienteret og god til at holde fokus på fastlagte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er endvidere vigtigt, at du kan formulere dig skriftligt, og at du har gode samarbejdsevner, idet opbygning og vedligeholdelse af netværk og relationer er af afgørende betydning for koordinationen med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med tjenestested i Hjørring.

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og søgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Martin Lund på telefon 22707424, eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72819178.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2021. Samtaler forventes gennemført uge 13.
Vi forventer tiltrædelse pr. 1. maj 2021 eller snarest muligt herefter.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hjørring
  • Mandag den 22. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
29. december 2024 5
28. december 2024 5
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 5
29. november 2024 5