Garnisonskommandant samt chef for skydesikkerhedselementet i Borrislejren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være i spidsen for at udvikle og være ansvarlig for den samlede skydesikkerhed i Borris, Hevring og Tranum skydeterræner, hvor der kan skydes med alt fra håndvåben til infanterikampkøretøjer og artilleri? Sætter du en ære i at holde et højt fagligt niveau, og er parat til at dygtiggøre dig inden for et specialiseret område, så har du mulighed for et job med stor berøringsflade og skønne naturoplevelser.

Om os

Skydesikkerhedselementet i Borrislejren er en del af Skydesikkerhedssektionen i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEs Etablissementspartner og Skydesikkerhedsafdeling hvorunder skydesikkerhedsorganisationen i alle skydeterræner i Danmark er organiseret. Skydesikkerhedskontoret i Borrislejren udgøres af et team på 3 officer og 4 befalingsmænd

Om stillingen

Opgaverne som chef for skydesikkerhedskontoret er udfordrende og varierede. Du er tillige garnisonskommandant i Borrislejren. Opgaverne som garnisonskommandant omfatter ansvar for den militære sikkerhed og kontaktvirksomhed. Ud over chefvirket for sikkerhedskontorets medarbejdere skal du indgå i vagtrusten som vagthavende skydeofficer, med ansvaret for skydesikkerheden, vagtholdets opgaveløsning og indsatsledelse ved større terrænbrande eller ulykker. Du er endvidere ansvarlig for rådgivning og vejledning af skydende enheder/brugere ifm. deres brug af terrænet.

Derudover omfatter dine opgaver bl.a. at bistå staben for FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE med lokalkendskab og militærfaglig sparring ved sagsbehandling vedr. skydeterræner. Der gennemføres i rammen af skydesikkerhedssektionen også studie og udviklingsarbejde relateret til skydeterrænerne. Herunder pågår der modernisering af varetagelsen af skydesikkerheden samt de taktiske enhedsskydninger. Det forventes at du tager aktiv del i udviklingen af fremtidens skydeterræner – med udgangspunkt i Borrislejren.

Du skal forvente, at der er en del aften- og weekendarbejde som vagthavende skydeofficer og indsatsleder brand, med vagter på op til 13 timer. Der vil være gode muligheder for at planlægge egen afspadsering.

Om dig

Du er en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført VUT-1/L, VUK eller tilsvarende kursus. Evt. er du major/orlogskaptajn M322.

Det vil være en fordel, at du har bestået skydelederkursus for enhedsskydninger og har erfaring fra internationale operationer, gerne fra kampenheder og erfaring med - og interesse for planlægning og gennemførelse af skydninger og skydeuddannelse.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med alle personalegrupper, og at du løser opgaverne præcist og til tiden.

Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, og har gennemslagskraft kombineret med gode samarbejdsevner. Du er stabil, engageret, forandringsparat, og brænder for at give kunderne den bedst mulige service.

Du har kørekort til minimum kategori C.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for FES Skydesikkerhedssektion major Mike Glargaard på tlf.: 25 12 44 51.

Hvis du vil vide mere om løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent kaptajnløjtnant Claus
Rasmussen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 66.

Ansøgningsfristen er d. 20. november 2022. Samtaler forventes afholdt d. 23. november 2022 i Borrislejren, alternativt via VTC samme dato.
Stillingen er ledig med tiltrædelse 1. december 2022 eller snarest muligt herefter. Tiltrædelsesdato vil blive koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEn har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hjørring
  • Søndag den 20. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 3
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1