Skydeofficer og næstkommanderende til Danmarks smukkeste skydelejr

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være med til at vejlede brugerne og være medansvarlig for skydesikkerhed, hvor der skydes med alt fra håndskydevåben til infanterikampkøretøjer og artilleri samt levere den for soldaterne bedste service?

Om os

Skydesikkerhedskontoret i Borrislejren er en del af Skydesikkerhedssektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvorunder skydesikkerhedsorganisationerne i alle skydeterræner i Danmark er organiseret.
Skydesikkerhedskontoret i Borrislejren udgøres af et team på 3 officerer og 4 befalingsmænd, som, ud over Borris Skydeterræn, også er ansvarlige for skydesikkerheden i Tranum- og Hevring Skydeterræner. Vi har et stærkt sammenhold. Vi har en god og uformel omgangstone og sætter respekten for hinandens arbejde højt. Du vil få et stort råderum til at løse dine opgaver, selvfølgelig med passende støtte og vejledning fra din nærmeste chef og dine kolleger.
Vi bor i det vi påstår er Danmarks smukkeste skydelejr, Borrislejren. Samtidig byder de knapt 4800 hektar skydeterræn på en helt unik natur.

Om stillingen

Opgaverne er udfordrende og varierende. Du skal virke som del af et sikkerhedskoordinerende vagthold sammen med en kollega idet vi altid har to medarbejdere på vagt når der skydes. Ligeledes støtter du de skydende enheder/brugere, med rådgivning og vejledning forud for deres brug af terrænet ligesom der gennemføres løbende kontrol- og kontaktvirksomhed med brugerne når de gennemfører deres aktiviteter i terrænet.
Du indgår i planlægningen af skydeaktiviteter under anvendelse af programmet eMTEP.
Du deltager i det daglige arbejde på sikkerhedskontoret, herunder sikkerhedsinstruks til skydelederne samt udlevering og inddragelse af relevant materiel. Du vurderer dagligt risikoen for brand og fastlægger på baggrund heraf begrænsninger i anvendelsen af fx lysspor og kunstige lysmidler.

Du fører tilsyn med skydebanerne, kommer med forslag til ændringer samt er en del af processen når nye skydebaner skal etableres.
Du skal endvidere påregne, at have kontakt med fx Naturstyrelsen, beredskabsstyrelsen eller andre civile aktører i f. t. koordinationen af aktiviteterne i skydeterrænerne.

Du skal forvente skiftende arbejdstider herunder lange skydevagter med heraf følgende muligheder for afspadsering. Der er skydeaktiviteter i mere end 20 weekender om året i Borris Skydeterræn, hvorfor du også må påregne en del weekendarbejde.
Som næstkommanderende, vil der være en naturlig sparring med garnisonskommandanten, hvor mødevirksomhed med etabpartner og civile aktører indgår på ugebasis.

Om dig

Du er i stand til at tale med alle slags mennesker, høj som lav, militær eller civil. Du er god til planlægning med fokus på at opnå den maksimale udnyttelse af terrænets ressourcer. Du er ikke bange for at udføre kontrol og du giver en konstruktiv feedback til brugerne. Du er uddannet skydeleder og har lyst til at arbejde i et rullende vagtskema med skiftende arbejdstider. Det er ønskeligt at du selv har opdateret erfaring som skydeleder, men ikke et krav. Du er en disciplineret og reglementeret officer, som er et godt forbillede for de mange yngre officerer og befalingsmænd der færdes i lejren og terrænet.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarets IT systemer, særligt eMTEP og Workzone. Alternativt har du lysten til at tilegne dig den relevante viden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Dit faste tjenestested vil være Borris.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommandant og chef for skydesikkerhed Kaptajn Jesper Vistisen på telefon 2542 5830.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Diana Chabert på tlf. 3266 5136 eller [email protected].

Ansættelse pr. 1. juni 2023, eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 16. april 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig om, at fremsende din ansøgning med tilhørende bilag via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hjørring
  • Søndag den 16. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5