Våbenmekaniker til Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Ønsker du operativ tjeneste koblet sammen med høj faglighed både i felten og på echelonen?
Har du det der skal til, for at indgå i et lille sammentømret team i vedligeholdelsessektionen som våbenmekaniker?

Om os

Panserbataljonen er den ene af de stående bataljoner ved Jydske Dragonregiment (JDR), der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker.

Panserbataljonen udgør hele Hærens kampvognskapacitet. Vi uddanner og opstiller kontinuerligt kampvognsenheder til Hærens beredskaber i rammen af NRI og til internationale missioner. Vi er de eneste i kongeriget der kan levere den vare vi leverer, og derfor er vi både stolte og ærekære omkring vores håndværk. Dette afspejler sig såvel i enhederne, som den enkelte soldat, der alle har højt fagligt niveau, og altid stræber efter, at levere den bedste præstation.

Enhederne er godt sammentømret og er karakteriseret ved professionalisme, sammenhold og can-do attitude.

Om stillingen

Som våbenmekaniker i Panserbataljonen, vil du blive dagligt udfordret på dine faglige færdigheder, og stillingen ligger op til både faglig og personlig udvikling.
Så er du våbenmekaniker, bøssemager, maskinarbejder, værktøjsmager, kleinsmed eller finmekaniker uddannet, så er det dig vi søger.

Der vil ofte blive brudt faggrænser, og du vil indgå i et tæt samarbejde med de andre mekanikkere i teamet.
Kampvognen er et komplekst køretøj, og der kræves derfor stor teknisk indsigt og interesse.

Hvis du er den rette kandidat, vil du blive tilbudt evt. manglende kurser, samt have indflydelse på kurser og uddannelse, som måske ligger ud over stillingen.

Vi forventer, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling, men dette er ikke et krav. Det vil være ønskeligt, at du kan anvende DeMars i det daglige arbejde.

Om dig

Du er fra konstabelgruppen og har en relevant faglig uddannelse.

Du har tidligere forrettet tjeneste ved en stående underafdeling, gerne som våbenmekaniker, men det er ikke et krav.

Du bør som udgangspunkt have en udsendelse bag dig, eller have gjort tjeneste i en enhed, der opstiller til en udsendelse, eksempelvis HRU. Optimalt set har du gennemført HBU, HRU eller et forløb i SRS og været udsendt med dette.
.
Det er et krav, at du har B kørekort. Det er ønskeligt, at du har C og meget gerne C/E kørekort.

Personligt er du fleksibel og serviceminded og trives i et omskifteligt miljø. Du har en ydmyg tilgang til opgaveløsningen, en god situationsfornemmelse samt i høj grad evnen til at holde mange bolde i luften samtidigt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Eskadronsbefalingsmand SSG C. Arvidsen på telefon 72 82 33 02 eller via mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 72.

Ansøgningsfristen er den 28. marts 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 13. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2023, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 28. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12
22. november 2024 15