Logistikbefalingsmand til Logistiksektionen ved Stab/1. Brigade (Genopslag.)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du en erfaren befalingsmand med stor viden inden for det logistiske område, og savner du operativ tjeneste?

Har du indgående kendskab til logistik, og vil du være med til at udvikle logistikken til 1. Brigade? Savner du det operative miljø, og vil du være en del af et dynamisk og stærkt team med mange opgaver og udfordringer? Så er dette jobbet for dig.

Om os

1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne en operativ brigade. Foruden de operative opgaver varetager 1. Brigade forberedelse af enheder til beredskab, INTOPS bidrag og nationale indsættelser.

Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde, såvel internt i staben, som med underlagte chefer og enheder.
Logistiksektionen har fokus på den operative logistiske opgaveløsning, og behandler tillige driftsmæssige enkeltsager af væsentlig karakter for brigadens samlede opgaveløsning.

Om stillingen

Du vil have en fremtrædende rolle ift. støtte og udvikling af logistikbefalingsmænd ved brigadens dispositionsenheder.
Under operativ indsættelse, skal du virke som logistikbefalingsmand i et af brigadens operationscentre (OPSC).

Brigadens OPSC oprettes i et antal Piranha 5 og indsættes herfra. I OPSC fører du sammen med logistikofficeren brigadens operationer, og har sammen med logistikofficeren over for chefen for OPSC ansvaret for at monitere den logistiske situation i brigaden, og proaktivt tilsikre, at brigadens operationer kontinuerligt er understøttet.

Du vil, som en del af brigadens OPSC få et indgående kendskab til, hvordan brigadeoperationer planlægges og gennemføres. Brigadens operative hovedkvarter deltager normalt i to til tre større aktiviteter i løbet af året. Forud for gennemføres intern stabstræning mhp. at træne og videreudvikle interne føringsprocedurer.

I forbindelse med tjenesten i brigadens faste hovedkvarter i Holstebro, skal du som del af staben bl.a.:
· Være OPSC ekspert inden for de logistiske funktionsområder, herunder særligt de tekniske aspekter omkring f.eks. anvendelsen af DeMars og brigadens logistiske føringsværktøjer.
· Være OPSC ekspert inden for udarbejdelse af prognoser for brigadens forbrug samt beregninger ift. aktuel status herunder Combat Effectivness (CEFT).
· Bidrage til udarbejdelse og opdatering af brigadens SOP logistik og herigennem være med til at fastlægge procedurer for brigadens logistiske virke på kamppladsen.
· Bidrage til at skabe de logistiske rammer for brigadens øvelsesaktiviteter i ind- og udland.
· Bidrage til planlægning af deployering og understøttelse af enheder på aktiviteter i udlandet.
· Bidrage til synkroniseringen af tilgang af nyt materiel med enhedernes aktiviteter, beredskaber og indsættelser.
· Støtte brigadens enheder med drift relaterede logistiske opgaver hvor behov.

Du vil få medindflydelse på, hvilke opgaver du skal arbejde med.

Stabens ugerytme er planlagt omkring tilstedeværelse tirsdag, onsdag og torsdag, hvor møder og den fysiske koordination primært finder sted. Der er som udgangspunkt hjemmearbejdsdag om mandagen og hjemmearbejdsdag/fri om fredagen.
Stillingen indebærer almindelig øvelsesaktivitet og i nogen omfang tilstedeværelse uden for normal arbejdstid – både i Danmark og i udlandet.

Om dig

Du er udnævnt seniorsergent. Alternativ er du en erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste niveau og er i gang med eller optaget på forudsætningsskabende kurser for udnævnelse.

Du har erfaring med logistik, fx som logistikbefalingsmand på afdelingsniveauet eller sagsbehandler inden for et eller flere af de logistiske funktionsområder fra diverse stabe og/eller myndigheder.

Den vigtigste kvalitet ved dig, er ønsket om og evnen til at lære nyt, herunder udvikle dig selv og bidrage til at udvikle brigadens logistik.
Du brænder for det operative miljø og har ønske om, at indgå i en dynamisk enhed med en afvekslende hverdag, hvor det operative fylder mere end den daglige drift. Besidder du disse evner og ønsker, skal vi nok støtte dig i at opnå de nødvendige kompetencer gennem uddannelse og sidemandsoplæring.

Det er ønskeligt, at du har følgende kompetencer/tidligere tjeneste:
- Operativt mindset og operativ profil.
- Har gode samarbejdsevner.
- Er initiativrig.
- Kan arbejde med flere sideløbende opgaver, hvor der oftest er korte tidsfrister.
- Har forrettet tjeneste i en bataljons-/brigadestab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Tjenesten kan forrettes som midlertidig tjeneste i op til to år, hvorefter du vil returnere til dit nuværende faste tjenestested. Der vil også være mulighed for, at du kan ansættes til varig tjeneste i stillingen med skift af fast tjenestested til Holstebro.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Lars Hansen på telefon 72 82 30 40 / 4122 7608 eller mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. BRIGADE

1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en ISR bataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 20. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 6