Sagsbehandler i Specialoperationssektionen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du fremtidsorienteret og nysgerrig og vil du være med til at præge udviklingen inden for specialoperationsmiljøet? Trives du med en udpræget grad af selvstændighed, har du lyst til at fordybe dig i trends, tendenser og måske selv skabe nye med henblik på efterfølgende tilpasning af specialoperationsstyrkerne til fremtidens udfordringer? Er du velformuleret og dygtig til at skrive? I så fald tilbyder vi en stilling som stabsofficer/sagsbehandler ved Specialoperationssektionen i Kapacitetsudviklingsafdelingen (KUA) under Udviklings-og Planlægningsstaben (UP) i Karup. I daglig tale KUA 4.

Om os

Om os:
Specialoperationssektionen er en lille, værnsfælles og sammentømret sektion under KUA/UP og vi er sammensat af personer både med og uden specialoperationsuddannelse.
Vi arbejder med alle former for udvikling inden for specialoperationsmiljøet, dog beskæftiger vi os primært med at udvikle de strategier og det dokumentationsgrundlag som skaber rammerne for fremtidens specialoperationsstyrker. Vi spotter morgendagens trends og vi omsætter det til reel udvikling i tæt samarbejde med specialoperationsstyrkerne og øvrige samarbejdspartnere. Vi komplementerer hinanden i vores lille team med en stor opgaveportefølje og vi værdsætter vores forskelligheder når der skal tænkes nyt. Vi leverer gennemanalyserede og konsoliderede produkter til tiden til gavn for specialoperationsstyrkerne, men altid med helhedsperspektivet i Forsvaret for øje. Vi har en uformel omgangstone i en omskiftelig hverdag og vi vægter vidensindhentning og gensidig sparring højt.

Om stillingen

Om stillingen
Du vil være stabsofficer/sagsbehandler i sektionen med et stort og selvstændigt ansvar for dine egne sagsområder, som du forventes at følge tæt, udvikle koordineret på samt afrapportere på uden nødvendigvis at få nærmere ordrer. Mere konkret vil du have ansvaret for blandt andet Specialoperationer i Arktis, Special Air Operations, Unmanned Aerial Systems (UAS), Counter-UAS, Cyber, dele af efterretningsområdet, NORDEFCO-samarbejdet, bidrag til NATO’s Defence Planning Process og meget andet. Du vil være sektionens repræsentant i en række arbejdsgrupper og du vil få ansvaret for udarbejdelse af koncepter, strategier og sagsoplæg inden for dine sagsområder. Du vil (efter COVID-restriktioner er ophævet) deltage i messer, seminarer og konferencer og du vil jævnligt og på eget initiativ besøge specialoperationsmiljøet samt sektionens øvrige samarbejdspartnere. Du kan ligeledes forvente at skulle være projektleder på projekter fra vugge til grav indenfor specialoperationsmiljøet. Du vil blive tilbudt deltagelse i uddannelse/kurser, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til sektionens arbejde.

Om dig

Om dig:
Du er officer og har gennemført videreuddannelsestrin II for ledere, Master i Militære Studier eller tilsvarende niveau 7-uddannelse.

Du er ansvarsbevidst og moden og du trives med og kan arbejde fuldstændigt selvstændigt i overensstemmelse med chefens hensigt og direktiver (Mission Command). Du er analytisk meget stærk og du ved hvordan man nedbryder og går til en opgave. Du kan anvende forskellige analytiske metoder afhængigt af opgaven, tiden til rådighed, interessenter mm. Du kan sætte dine analyser på skrift og du skriver velformuleret, levende og med en klar, rød tråd, altid med læseren for øje. Du forstår at tage helhedsperspektivet og omsætte specialoperationsstyrkernes kapaciteter til muligheder for Forsvaret.
Du er udviklingsorienteret, du ser muligheder, du er initiativrig og opsøgende og du brænder for at gøre morgendagens specialoperationsstyrker bedre. Du er en dygtigt netværker og du kan lide at levere kvalificeret sparring til chefen og til sektionen. Du påtager dig gerne en mentor-rolle i sektionen inden for dine specialer.

Du er formentlig en rutineret major og har du erfaring med sagsgangene og metodikken fra niveau I, vil det være en klar fordel. Du behøver ikke komme fra specialoperationsmiljøet, men hvis du gør, vil det også være en fordel. Vigtigere er det dog, at du er lærenem og opsøgende i forhold til det du ikke ved.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KK Kristoffer Kruse, telefon 7281 2501.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent PL Jesper Tang Sørensen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9149.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Den er ledig pr. 1. maj 2021, men den endelige tiltrædelsesdato vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Torsdag den 22. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0