Sektionschef for Joint C2 ved HQ SACT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Strategisk tænkende og erfaren chef med fokus på udvikling til international tjeneste i et udfordrende og interessant miljø ved HQ Supreme Allied Commander Transformation (SACT) i Norfolk, USA.

Om os

Som et af NATOs to strategiske hovedkvarterer er HQ SACT mission at bidrage til at bevare fred, sikkerhed og territorial integritet i Alliancens medlemsstater ved at lede udviklingen af militære strukturer, styrker, kapaciteter, kapabiliteter og doktriner som har betydning for Alliancen 20 år frem i tiden.

HQ SACT bidrager derigennem til, at NATO kan opfylde NATO ambitionsniveau og udføre NATO kernemissioner. HQ SACT er organiseret omkring fire hovedområder: strategisk tænkning, udvikling af kapaciteter og kapabiliteter, uddannelse, træning og øvelsesaktivitet samt samarbejde og mødeaktivitet med Alliancens medlemsnationer og strategiske partnere.

HQ SACT består af fire direktorater: Capability Development, Strategic Plans and Policy, Joint Force Development og Resources and Management. Hovedkvarteret leder derudover forskellige skoler og centre.

Om stillingen

Stillingen som Sektionschef for Joint C2 er placeret i den Operationelle Kommando- og Kontrolafdeling i Kapacitetsudviklings direktoratet, som ledes af en amerikansk generalløjtnant.

Afdelingen leder HQ SACT kapacitetsprogram i hele DOTMLPFI spektret og planlægger udviklingsaktiviteter for maritime, land, air og SOF operationer og i Joint perspektiv. Afdelingen koordinerer tværfunktionelt for at sikre, at alle operationelle C2-funktioner er dækket på en ensartet og holistisk måde.

Du vil fungere som Joint C2 Programme Director og derigennem lede udvikling, koordination og udførelse af Joint C2 kapacitetsudviklingsprogrammer, der skal sikre, at NATO operationelle krav på området imødekommes.

Du vil også have til opgave at koordinere kapacitetsudvikling inden for eksempelvis JISR, Air C2, Cyber Defence med henblik på at sikre, at alle Joint C4ISR funktioner behandles på en sammenhængene og holistisk måde.

Du kan forvente at skulle briefe internt såvel som eksternt omkring dine sagsområder herunder afholde informations – og beslutningsbriefinger for HQ SACT ledelse.

Du vil skulle deltage i og lede arbejdsgrupper på tværs af staben, og tillige ofte med medlemmer fra Allied Command Operation.

Du kommer til at arbejde sammen med øvrige dele af NATO som NATO HQ, NATO Centres of Excellences og NATO Enterprise Architecture.

Der kan forventes rejseaktivitet uden for hovedkvarteret, hvis omstændighederne tillader det.

Om dig

Du er uddannet officer og har gennemført enten Stabskursus II, VUT II, MMS eller tilsvarende.

Vi forventer, at du har cheferfaring fra relevante stillinger, og du har en solid og bred faglig erfaring med baggrund i tjeneste ved nationale højere stabe, ligesom det er ønskeligt med erfaring fra internationale højere militære stabe.

Vi ser desuden gerne, at du har erfaring fra tidligere NATO tjeneste, og meget gerne inden for områderne projektstyring, kapacitetsudvikling og programimplementering.

Du tænker helhedsorienteret både i ft. Danmarks interesser, men også NATO, dermed forventes det, at du er typen, der hurtigt kan se det større perspektiv på operationelt og strategisk niveau.

Det forventes, at du kan indgå i et internationalt og multikulturelt hovedkvarter og tilpasse din ledelsesstil og relationer i forhold dertil.

Du behersker til fulde stabsprocedurer og arbejdet i en større organisation, ligesom du er god til at tilpasse dig skiftende vilkår i opgaveløsningen og tilbyder gerne dig selv som formidler og projektleder.

Som sektionschef og projektleder har du et godt overblik og kommunikerer tydeligt, også på engelsk, samt er god til at følge opgaver helt til dørs.

Du behersker engelsk i skrift og tale (SLP niveau 3-3-3-3), idet alt arbejde såvel i skrift som tale sker på engelsk.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Det er en forudsætning, at du forud for tiltrædelse har gennemført følgende:
NATO Consultation, Command and Control (C3) Course – CCC-CS-2544

Det er ønskeligt, at du forud for tiltrædelse har gennemført følgende:
NATO Staff Officer Orientation Course – ETE-IT-2834
Combined Joint Operations Centre Course – LOP-LO-2554

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Såfremt du ikke er varigt udnævnt, vil der være mulighed for, at ansættelsen kan ske ved konstitution.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Der tillægges midlertidig højere grad som oberst/kommandør, så længe stillingen bestrides.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige tjenestested er Norfolk, USA.

Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne
under hele ansættelsesforløbet. Derudover skal du bestå sprogtest i SLP niveau 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet. Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL Espen V. Holk på [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på telefon 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2021.

Ansættelsesdato 1. august 2022.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 43/44.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 24. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0