Mission Manager J4

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at gøre en forskel for vores udsendte enheder, og bidrage til at de får de bedste forudsætninger for deres opgaveløsning og hverdag?
Er du god til at samarbejde, skabe netværk og bringe det i spil, når opgaverne skal løses?
Har du et ønske om at arbejde i et værnsfælles og internationalt miljø, hvor der skal jongleres med mange bolde, og der samtidigt er forståelse for at familielivet skal fungere?

Om os

Operationsstaben J4 på Flyvestation Karup forestår planlægning og drift af operativ logistik for Forsvarets indsættelser.

J4 har logistisk erfaring fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, og sammen udvikler vi fælles operativt logistiske løsninger i forbindelse med national og international planlægning og styrkeindsættelse.

Om stillingen

Forsvarets nationale- og internationale engagement gør, at vi har en travl hverdag, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling for den enkelte. I J4 arbejder vi i et værnsfælles miljø, med en uformel omgangstone, der er fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejde og frihed under ansvar. Du vil indgå i et super godt arbejdsmiljø i landelementet med en elementleder (MJ) og to dygtige kaptajner, hvor vi i fællesskab understøtter Hærens missioner.

Som sagsbehandler med baggrund fra Hæren, skal du have fokus på logistik i forhold til indsættelse af udsendte kapaciteter. Du kommer til at virke som mission manager med ansvar for logistisk støtte til eksisterende danske bidrag i internationale operationer. I dit job har du en stor kontaktflade til såvel nationale som internationale myndigheder

Du bidrager til planlægning af logistisk støtte til nye internationale missioner og militærfaglige anbefalinger og operationsplaner. Du bidrager endvidere til planlægning og etablering af lejrfaciliteter til understøttelse af de styrkeindsatte enheder. Ved behov arbejdes der på tværs af J4 ressort i værnfælles opgaver, og herudover vil du skulle bidrage til f.eks. NATO beredskabsplanlægning.

Du deltager bl.a. som J4 repræsentant i forbindelse med nye bidrags planlægning og drift, logistiske kontaktbesøg og anden rejseaktivitet primært med relationer til Forsvarets aktuelle internationale missioner.

Stillingen er kompetenceafklarende i forhold til Master i Militære Studier (MMS). Du vil være en del af et miljø, hvor der bliver lagt vægt på, at vurdere og udvikle dine kompetencer for herved at kunne understøtte dine personlige ambitioner.

Om dig

Du er officer og har gennemført videreuddannelse for ledere på brigadeniveau. Du har haft størstedelen af din karriere indenfor Hæren og har en baggrund indenfor logistikområdet, hvilket dog ikke ses som en forudsætning for stillingen.

Du har gode samarbejdsevner, da indsættelse af Forsvarets kapaciteter og logistisk understøttelse indebærer, at du kan indgår i samarbejde med en lang række interessenter, herunder danske og udenlandske militære og civile myndigheder samt private leverandører/firmaer m.v.
Driften af Forsvarets kapaciteter er afhængig af mange forskellige interne og eksterne aktører gennem komplicerede processer, hvorfor der også lægges vægt på gode analytiske evner.

Du er villig til at tage nødvendig efteruddannelse, og du behersker engelsk i skrift og tale.

Du er indstillet på, at deltage i rejse- og mødeaktiviteter i forbindelse med nye bidrags indsættelser og logistiske kontaktbesøg.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Tjenesten er med fast tjenestested i Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef J4 oberstløjtnant Carsten M.F. Møller på tlf.: +45 728 40451 via på FIIN FKO-O-CHJ4 eller J4 elementleder major Søren Thinggaard på tlf.: +45 728 40399 via FIIN på FKO-O-J410.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5516.

Ansøgningsfristen er d. 25. oktober 2021.

Tiltrædelse snarest og senest 01 december 2021.

Du skal søge stillingen via linket nederst på siden.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Mandag den 25. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0