Eskadrille Chef & Senior National Officer ved HQ NAEW&C Force, Geilenkirchen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du interesseret i en spændende, selvstændig og udviklende stilling, hvor du har stor og bred organisatorisk synlighed, er ansvarlig for at præge og udvikle den flyoperative træningsstruktur, samt mulighed for opretholdelse af egen flyoperativ status, så er stillingen som Commander Plans Squadron sikkert noget for dig. Ønsker du at kombinere dette, med virket som national chef for det danske personel ved HQ NAEW&C Force samt det Nationale Støtte Element på Geilenkirchen, så er det måske dig vi søger til stillingen som Commander Plans Squadron & Senior National Officer, Geilenkirchen.<br /
Om os

HQ NAEW&C Force og NATO E-3A Component Geilenkirchen, Tyskland, er NATO’s multinationale Full Spectrum Air Battle Management enhed, beliggende 70 km sydvest for Düsseldorf, tæt på grænsen til Nederlandene. Enheden er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde og deltager med kort varsel i NATO sanktionerede operationer. Det høje operative niveau vedligeholdes ved fast deltagelse i alle flag- og tilsvarende øvelser.<br/
Det danske kontingent består af i alt 17 danske militære medarbejdere tilknyttet NATO, såvel flyvende som ikke flyvende, samt det danske Nationale Støtte Element(NSE) Geilenkirchen. Elementet består af lederen (CSG) og fire lokalansatte administrative medarbejdere, hvor de tre sidder på kontoret i Geilenkirchen og
én på et fremskudt kontor ved HQ AIRCOM Ramstein nær Kaiserslautern.

HQ NAEW&C Force er et unikt tjenestested qua placering, sammensætning og størrelse, hvorfor der også lægges vægt på, at du og din familie bliver en aktiv del af det danske kontingent.<br/
Stillingen er for dig, der dels ønsker en professionel udfordring, samt ønsker at give din samlever eller familie en unik mulighed for kulturelle oplevelser, efteruddannelse etc., herunder eventuelle børn en sproglig/kulturel gave for livet.

Om stillingen

Som Commander Plans Squadron er du eskadrille chef for 38 internationale besætningsmedlemmer, der alle har solid operativ erfaring, da det netop er en forudsætning for at kunne løse eskadrillens opgaver. Eskadrillen er opdelt i to afdelinger, Training Development & Requirements og Operational Test & Evaluation. Du er således ansvarlig for det flyoperative uddannelsesprogram for Flight Deck, Mission Crew og flyvende teknisk personel. Du er Accountable Manager for enhedens simulatorer, to Flight Simulation Training Devices - FSTDs (FFS Level D & FTD Level II) samt to Mission Simulation Training Devices – MSTDs. Du er formand for Aircrew Crew Management Board, der prioriterer al initial omskoling samt indstilling til instruktør mm. Du fører endvidere tilsyn med enhedens Operational Test & Evaluation (OT&E) virksomhed, OT&E besætningen referer direkte til dig. Som Commander Plans Squadron har du relationer til hele organisationen, din nærmeste chef er Commander Operations Wing, ITL OF-5.<br/
Det forventes at du gennemfører omskoling til Tactical Director samt opretholder status under hele din udsendelse.

Som SNO Geilenkirchen er du chef for det danske personel ved HQ NAEW&C Force og NATO E-3A Component, forestår rekruttering og nødvendig forvaltning for opretholdelse af bemandingen i henhold til NATO PE. I forhold til HQ NAEW&C Force repræsenterer og varetager du danske interesser som Senior National Representative.<br/
SNO Geilenkirchen er endvidere chef og overordnet ansvarlig for NSE Geilenkirchen og dets virksomhed.
NSE Geilenkirchen støtter alt dansk militært statsudsendt personel, pt. 69 og deres medfølgende familier, der er udstationeret til Tyskland, Nederlandene, Spanien, Portugal, Norge, Ukraine, Georgien, Senegal og Kenya. I tilknytning hertil leverer NSE støtte, rådgivning og vejledning til SNO for de respektive kontingenter, pt. 10 SNO´er.

Elementets primære opgave er regnskabs-, bolig- og personeladministration. Derudover
varetager elementet arbejdstid- og rejsestyring samt materieladministration og militær sikkerhed.
Elementet håndterer budgetlægning for alt personel der støttes, og derudover generelle øvrige
administrative opgaver i samarbejde med FPS, FRS og FKO. Som SNO er du budget ansvarlig for det danske kontingent ved HQ NAEW&C Force og NATO E-3A Component samt for NSE Geilenkirchen.<br/
Som SNO Geilenkirchen refererer du til Forsvarschefen, i praksis via FKO UP.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet officer og har gennemført Videreuddannelse Trin II for militære ledere, MMS eller tilsvarende. Du har operativ baggrund og fundament fra Air Control Wing, tidligere tjeneste ved E-3A Component er en ubetinget fordel, men ikke et krav.
Du har erfaring fra operativ stabstjeneste på NIV II og III, så du med udgangspunkt i ledelseserfaringen og stabstjenesten har en solid evne og kompetence til at formidle dine analyser og budskaber.

Vi forventer, at du har en god forståelse for NATO’s operative virksomhed samt et godt kendskab til NATO’s organisation og doktriner.
Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, og du trives godt i et multinationalt miljø med respekt for de kulturelle forskelle.
Som en del af den militære chefkreds er en af dine vigtigste kvalifikationer dit helhedssyn, hvor du formår at være en vigtig medspiller i udviklingen og implementeringen af de strategier og direktiver mv., der gælder for HQ NAEW&C Force, og du formår gennem din organisation at omsætte disse i samarbejde med dine kollegaer og medarbejdere.<br/Vi søger således en chef, som i sin tilgang til andre har let ved at samarbejde og skabe tillid omkring sin person, ligesom gode kommunikationsevner er vigtigt. En stor del af din ledelse sker gennem dit gode personlige eksempel, og du har konstant fokus på at motivere og udvikle andre gennem situationsbestemt og anerkendende ledelse.

Yderligere er dit helhedssyn en vigtig kvalifikation. Du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen kan besættes ved konstitution.

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg.

Stillingen besættes som udgangspunkt for en fireårig periode – dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.
Ansættelsen er betinget af:
- Du består Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
- Du bliver godkendt flyvemedicinsk og i trykkammer.
- Derudover skal du gennemføre de nødvendige Sea Survival, SERE B og CAC uddannelser.
- Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til NATO CTS samt opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
- Bestå sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.

Stillingen er til besættelse 1. August 2022.

Dit faste tjenestested er: Geilenkirchen Tyskland

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SNO OL Knud K. Holmsgaard på telefon +45 5084 9239. Du kan også kontakte FKO-U-STR MJ Per Svarre på +45 728 40180. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, herunder vilkår som udstationeret, kan du ringe til HR-konsulent Anders Nygaard på telefon + 45 728 19146.

Ansøgningsfristen er 20. marts 2022.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 20. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0