Udstationering til den Danske Militære Repræsentation til NATO og EU i Bruxelles

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Farvel til det danske forsvarsforbehold i EU betyder goddag til nye kolleger.

Vil du være med til at løse denne udfordrende opgave med hurtigst muligt at opbygge viden om EU og samtidig være pionér på at bidrage til definering af danske militære holdninger til EU’s forsvarssamarbejde?

Har du interesse for det strategiske niveau og krydsfeltet mellem militære og politiske hensyn? Kan du begå dig i et dynamisk internationalt miljø og motiveres du af at opbygge stærke sam-arbejdsrelationer på tværs af organisationer og nationaliteter?

Den Danske Militære Repræsentation til NATO og EU søger minimum to ambitiøse, selvstændige og ansvarsfulde officerer med godt indblik i operationer og forsvarsudvikling. Stillingerne er ny-oprettede og skal arbejde med EU forsvarssamarbejde under EU Militærkomité (EUMC).

Om os

Danmarks faste repræsentation ved EU består af henholdsvis en politisk del, underlagt den dan-ske COREPER-ambassadør, til dagligt PSC-ambassadøren, samt en militær del, underlagt Den Danske Militære Repræsentant til NATO og EU.

Den danske EU-repræsentation er placeret sammen med den danske ambassade til Belgien. PSC-ambassadøren repræsenterer på daglig basis Danmark i EU’s politiske og sikkerhedskomité (PSC), som er en del af EU beslutningsorganer. Den Danske Militære Repræsentant (DDMR) er Forsvarschefens daglige forbindelse til EU Militærkomité, der leverer den militærfaglige rådgiv-ning til PSC. Repræsentationen består foruden PSC-ambassadøren og den militære repræsenta-tion af civile medarbejdere fra hhv. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Dertil kommer militære kolleger ved den militære repræsentation til NATO samt i EU’s Militære Stab.

Sagsbehandlerne i den militære repræsentation deltager i fagspecifikke arbejdsgrupper under Militærkomitéen, som enten vedrører policy og operationer eller forsvarsudvikling. Den enkelte sagsbehandler refererer til stedfortræderen for DDMR. Arbejdet vil være meget selvstændigt, og den faglige sagsbehandling foregår oftest direkte mellem sagsbehandleren og de hjemlige myn-digheder. Der samarbejdes bredt med nationale myndigheder, idet de primært er Forsvars-kommandoens Udviklings- og Planlægningsstab og Operationsstab.

Netop fordi der arbejdes selvstændigt, er det vigtigt, at alle har helhedsforståelse og forstår at udnytte viden og erfaringer på tværs af ministerområderne. Vi fremmer i fællesskab Danmarks interesser i NATO og EU og udnytter mulighederne for at arbejde på tværs af ministerområder samt på tværs af politiske og militære fagligheder.

Den danske repræsentation er en moderne og attraktiv arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø – såvel psykisk som fysisk.

Om stillingen

Der er tale om indledningsvist to nyoprettede stillinger. Arbejdsområderne er under udvikling, og vil derfor først kunne defineres fuldt ud senere.

Som udgangspunkt er stillingernes primære ansvarsområder enten policy og operationer (EUMC Working Group) eller forsvarsudvikling (EUMC Working Group Headline Goal Process).

Policy og operationer:
• Konceptudvikling (doktriner) til EU operationer og beredskabsstyrker.
• Øvelsesvirksomhed.
• Militær rådgivning for EUMC.

Forsvarsudvikling:
• Kapacitetsudvikling.
• EU Styrkeudviklingsproces (Head Line Goal Process).
• Militær rådgivning for EUMC.

Begge stillinger tilbyder samarbejde, koordination og synkronisering med NATO-kolleger inden for respektive sagsområder.

Du får lov at repræsentere Danmark i den af Militærkomitéens arbejdsgrupper, der involverer dine fagområder. Det giver dig mulighed for løbende at holde dig ajour med danske interesser og standpunkter inden for dine fagområder. Du vil på arbejdsgruppemøderne få mulighed for at videreformidle og fremme danske interesser og standpunkter i unionen. Samtidigt vil du holde hjemlige myndigheder orienteret om udviklingen inden for fagområderne i EU. Endelig vil du ud-arbejde og hjemsende præcise vurderinger og derigennem fremsætte valide og relevante anbe-falinger til dansk policy og stillingtagen.

Opgavefordelingen kan skifte på baggrund af det konkrete behov, yderligere opbygning samt dine kompetencer, viden og (i muligt omfang) interesser.

Du bedes anføre i ansøgningen hvis du alene er interesseret i den ene stilling, eller om du er interesseret i begge.

Om dig

Du har en interesse for, og har et godt kendskab til operationer og operationsplanlægning eller forsvarets kapacitetsudvikling. Du skal have kendskab til forsvars- og sikkerhedspolitik; ikke mindst til Danmarks rolle i EU (og NATO) og deres betydning for Danmark. Da Danmark ikke tidligere har deltaget i EU forsvarssamarbejde er din specifikke viden om dette ikke afgørende. Det forventes til gengæld, at du er opsøgende, nysgerrig og interesseret i at afdække dine an-svarsområder.

Vi forventer, at du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende. Din tidligere tjeneste skal have givet dig et bredt kendskab til Forsvaret, og du har god forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation, herunder dy-namikkerne mellem det militære og politiske niveau.

Som Danmarks repræsentant i arbejdsgrupperne skal du være selvstændig og kunne tænke i både helheder og detaljer. Du skal bevare fingeren på pulsen med, hvad der rører sig såvel hjemme i Danmark som mellem vore unionspartnere. Menneskelige relationer er af stor betyd-ning for din indsigt og Danmarks indflydelse, og det er væsentligt for udbyttet, at du er udad-vendt og evner at etablere netværk med dine danske og udenlandske kollegaer.

Der vil ofte være korte deadlines og møder med kort varsel og til sen eftermiddag. Du skal der-for kunne lide at arbejde fleksibelt samt tilpasse dig situationen og aktuelle prioriteter.

Vi forventer, at du er ambitiøs, analytisk stærk og har en høj personlig integritet og ansvarsfø-lelse, som du formår at omsætte i gode samarbejdsevner. Herudover er det væsentligt, at du har gode evner i prioritering og styring af opgaver. Du skal være stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation på såvel dansk som engelsk.

Som udstationeret er det samtidigt en fordel for opbygning og vedligeholdelse af relationerne med samarbejdspartnere og kollegaer, hvis du er udadvendt og socialt anlagt.

Samlet set giver stillingen dig store muligheder for at styrke dine personlige og faglige kompe-tencer inden for en lang række områder. Dermed vil du efterfølgende fremstå med en mere strategisk, helhedsorienteret og balanceret officersprofil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen besættes som udgangspunkt – efter aftale med dig – for en to- eller fireårig periode. Dette skyldes bl.a. at Danmark overtager formandsskabet for EU i juli 2025, samt et ønske om at opbygge kompetencer inden for EU-området.

Du vil blive tillagt grad af oberstløjtnant/kommandørkaptajn i forbindelse med udstationeringen.

Dit daglige tjenestested vil være Bruxelles i Belgien, forventeligt ved den danske EU Repræsen-tation på ambassaden.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, det vil sige, at du bl.a. får betalt dine flyt-te- og boligudgifter. Du modtager desuden et skattefrit udetillæg og hvis du er gift, har din med-følgende ægtefælle mulighed for at få indbetalt 50.000 kr. årligt i ægtefællepension. Har du/I børn vil udgifter til skolegang, svarende til det danske skolesystem inkl. ungdomsuddannelser, også blive dækket. Mere om dette kan ses på Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, hvor du kan læse mere om udetillægsordningen, ligesom du kan beregne dit forventede skattefrie udetillæg.

I forbindelse med en ansættelse vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos oberst Allan Pedersen mobil tlf.+32 499 541 995.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Palle Hvirvelkær på telefon 3266 5575.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. juli 2022.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 28 og 29.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det om-kringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 17. juli 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0