Marinekonstabel til Søværnets Tamburkorps – instrument Eb kornet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du musik i blodet, og kunne du tænke dig at kombinere dine musikalske evner med skarp eksercits? I så fald, er du måske vores nye kollega? Søværnets Tamburkorps søger en
marinekonstabel til instrumentet Eb kornet med snarlig tiltræden.

Om os

Søværnets Tamburkorps (TKP) er Søværnets officielle musikkorps og er hjemmehørende på Marinestation Holmen i København. Organisatorisk er Tamburkorpset underlagt 3. Eskadre, Flådestation Korsør.

Om stillingen

Ved Tamburkorpset er du både musiker og soldat, men med primær fokus på opgaven som musiker.
Arbejdsdagen indeholder orkesterprøver, march- og tattootræning, sangøvning samt individuel øvning og træning.

Du er selv ansvarlig for at vedligeholde uniform, instrument og andet udstyr.

Såfremt du ikke tidligere har gennemført en basisuddannelse i Forsvaret, kommer du ved førstkommende lejlighed til at gennemføre Søværnets basisuddannelse i Frederikshavn.

Om dig

Du har en professionel indstilling til livet som musiker. Det vil sige, at du er indstillet på personlig udvikling, at du er pålidelig og at du indgår i et respektfuldt samarbejde.

Du skal endvidere være klar til at påtage dig solistiske opgaver i enkelte situationer, hvor dit instrument er krævet. Du skal også være klar til at agere i en militær organisation med de afledte grundlæggende krav, der er til en soldat.

Du skal kunne spille på såvel kornet som trompet, samt evt. og flygelhorn ved koncerter og lign.

Du skal desuden kunne honorere kravene ved en afprøvning i rekrutteringen ved Forsvarets Personalestyrelse, herunder bestå en helbredsundersøgelse, en fysisk test samt gennemgå og bestå forskellige skriftlige prøver.

Kørekort til personbil ønskeligt.

Derudover vil du blive indkaldt til at aflægge en musikprøve og en samtale. Noder og dato for prøven vil blive tilsendt på mail.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holmen, København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til daglig leder CSG James Jensen på mail [email protected] / telefon 25 16 42 80, eller musikdirigent René Bjerregaard Nielsen på mail [email protected] / telefon 21 24 08 20.

Alternativt CSG John Rasmussen, SAKBE, telefon 72 85 75 22

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 4. september 2022 og samtaler forventes afholdt uge 38/39. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 04. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0