Sagsbehandler til Operationsstabens J7

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du tiltrukket af et dynamisk, værnsfælles operativt virkefelt, hvor det operative virke og udvikling af Forsvarets Operative Hovedkvarter er i centrum?

Om os

Operationsstaben er struktureret efter en traditionel J1-J9 struktur, placeret i henholdsvis København og Karup. Operationsstaben er i gang med en reorganisering, der skal sikre, at staben kan varetage de operative opgaver i rammerne af det nye Forsvarets Operative Hovedkvarter.
Operationsstabens Øvelses- og Uddannnelsessektion (J7) er placeret i Karup og overordnet ansvarlig for styring, koordination og strategisk prioritering af Forsvarets øvelsesvirksomhed. Opgaven løses i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet, øvrige stabe, kommandoer og styrelser i og uden for Forsvarskommandoen.
Vi forestår den tværgående styring og koordination af øvelsesvirksomhed med NATO og øvrige strategiske samarbejdspartnere, såvel som vi planlægger og gennemfører deltagelse i nationale og NATO krisestyringsøvelser og øvelser, der træner den nationale kommandostruktur.
Sektionens opgavekompleks og organisation er under tilpasning, med henblik på at kunne understøtte træning, uddannelse og udvikling af Forsvarets Operative Hovedkvarter.

Om stillingen

Du vil i tæt samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere indgå i løsningen af sektionens samlede opgavekompleks. Da sektionens opgavekompleks er under tilpasning, er opgaverne i stillingen ikke endeligt defineret, og du vil have mulighed for at medvirke til, at udvikle stillingen fremadrettet.
Din vigtigste opgave er at indgå i arbejdet med;
• Udvikling af Forsvarets Operative Hovedkvarter, herunder udvikle, koordinere og gennemføre operativ uddannelse og træning af staben.
• At skulle støtte og deltage i koordinationen og udviklingen af de nationale øvelser, der har til formål at udvikle og styrke dansk forsvars evne til at indgå i, og bidrage til, NATO’s kollektive forsvar.
• At tilrettelægge og gennemføre øvelsesvirksomhed for Forsvarskommandoens freds- og kriseorganisation i rammen af det tværsektorelle samarbejde med øvrige statslige myndigheder, herunder Politiet, Beredskabsstyrelsen og øvrige dele af det civile beredskab m.v.
• At indgår, i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere, bl.a. som øvelsesplanlægger og projektofficer på vigtige nationale og NATO krisestyringsøvelser, herunder NATO Crisis Management Exercise (CMX), Kriseøvelse (KRISØV) samt stabsøvelser for FKO føringshovedkvarter og de underlagte taktiske stabe.
Der skal i stillingen forventes nogen rejseaktivitet i både ind- og udland.

Du har en stor grad af frihed under ansvar, med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, idet du tilbydes fjernarbejdsplads (FAP) og tjenstlig mobiltelefon, der muliggør fleksible arbejdsvilkår, herunder arbejde i hjemmet.

Vi vægter personlig og faglig udvikling højt for herved at kunne støtte dine ambitioner og ønsker om kompetenceudvikling og evt. videreuddannelse.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført VUT-II/L, MMS eller anden tilsvarende relevant civil uddannelse.
Alternativt, er du erfaren kaptajn, der er i gang med MMS, idet der vil være mulighed for indgåelse af uddannelsesaftale og midlertidig højere aflønning.
Du er en målrettet og handlekraftig officer, der kan arbejde med mange bolde i luften uden at miste helhedsperspektivet. Du har gode diplomatiske evner og formår at opnå resultater gennem dialog og samarbejde på tværs af nationale og internationale myndigheder og institutioner. Du besidder stærke kommunikative evner og kan formulere dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundtligt.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra tjeneste i dit værn eventuelt suppleret med stabserfaring fra en værnsstab/-kommando eller NIV III myndighed.
Erfaring inden for øvelsesområdet vil tillige være en fordel, men ikke et krav, da du vil blive tilbudt relevante kurser og kompetenceudvikling for opbygning af de nødvendige faglige færdigheder.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET/HEMMELIGT.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Finn Jensen på telefon 72840631, eller mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Kaptajn Jesper Tang Sørensen, Forsvarsministeriet Personalestyrelsen på telefon 7281 9149.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Tiltrædelsesdato forventes at være d. 1. oktober 2022, men vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Fredag den 26. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0