Forbindelsesofficer til Kenya Navy

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du maritim baggrund, og har du lyst til at være en del Danmarks stabiliseringsindsatser i Afrika? Så har du nu mulighed for at søge en unik og udfordrende stilling som forbindelsesofficer officer ved Kenya Navy i Mombasa.

Om os

Stabiliseringsindsatser i udlandet er en vigtig del af den danske udenrigs- og forsvarspolitik. Det overordnede samarbejde omkring stabiliseringsindsatserne gennemføres mellem Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet og indsatserne finansieres gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.

Den praktiske udmøntning omfatter indsatser og projekter i udvalgte områder i verden, herunder blandt andet Afrikas Horn. En vigtig indsats for Afrikas Horn er styrkelse af maritime sikkerhed og dermed samarbejde med og støtte til Kenya Navy.

I Kenya er der for nuværende udstationeret to militære rådgivere, to politirådgivere og en civil rådgiver. Den danske forbindelsesofficer til Kenya Navy forretter tjeneste i Mombasa, Kenya. De øvrige rådgivere arbejder ved ambassaden i Nairobi, Kenya. Ved Forsvarskommandoen er det Operationsstabens J5 Global (J5G), der har det overordnede ansvar for Freds- og Stabiliseringsfondens indsats ved Afrikas Horn. Din hjemlige forankring i relation til opgavevaretagelsen bliver således J5G.

Om stillingen

Der er tale om en udstationering i en periode på op til fire år, hvor du har mulighed for at medbringe din familie. Under udstationeringen vil både du og evt. din familie få muligheden for at opleve dagligdagen i et land med en meget anderledes kultur, i såvel det kenyanske forsvar som i det kenyaske samfund generelt. Det anbefales dog kun at medtage mindre skolesøgende børn (primary school), da undervisningsniveauet i de højere klassetrin ikke er tidssvarende.

Som forbindelsesofficer er din personlighed og tilgang til samarbejde afgørende for at opnå succes. Din formelle primære samarbejdspartner vil være Chefen for den kenyanske flåde, men du vil i praksis få berøring med store dele af flåden. Det bliver din opgave at sikre gennemførelse af den maritime del af stabiliseringsprogrammet, primært med Kenya Navy, men også med interaktion til civile maritime myndigheder i Kenya, herunder Kenya Coast Guard Service samt til andre udenlandske donornationer, primært Storbritannien og USA.

Derudover er der kontaktflader med de internationale FN organisationer, herunder United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC), den Internationale Maritime Organisation (IMO) samt Djibouti Code of Conduct (DCoC) samt Combined Maritime Force (CMF), som Danmark har bevirket, at Kenya er blevet medlem af.

I forhold til den danske struktur vil din nærmeste reference være forsvarsattachéen ved den danske ambassade i Nairobi. Ved J5G findes den programansvarlige officer, som vil være din kontakt i Forsvarskommandoen i forhold til opgaveløsningen, og som refererer til Forsvarsministeriet. Stillingen indebærer, at du som ”operativ repræsentant” for Danmark” varetager opgaver på både det taktiske niveau (i forbindelse med daglig omgang med de kenyanske kollegaer) og det strategiske niveau, når der er behov for input til Kenyas maritime udvikling. Der bliver derfor trukket på din erfaring og viden fra din tidligere tjeneste i Søværnet og stabe.

Om dig

Du er orlogskaptajn med gennemført videreuddannelsestrin II for ledere eller en tilsvarende militær uddannelse (MMS). Vi forventer, at du har en varieret sømilitær baggrund med kendskab til blandt andet maritim overvågning og myndighedsudøvelse samt generel viden om Søværnets uddannelser og struktur. Det vil være en fordel, hvis du har forrettet tjeneste i flere stillinger på M331-niveau, herunder ved en værnsfælles stab.

Som person er du positiv, engageret og udadvendt. og har en vindende personlighed. Du er tålmodig og vedholdende i forhold til at fastholde og opnå mål, men forstår også fleksibelt at omprioritere, hvis bedre muligheder pludselig opstår. Du er løsningsorienteret og god til at formidle budskaber og finde løsninger. Du kan arbejde selvstændigt og giver ikke op, blot fordi det det ikke lykkes første gang. Du har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt, og formulerer dig kort og præcist på engelsk og dansk.

Din kulturforståelse og dine evner til at samarbejde på tværs af kulturelle skel spiller en afgørende rolle, og du kommer til at bruge disse kompetencer aktivt i dit daglige virke. Det er en fordel, hvis du har forudgående kendskab til og eventuelt erfaring med Forsvarets internationale maritime engagement fx fra CMF i Bahrain.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Du vil blive tillagt midlertidig grad af kommandørkaptajn under udstationeringen.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen besættes som udgangspunkt for en periode på 4 år fra 1. juli 2023.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter og du modtager et skattefrit udetillæg. Evt. skolesøgende børn vil kunne blive optaget på en af de internationale skoler i byen.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2(A), som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Du skal have bestået forsvarets fysiske basiskrav og være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder), have gennemført CAC-B og TSE og være fuldt vaccineret inden tiltrædelse i stillingen (Afrika pakken). Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET samt opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Desuden skal du bestå sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om det faglige indhold i stillingen kan du kontakte nuværende stillingsindehaver kommandørkaptajn Kjeld Gaard-Frederiksen, ([email protected]/+254 742 369 220). Vedrørende opgaver i relation til Operationsstaben (J5G), kan du kontakte orlogskaptajn Thomas Bo Jeppesen på mobil 25 41 59 89/72 84 06 43.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på telefon 3266 5150.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2022.

Ansættelsesdato 1. juli 2023.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 44/45.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 30. oktober 2022

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0