Dansk repræsentant i F-35 programmets driftsorganisation i USA

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sikre, at Danmarks interesser i F-35 flyets driftsorganisation varetages sikkert og professionelt?

Vi søger en medarbejder med teknisk, IT-mæssig eller ingeniør baggrund, som kan indgå i F-35 programmets logistik- og driftsstruktur. Der er tale om løsning af tekniske og logistiske opgaver i F-35 programmets driftsstruktur inklusiv den kommende danske F-35 driftsorganisation.

Om os

Nyt Kampfly Program er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som gennemfører anskaffelse og indfasning af nye kampfly til Danmark. Det er den hidtil største materielinvestering til Forsvaret og en anskaffelse af stor strategisk betydning for Danmark. Heraf følger naturligvis stor bevågenhed. I Nyt Kampfly Program stiller vi derfor meget høje krav til os selv og hinanden.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i øjeblikket udstationeret repræsentanter i F-35 programkontoret i Washington D.C, i USA. F-35 programkontoret er det internationale programkontor, som har til opgave at forestå anskaffelse, drift og videreudvikling af F-35 Joint Strike Fighter kampflyet til USA, internationale partnere og andre F-35 købere.

F-35 programkontoret har ca. 2.500 medarbejdere, heraf ca. 160 fra de internationale partnerlande. En del af disse medarbejdere er stationeret andre steder i USA (Eksempelvis Fort Worth (TX), Phoenix (AZ) og med besættelsen af denne Dayton (OH)).

Om stillingen

Der er tale om stillingen som dansk repræsentant i F-35 logistisk operationscenter, Dayton (Ohio) i F-35 programmets driftsstruktur med teknisk og logistisk indhold i USA.

Stillingsindehaveren indgår i den globale F-35 driftsorganisations operationscenter, som sammen med bl.a. andre partnerlande og Lockheed Martin løser tekniske/logistiske problemstillinger i forbindelse med driften, og prioriterer ressourcer for at opnå den aftalte rådighedsgrad og eller det aftalte årlige antal flyvetimer m.m. Hertil kommer, at operationscenteret løbende rapporterer for den samlede flåde, så de enkelte partnere og F-35 programmets ledelse løbende har adgang til centrale målepunkter m.m.

Stillingsindehaveren bør have indgående kendskab til logistiske, IT-mæssige og tekniske forhold omkring militær flyvning, samt hvordan disse forhold udvikler sig over flyets levetid herunder kunne medvirke til udarbejdelsen af diverse analyser og rapporter på baggrund af bl.a. driftsdata.

Om dig

Stillingen planlægges besat med en officer på majors-niveau eller en dertil egnet kaptajn. Alternativt kan stillingen besættes af ingeniører.

Det gælder at både officererne og ingeniører skal kunne dokumentere relevant arbejdserfaring og resultater gerne inden for F-35 området. Du skal have gennemført videreuddannelse I/Ledere (VUT-I/L), videreuddannelse-II/Ledere (VUT-II/L), Stabskursus eller anden tilsvarende akademisk uddannelse.

Stillingsindehaveren bør have en teknisk og/eller IT-mæssig baggrund gerne med erfaring fra flydrift og/eller indgående F-35 kendskab.

En forudsætning for udsendelsen er, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau, og det er mest praktisk, at du forud for udsendelsen har bopæl i Danmark.

Endvidere bør indehaveren kunne manøvrere på forskellige niveauer i et internationalt miljø, så nødvendige netværk kan etableres og udbygges. Det forventes, at ansøgeren kan samarbejde med folk på tværs af forskellige faglige områder, og hurtigt skabe relevante professionelle kontakter.

Derudover lægges vægt på, at ansøgeren:
• kan arbejde systematisk og struktureret,
• har stærke analytiske evner, god dømmekraft og helhedsforståelse,
• er fleksibel, selvkørende og ansvarsfuld ift. opgaveløsningen,
• har veludviklede samarbejdsevner,
• er flydende på engelsk, i skrift og tale,
• har stor personlig integritet samt er robust og fleksibel,
• kan anvende værktøjerne i MS Office pakken på brugerniveau,
• kan anvende moderne software værktøjer i forbindelse med drift og konfigurationsstyring af flysystemer.
• Kan kommunikere på tværs af niveauer og organisationer.

Efter endt udstationering bør ansøgeren være forberedt på, at den opnåede F-35 kompetence søges anvendt i den nationale F-35 driftsstruktur efter dialog med ansøgeren.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Ansættes du som civil i stillingen, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, det vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter. Du modtager desuden et skattefrit udetillæg og hvis du er gift, har din medfølgende ægtefælle mulighed for at få 50.000 kr. årligt i ægtefællepension.

Har du/I børn vil udgifter til skolegang, svarende til det danske skolesystem inkl. ungdomsuddannelser, også blive dækket. Mere om dette kan ses på forsvarets hjemmeside, hvor du kan læse om udetillægsordningen.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende institutioner. Stillingerne besættes som udgangspunkt for en tre- til fireårig periode – dog kan perioden variere under hensyn til behov.

Du skal være indstillet på at gennemføre et individuelt tilpasset introduktionsforløb ved Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program eller ved Flyverkommandoen afhængig af dine kompetencer inden tiltrædelse.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oberstløjtnant Lars Lind Knudsen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, på telefon 2560 0489.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på telefon 3266 5150.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2022.

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2023 med udstationering til USA (Ohio).

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 44/45.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2022. Der forventes gennemført ansættelsessamtaler i november 2022. Send ansøgning og CV via linket i annoncen, hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 30. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0