Underviser på den Militære Akademiuddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Søværnets Sergentskole (SSS) søger en seniorsergent med aktuel operativ erfaring fra Søværnets enheder, der kan være en del af teamet omkring den Militære

Om os

Søværnets Sergentskole varetager uddannelsen af den Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU), Officers Basisuddannelse (OBU) samt den Militære Akademiuddannelse (MAU). Søværnets Sergentskole består af en chef med 12 medarbejdere. Vi er et stab med dyb faglighed inden for både ledelse, pædagogik og didaktik, som alle er drevet af stor nysgerrighed. Vi har fokus på udvikling af kvalitetsløsninger gennem samarbejde og faglig sparring. Vi kan tilbyde en spændende hverdag med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone og respekt for hinanden med stor vægt på Work-Life-balance.
Søværnets Sergentskole stræber konstant efter at forbedre og videreudvikle de uddannelser som varetages, for at tilsikre sammenhæng i forhold til den operative opgave og virkelighed.

Søværnets Sergentskole er organisatorisk tilknyttet Søværnets Officersskole som er underlagt Forsvarsakademiet(FAK). Skolen yder uddannelsesstøtte og rådgivning til interessenter i og uden for Søværnet. Søværnets Sergentskole er repræsenteret i diverse netværks- og arbejdsgrupper på tværs af Forsvaret.

Om stillingen

Stillingen er placeret under Chefen for SSS, som varetager videreuddannelsen af Søværnets mellemlederkorps. Du vil blive en del af det løbende uddannelsesprogram og udviklingsarbejde med uddannelserne, som retter sig mod det operative virke og sergentgruppens realkompetencer.
MAU tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med de øvrige værns sergentskoler og FAK, og du vil i en sammenhæng blive tovholder på et eller flere moduler som gennemføres ved skolen. Mere specifikt vil du blive vejleder og underviser på et eller flere af uddannelsens moduler. Dette bliver din kerneopgave.
Stillingens arbejdsområder vil udfordre og udvikle dig, både i perioder med spidsbelastninger og i perioder, hvor skolen nytænker og fornyer uddannelserne for at imødekomme de omskiftelige operative behov.
Skolen er et team, hvor der er plads til og brug for forskellighed, hvor alle bidrager ind i den samlede opgaveportefølje. Der er rig mulighed for at have en fleksibel arbejdsuge og arbejde fra andre lokationer herunder hjemmet.

Det vil selvfølgelig kræve, at man er på skolen i de perioder, hvor der er tilstedeværelsesundervisning og øvrige lignende aktiviteter. Der ses endvidere gode muligheder for at videreuddannelse. De nærmere omstændigheder aftales i forbindelse med samtale og ansættelse.

Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent med en relevant akademiuddannelse afsluttet som minimum.
Det er et ubestridt krav, at du som underviser har en diplomuddannelse. Du skal derfor være indstillet på at gennemgå et udviklingsforløb til erhvervelse af denne. Hvis du ikke allerede har den. Stillingen har, i denne forbindelse, en omfattende mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du er udviklingsorienteret og brænder for uddannelse. Du er selvstændig, samarbejdsvillig, og du kan arbejde i team. På baggrund af din erfaring kan du medvirke til at bringe den operative virkelighed fra Søværnets enheder og det teoretiske fundament med ind i udviklingen af sergentgruppen.
Du skal have gode skriftlige færdigheder og kunne udarbejde større skriftlige analysearbejder af betydelig akademisk kvalitet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte OK Jens Grønkjær på mail [email protected] eller på telefon 2533 9154.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. december 2022. Stillingen er til besættelse 1. februar 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere indgår Søværnets Sergentskole i et samarbejde med Frederikshavn Kommune. Samarbejdet omfatter blandt andet information om arbejdsmarkedet i kommunen, bistand med at finde jobs til ægtefæller samt rådgivning om daginstitutioner, boligmarkedet, fritidsmuligheder etc.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvaren-de uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale lærings-former.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddan-nelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddan-nelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduk-tionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Fredag den 02. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0