Søværns Kommandoen søger searider til træning af danske og internationale fregatter ved FOST i England

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Tag familien med på en unik oplevelse i det sydengelske og samtidig få udviklet dit internationale netværk ved Royal Navy træningsorganisation FOST. Det er en unik mulighed for at arbejde i en international stab med op til 15 forskellige nationaliteter og samtidig udvikle skibsbesætningers evne til at operere deres skibe.

Om os

Søværnet har 3 stillinger ved FOST, hvoraf du vil indgå i den ene. Vi er underlagt N7T i Søværnskommandoen. I praksis vil du indgå i FOST organisationen på lige fod med øvrigt engelsk og internationalt personel.

Om stillingen

FOST har et unikt miljø til træning af skibe i et ”near live environment” efter princippet ”Train as you fight”.
FOST er en del af Royal Navy som er en stor organisation fordelt over flere geografiske steder i England. Det giver mange muligheder for personlig udvikling under din udstationering.

Din opgave som searider bliver, i samarbejde med det danske team, at udvikle og gennemføre de træningsaktiviteter skibene skal igennem under deres træning ved FOST. Stillingen vil være inden for det maskintekniske (MESRO) eller havari (SDCO). Hvilken en af stillingerne det bliver kommer an på dine kvalifikationer og det behov FOST måtte have.

For at klæde dig på til opgaven gennemgår du et endorsement-forløb sammen med en erfaren searider.
Endvidere skal du gennemgå et kursusforløb, hvor du undervises i alt fra redningsmidler til coaching samt menneskelige faktorer i organisationer. De opgaver du forventes at løse under din udstationering vil stige i kompleksitet i takt med, at du bliver fortrolig med de tildelte opgaver.

En væsentlig del af jobbet er at indhente viden og erfaring under træningen generelt samt få den kanaliseret hjem i den danske træningsorganisation, eller til et af Søværnets Centre.

Du vil under dit ophold komme på mange forskellige enheder, både i typer og i nationaliteter og skal derfor kunne sætte dig ind i andre nationers procedurer og systemopbygninger inden for eget fagområde.

I forbindelse med træningen udarbejdes en række skriftlige rapporter, der beskriver en status på skibenes træning. Indeholdt i rapporterne findes en vurdering af hvor godt besætningen har gennemført træningen. Disse rapporter udarbejdes af seariderne, - det vil også være en af dine opgaver.

Træningsprogrammerne for skibene er opbygget med konkrete hændelser eller opgaver, som skibenes besætninger skal forholde sig til. Din opgave er at bidrage til udviklingen af disse programmer, så besætningerne får den rette udfordring på rette tid i forhold til træningen. Grundlaget for træningen er de nationale bestemmelser for hvordan skibene opererer. Der indspilles rigtige fejl og skader internt på skibene og eksternt anvendes fly, andre skibe og ubåde for at træne skibene i at observere og reagere på udefra kommende trusler og samtidig kunne fortsætte deres mission inden for de fastlagte rammer (Command Aim), - på samme tid som den interne kamp pågår.

Der vil være rejseaktivitet til og fra Danmark i forbindelse med forberedelsen af danske skibe, der skal igennem et træningsforløb ved FOST.

Om dig

Først og fremmest skal du og din medfølgende familie være indstillet på en periode i et andet land med en anden kultur. Har du børn er der mulighed for, de kan anvende det engelske uddannelsessystem og derved få gode kundskaber i engelsk på skrift og i tale.

Du er kaptajnløjtnant med en baggrund inden for den maskintekniske division. Har du erfaring som DRO, ELO, VLO eller TKO anbefales du at søge stillingen.

Du vil blive udfordret og udviklet i din faglighed ved at skulle gennemskue nye tekniske systemer og omsætte disse oplysninger til praksis i forbindelse med træningen. Samtidig skal du kunne motivere besætningerne til at indgå i konstruktive træningsforløb, ved brug af coaching og mentorering som specifikke værktøjer. Det betyder, uanset din faglige baggrund, at du skal have en holdning til hvordan opgaverne skal udføres godt og sikkert.

Jobmæssigt skal du være klar til mange arbejdstimer i intensive perioder. Du skal kunne indgå i et team bestående af medlemmer fra forskellige NATO lande, hvor hovedsproget selvfølgelig er engelsk i tale og på skrift. Det betyder, at du skal kunne bestå en engelsktest til niveau 2-2-2-2 jf. NATO STANAG 6001 ved Forsvarets sprogskole.

Du skal kunne indgå i det internationale team ved FOST. Til søs består teamet af en ledende officer og et antal searidere, som alle medvirker til, at træningen kan gennemføres ombord på skibene.

Den første periode i jobbet vil være meget krævende, idet mange nye rutiner skal indlæres. Du skal være indstillet på, at denne periode vil kræve meget af dig som person i forhold til den indsats, der skal lægges i opgaverne.

Erfaring fra DANSARC, som besætningsmedlem eller som searider, vil være en stor fordel. Erfaringen behøver ikke være fra en fregat, men kan være fra sejlende tjeneste på hvilken som helst af Søværnets enheder.

Da overførsel af viden og erfaring fra træning af skibe ved FOST til Danmark er essentielt er det vigtigt, at du kan anvende de systemer, der bruges i Forsvaret. Det kan være Workzone og Teamsites.
Efter en udstationering ved FOST har du gode kompetencer, der kan anvendes bredt i Søværnet. Du søger selv din næste stilling, der med fordel kan være med sejlende tjeneste, ved Søværnskommandoens træningssektion eller ved et af Søværnets centre.

Livet i England
Har du og din familie fattet interesse og vil I gerne høre mere om det at bo i England eller jobbet i sin helhed, skal I være velkomne til at kontakte os. Vi vil gerne have, I søger jobbet på et så oplyst grundlag som muligt. Det kunne være spørgsmål om bolig, fællesskaber, skole, fritid og selve jobbet.

Såfremt du får jobbet vil der være mulighed for en besigtigelsesrejse hvor familien kan komme over for at finde bolig mm.

Under udstationeringen vil der være gode muligheder for besøg af familien eller selv rejse til Danmark i ferierne.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan besættes af en premierløjtnant med et godt udviklingspotentiale, som vurderes klar til udnævnelse nu eller inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, som er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen er en udstationering i en periode på tre til fire år.
Den er til besættelse primo august 2023 under hensyntagen til nuværende tjeneste og dine personlige forhold i relation til udstationeringen.

Under udstationeringen vil du oppebære udetillæg efter Forsvarsministeriets udetillægsordning hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg, afhængig af din familiesammensætning. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Plymouth, England.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KK Per Nielsen, FKO-SV-N7TF1, +44 074 830 346 827.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Simone Jægergård på telefon 32 66 53 12.

Ansøgningsfristen er den 30. juli 2023.

Ansættelsesdato 1. september 2023.

Samtaler til stillingen forventes gennemført umiddelbart efter fristen.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om FOST:
From the Naval Bases at Portsmouth, Plymouth, the Clyde in Scotland and a small team at Northwood in Middlesex, Fleet Operational Standards and Training (FOST) provides training for all surface ships, submarines, Royal Fleet Auxiliaries and Strike Groups of the Royal Navy by a dedicated team of experts, led by Commander Fleet Operational Sea Training (COM FOST).

Together with land and air units and with increasing numbers of NATO and foreign participants conducting training under its guidance, FOST has established and maintains a worldwide reputation for excellence.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 30. juli 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0