Orlogskaptajn og souschef i Søværnskommandoens Personel- og Uddannelsessektionen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at implementere det nye forlig på personel- og uddannelsesområdet i Søværnet? Er du orlogskaptajn med en bred ledelseserfaring, og har du lyst til at håndtere det ledelsesmæssige og administrative område i en sektion med en stor faglig spændvidde. Så er du måske vores nye souschef og kollega i Søværnskommandoens Personel- og Uddannelsessektion (PU).

Om os

Vi er ansvarlige for overordnede personel- og uddannelsesmæssige forhold i Søværnet, herunder at sikre sammenhæng mellem Søværnets opgaver, struktur, personel og uddannelse. Vores ansvarsområde favner alle dele af Søværnet fra reservepersonel til fastansatte, pårørende og veteraner. Sektionen består af følgende fagområder; personelpolicy, uddannelse, bemanding og branding samt struktur.

Vi er en sektion med fingeren på pulsen, indflydelse på beslutningerne og ofte med direkte adgang til topledelsen. Dette giver en stor indsigt, et højt informationsniveau og stiller selvsagt krav om kvalitet og ansvarlighed. Vi løser dagligt mange opgaver relateret til områder både internt og eksternt i Søværnet.
I udgangspunktet kan mange af vores opgaver- og ansvarsområder ikke løses alene, hvorfor vi kontinuerligt er i dialog og udbygger netværk. Vi deltager i mange mødefora og har med mellemrum korte tjenesterejser.

Vores kultur er åben og ligefrem og vi vægter godt og inkluderende samarbejde højt. Det er vigtigt for os, at vi alle tager ansvar for egen opgaveløsning, men at meninger og synspunkter drøftes bredt i sektionen, så vi sikrer, at vi altid leverer oplæg af høj kvalitet til beslutningstagerne.

Arbejdsmæssigt hører vi hjemme i Karup, men personligt er vi fra Sjælland, Nord- og Midtjylland – så dage på kontoret og hjemmekontoret aftales efter behov.

Om stillingen

Stillingen er placeret i det fagområde af PU, der har ansvaret for udvikling af policy, bestemmelser og direktiver inden for personelområdet. Ud over deltagelse i udvikling og ajourføring inden for personelpolicy området, indeholder stillingen også funktionen som sektionens souschef.

Stillingen er en udviklingsstilling for den rette orlogskaptajn. Du vil bl.a. komme til at videreudvikle dine kompetencer inden for udvikling af personelpolicy og strategier, men også inden for det ledelsesadministrative område i en NIV II stab.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med sektionschefen, derudover skal du samarbejde med sektioner på tværs af Søværnskommandoen og ikke mindst med relevante samarbejdspartnere i andre værns kommandoer, stabe og styrelser. Du vil i det daglige sparre med dine kollegaer i sektionen, men også med Søværnets ledelse, når der skal udvikles policy for personelområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du først og fremmest er en god holdspiller, der kan spille i alle opstillinger. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaveløsningen, men også indgå som en aktiv playmaker på et stærkt hold.

Du skal være velformuleret i både skriftlig og mundtlig kommunikation, idet en del af dit ansvarsområde vil blive skriftlige produkter, der også med mellemrum skal præsenteres mundtligt.

Souscheffunktionen består i at støtte sektionschefen inden for alle de administrative opgaver der kræves for at lede/drifte en NIV II sektion, hvilket bl.a. kræver god indsigt i DeMars værktøjerne, forvaltningsområderne, samt de administrative processer (bl.a. KESDH, opgavestyring og KTP håndtering). Derudover skal souschefen lede sektionen i chefens fravær, hvilket kræver forståelse og indsigt for ledelse af fageksperter i forskellige specialiserede fagteams.

Du har en naturlig nysgerrighed på at udvikle nye kompetencer samt indgå i nye fælleskaber og samtaler. Du skal have en oprigtig og naturlig interesse i personel- og uddannelsesområdet så din opgaveløsning understøtter, at Søværnet kan løse de operative opgaver bedst muligt.

Som officer skal du forvente efter oplæring at skulle indgå i CTF420 Battle Watch Officer (BWO) tørnen i bunker 1137 (Karup) sammen med kolleger på KL- og OK-niveau fra Søværnskommandoens stab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen kan besættes af en tjenestemand.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter orlogskaptajner/majorer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsæt være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte og overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Karup (Viborg).

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at Chefen for personel- og uddannelsessektionen, Kommandørkaptajn Anne Cathrine de Fønns på telefon 23 23 04 96.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 24. september 2023. Jobsamtaler forventes afholdt hurtigst muligt herefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0