Vil du have føling med Forsvarets internationale missioner og uddannelsesstøtte til Ukraine?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en engageret major/orlogskaptajn, som har gå-på-mod og evner til at blive en nøglespiller i Forsvarets operative indsættelser og udvidede uddannelsesstøtte til Ukraine.

Har du smil på læben og sætter pris på en uformel og ligefrem omgangstone; og vigtigst – motiveres du af ansvaret for udsendte styrkebidrag og instruktørbidrag til støtte for Ukraine?

Har du lyst til at forrette tjeneste i en værnsfælles sektion, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til Forsvarets operationer? - og ønsker du at prøve dig selv af på styringsniveau I?

Kan du sige ja til ovenstående, er der en unik mulighed for at komme til Operationssektion, GLOBAL (J35G), ved J3 i Operationsstaben.

Om os

Operationsafdelingen, J3, består foruden J35G, også af J35 Kongeriget og Operationssektion Operationscenter (J33). Forsvarets engagementer gør, at vores hverdag er præget af stor dynamik, variation, samt spændende og udfordrende opgaver. J3 driver operationerne, og i den forbindelse udgiver vi direktiver og befalinger til underlagte kommandoer, samt prioriterer og vejleder styrker, der er indsat i forskellige former for operationer.

J3 er også et sted hvor der ’højt til loftet’ og hvor hverdagen er præget af højt humør og et godt arbejdsklima. Vores omgangstone er fri og uformel.

Operationssektion GLOBAL varetager Forsvarets internationale operationer, herunder indsættelser i bl.a. Kosovo, Irak og Mellemøsten. Derudover er sektionen tovholder på de uddannelsesrelaterede opgaver til støtte for Ukraine, herunder bl.a. udsendelse af instruktører til Storbritannien.

Sektionen deltager også med input til briefinger af Forsvarets øverste ledelse og Forsvarsministeren, og deltager også i diverse arbejdsgrupper og samarbejdsfora.

Som stabsofficer i sektionen udvider du dine karrieremuligheder. Inden for de seneste år har flere tidligere kolleger opnået udnævnelser til M401 niveauet og andre er gået videre til attraktive stillinger på M331 niveauet. Samtidig er der en kerne af kolleger, som vælger at forrette tjeneste i J3 i en længere årrække, og dermed udgøre rygraden i sektionen.

Om stillingen

Med afsæt i en konkret og individuel tilgang, identificeres en spændende og udfordrende opgaveportefølje, som giver mening for dig og sektionens fokus og prioriterede opgaver.

I takt med din oplæring og udvikling bliver du ansvarlig for planlægningsopgaver og direkte varetagelse af opgaver relateret til Forsvarets indsatte styrkebidrag og/eller uddannelsesaktiviteter til støtte for Ukraine. Blandt flere opgaver kan nævnes:

I) Koordination med værn og styrelser samt indsatte styrkebidrag.
II) Deltagelse i operative planlægningsgrupper.
III) Bidrage til tilpasninger af plankompleks for indsatte styrkebidrag.
IV) Udarbejde oplæg mv. til Forsvarets Øverste Ledelse og Forsvarsministeriet.
V) Indgå i den direkte koordination med internationale samarbejdspartnere.

Ovennævnte kræver, at du konstant har et veludbygget situationsbillede af ’virkeligheden’ på tværs af missionsområderne, og får opbygget et godt netværk til f.eks. de logistiske og administrative søjler i den nationale organisation. Opgaveporteføljen og ansvarsområder er under konstant udvikling i en dynamisk dagligdag, hvor Forsvarets mange opgaver skal løses professionelt under hensyntagen til en optimal anvendelse af Forsvarets ressourcer og kapaciteter.
Opgaverne spænder bredt og dækker i bred forstand Forsvarets internationale operationer. Vi koordinerer på tværs af mange myndigheder og har stor indflydelse og beslutningskompetence. Dermed har vi et stort aftryk og ansvar inden for Forsvarets operationer generelt.

Derudover er der også fokus på udviklingen af Forsvarets Operative Hovedkvarter, idet J35 er tiltænkt en central rolle i forhold til samspillet med en lang række working groups, boards, component commands osv. Du kommer til at indgå i J35-teamet, og spiller dermed en central rolle i udviklingen.

Opgaverne spænder bredt i J35G, og effektivt virke fordrer viden om indholdet i National Forsvarsplan, Joint Coordination Order, diverse CONPLANs osv. Dén viden opbygges i takt med, at rutinering opnås i stillingen.

Gennem rejseaktivitet vil du have mulighed for at opbygge et solidt internationalt netværk. Omfang af øvelses-/rejseaktivitet aftales direkte i forhold til bl.a. private forhold. Der er mulighed for fleksibilitet for dig som medarbejder, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn (M331) eller kaptajn/kaptajnløjtnant, som kan ansættes på uddannelsesaftale. Du vil således skulle bestride stillingen ved funktion i højere stilling.

Vi lægger vægt på, at du har gå-på-mod og tager ejerskab for at følge opgaveløsningen helt til dørs. Præcision og helhedssyn i forhold til at inkludere mange interessenter i opgaveløsningen er helt centralt. Du har en solid, operativ erfaring fra tjeneste i dit værn og gerne fra internationale operationer.

Det er en fordel, at du har et bredt kendskab til Forsvarets organisation og opgaveløsning. Vi sætter pris på, at du er i stand til både at arbejde selvstændigt, og at kunne indgå i et effektivt samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere.

Det er en fordel hvis du har erfaring med stabstjeneste på min. styringsniveau III.

Du har gode danske og engelske kommunikative egenskaber, både i skrift og tale, da du i stillingen har en bred kontaktflade til kollegaer i Forsvaret, til civile myndigheder og alliance- og koalitionspartnere.

Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor den operative situation i høj grad dikterer vores daglige arbejdsopgaver. To dage er sjældent ens, og det er vigtigt for os, at du har en fleksibel tilgang til indholdet af tjenesten.

Endelig er det vigtigt, at du har situationsfornemmelse og flair for ’koblingen’ ml. de udsendte styrker/enkeltpersoner og Forsvarskommandoen (og ofte Forsvarsministeriet).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hhv. chef og souschef for J35 oberstløjtnant Michael Elsøe Frandsen på telefon 25 23 91 89 eller orlogskaptajn Søren Skovbjerg Nielsen på telefon 72 84 02 32.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 12. december 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 17. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0