Intelligence Requirements Manager i Multinational Division North.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Interesserer du dig for og har flair for militær efterretningstjeneste i et internationalt miljø, og kan du holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften?

Multinational Division North (MND North) opbygger et divisionshovedkvarter delt imel-lem Danmark og Letland, hvor du som Staff Officer IRM (SO IRM) vil komme til at spille en central rolle i Intelligence Requirement Management & Collection Management (IRM&CM) cellen i G2.

Om os

Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at med-virke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.

MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.

Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgå-ende med nationale lettiske myndigheder og enheder, samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.

Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.

Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten fore-går fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende ud-fordringer og stærke relationer.

Om stillingen

I divisionsstaben er der personel fra mere end 10 nationer og du vil derfor få mulighed for at samarbejde med officerer og befalingsmænd med forskellig baggrund og kultur. IRM&CM cellens samarbejde er også multinationalt og du får derfor lejlighed til både at udvikle dig inden for det efterretningsmæssige område, men også at få udbygget dit kendskab til andre nationers arbejdsmetoder og kulturelle baggrund.

G2 er geografisk opdelt mellem Danmark og Adazi i Letland og består af personel fra Letland, Litauen og Danmark. G2 ledes af en oberstløjtnant fra Letland. Din nærmeste chef er leder af IRM&CM, en dansk major.

Du kan selv have indflydelse på, om stillingen skal være i Slagelse eller i Adazi, men hvis du vælger Slagelse, må du påregne en del rejseaktivitet imellem de to steder (Adazi ligger tæt på Riga).

Der vil være lejlighed til at deltage i udenlandske kurser og besøge NATO samarbejdspartnere i andre lande. Når vi arbejder fra Letland, tilstræber vi, at der er tid til sociale aktiviteter, og at der blandt andet er mulighed for at se Riga.

Hvis du bliver vores nye IR manager, vil din opgave blandt andet være at validere og prioritere de efterretningsbehov, der opstår under planlægningen af operationer og i forbindelse divisionens daglige drift. Du får mulighed for at vurdere, hvordan vi bedst får dækket vores efterretningsbehov ved hjælp af de indhentningsmidler og samarbejdspartnere vi har.

Det vil også være dig, der til dagligt modtager, behandler og besvarer RFI’er med et efterretningsmæssigt indhold. Vi anvender NATOs RFI management system (RFIMS), og du vil som IR manager få mulighed for at opnå et indgående kendskab til systemet samt udvikle vores anvendelse af det.

I forbindelse med krise og krig vil du være med til at understøtte planlægning og udførelse af divisionens operationer, hvor det blandt andet er dine prioriteringer af divisionens efterretningsbehov, som har indflydelse på indhentning af informationer og efterretninger.

Du får derfor også lejlighed til at bidrage til divisionens taktiske og doktrinære overvejelser, samt at indgå i et tæt samarbejde med andre dele af hovedkvarteret samt vores underlagte brigader og enheder.

Om dig

Du er kaptajn eller MJ M322 og har gennemført VUT/I-L eller VUK BTN og BDE. Du har sandsynligvis en interesse for efterretningstjeneste eller også har du måske erfaring med organisering og styring af informationer.

Vi anvender en del forskellige programmer i vores daglige arbejde, så din hverdag vil blive lettere, hvis du har et vist flair for IT.

Hvis du tidligere har arbejdet i en bataljonsstab eller en brigadestab, vil det være rimelig let for dig at arbejde i divisionsstaben. Vi kan også bruge din erfaring fra en styrelse eller en international stab.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig og interesseret i at lære nyt og indgå i et samarbejde med officerer og befalingsmænd med forskellig faglig og kulturel baggrund.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om Løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan besættes på to måder:
Udstationering med fast tjenestested Adazi eller med fast tjenestested i Slagelse.

Ved udstationering, med fast tjenestested Adazi gælder følgende :
Placeres stillingen i Adazi, sker det i form af en udstationering med mulighed for at medbringe familien i indtil 3 år og med mulighed for evt. forlængelse i yderligere et år.

Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Ved fast tjenestested Slagelse gælder følgende :
Placeres stillingen i Slagelse, sker det på almindelige ansættelsesvilkår.

Følgende er gældende ved både fast tjenestested i Adazi og Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for egnet uden begrænsninger til udsendelse i internationale ope-rationer, samt bestå Forsvarets sprogtest til niveau 3-3-3-3.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ansættende leder major Rasmus Munch på telefon; +45 407 407 28 og på mail; [email protected].

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tine Valentin Nielsen, på tlf. +45 32 66 57 68 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Ansøgningsfrist er 7. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 03 eller 04.

Du bedes anføre i din ansøgning hvilket fast tjenestested du ønsker.

Stillingen er besættelse pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og ved-hæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0