Leder for Taktisk Operations Center i G3 ved MND N

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret forskel i de baltiske lande og hvor beslutninger har direkte indflydelse på vores succes som en enhed?

Vi søger en ambitiøs, stærk og operativt orienteret leder med god erfaring inden for landoperativ taktisk eksekvering og holdning til at skabe de fremtidige operative rammer og vilkår for indsættelse af danske og internationale hærenheder i Letland.

Om os

Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at medvirke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.

MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.

Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgående med nationale lettiske myndigheder og enheder, samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.

Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.

Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten foregår fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende udfordringer og stærke relationer.

Om stillingen

Operationscentret (OPSC) består af fire celler:

- Taktisk Operations Center (TOC), der håndterer operationer fra 0-24 timer.
- Operations- og planlægningscelle (OPS/PLANS), der håndterer operationer fra 24-72 timer.
- Divisionens fremskudte kommandostation (FCP), der støtter chefens mobile føring.
- Forbindelsesofficerscellen (LNO), der holder forbindelse med vores eksterne partnere.

Vores opgaver er derfor mangeartede og varierer bredt; Daglig administration, rejser, sagsbehandling og udvikling sker i tæt kombination med planlægning, koordination og gennemførelse af divisionsøvelser. Alt understøtter at vi kan løse kerneopgaven; skarp planlægning, justering og eksekvering – som er vores hjørnesten i OPSC.

Du vil dagligt være leder for Tactical Operations Centre, hvor du prioriterer og støtter medarbejderne i deres arbejde. Du arbejder tæt sammen med en dansk ACOS G3 og DCOS OPS (lettisk oberst) og er en nøglespiller i koordinationen og videreudviklingen af OPSC operative og administrative tværgående opgaver.

Dine primære opgaver er:
- Opbygge og fastholde et 24/7 overblik af divisionens operative aktiviteter.
- Optimering og videreudvikling af TOC’ens interne stabsprocesser, der dækker både fredstid og
krise/krig indsættelse.
- Være en central figur i OPSC rapportering fra brigader og videre op til foresatte korps, herunder
mødedeltagelse samt kvalitetssikre rapportering.
- Sikre at TOC fastholder et robust beredskab til at imødegå behovet for at udvide bemandingen på
tværs af OPSC, med støtte fra tilhørende centre.
- Under øvelser, krise og konflikt, modtage planer fra OPS/PLANS og sikre en rettidig eksekvering i
TOC.
- Lede og guide dine medarbejdere i TOC, samt understøtte OPSC generelle synkronisering og bevare
overblikket.
- Deltage i møder jævnfør OPSC Battle Rythm og kunne eksekvere hastige stabsarbejde i TOC for
operationer i tidsrammen under 24 timer.
- Ansvar for at forberede og understøtte CH G3, med at synkronisere og justere divisionens plan(er)
inden for tidsrammen 24 timer.

Du vil få en central opgave i forbindelse med udvikling og implementeringen af et justeret føringskoncept for operationscentrets elementer. Alt sammen for at kunne blive endnu hurtigere til at understøtte chefen for MND N i sin føring og støtte til at træffe informerede og rettidige operative beslutninger.

Vi tilbyder dig:
- Et job i en dynamisk udviklingsorienteret organisation, med stærkt fagligt fokus og ønsket om at gøre
en forskel for vores internationale samarbejdspartnere.
- Spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for OPSC.
- En Command Group, der lægger stor vægt på din trivsel, læring og udvikling.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS eller VUT II/L. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant i gang med Master i Militære Studier (MMS) eller optaget på MMS, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du brænder for kernen i det militære håndværk: At gennemføre operationer. Du har en god operativ erfaring, kombineret med viljen til at lære mere i NATO regi.
Det er en fordel, hvis du kan navigere i en international organisation med mange interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du skal være helhedsorienteret og have blik at søge den rette balance imellem fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen.

Du er en person med gode analytiske og ledelsesmæssige anlæg, overblik samt et personligt ønske om at stå i spidsen for en spændende struktur og udvikles ved dette. Du hviler i dine ledelseskompetencer og det er vigtigt, at du er initiativrig og proaktiv. Det er ligeledes centralt at du agerer fremsynet og kan håndtere flere større opgaver på samme tid.

Du kan formulere dig klart i både skrift og tale – både på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriet Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Danmark.

Stillingen kan besættes på to måder: Udstationering med fast tjenestested Adazi eller med fast tjenestested i Slagelse.

Ved udstationering, med fast tjenestested Adazi gælder følgende :
Placeres stillingen i Adazi, sker det i form af en udstationering med mulighed for at medbringe familien i indtil 3 år og med mulighed for evt. forlængelse i yderligere et år.

Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Ved fast tjenestested Slagelse gælder følgende : Placeres stillingen i Slagelse, sker det på almindelige ansættelsesvilkår.

Følgende er gældende ved både fast tjenestested i Adazi og Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, i denne stilling til HEM, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Hvis du ønsker fast tjenestested i Adazi, Letland skal du bestå sprogtest ved FAK jf. STANAG 3-3-3-3, da du skal besidde gode kommunikative evner på både dansk og engelsk i såvel tale som på skrift.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte CH for G3 oberstløjtnant Vilhelm Roy Elsang på tlf.: +45 40 32 01 71.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Tine Valentin Nielsen på tlf.: 32 66 57 68 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Ansøgningsfrist er 18. februar 2024
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 8 og 9.

Stillingen er til besættelse pr. 01. april 2024 eller efter nærmere aftale.
Du bedes anføre i din ansøgning hvilket fast tjenestested du ønsker.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0