Stabsofficer ved UNCMAC, Sydkorea

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du have en spændende udsendelse i 12 måneder, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø i en multinational ramme?
Danmark skal bemande stillingen som Corridor Control Officer (CCO) ved United Nations Command Military Armistice Commission-Secretariat (UNCMAC-S) i Sydkorea. UNCMAC-S er en integreret del af United Nations Command (UNC).

Om os

Om Missionen
United Nations Command (UNC) er en amerikansk ledet multinational koalition, der blev oprettet i 1950 for på FN’s vegne at forsvare Sydkorea mod den nordkoreanske aggression. I forbindelse med våbenhvilen i 1953 ændredes UNC opgave til at overvåge våbenhvilen og forberede indsættelse af styrkebidrag fra koalitionens medlemslande, hvis våbenhvilen skulle bryde sammen. Indledningsvist var UNC således den eneste samlede styrke med opgaven både at beskytte Sydkorea mod overgreb, samt overvåge, at betingelserne i våbenhvilen (Armistice Agreement) bliver overholdt. Overvågningen sker via UNCMAC-S, der refererer til UNC. UNC Mission er fortsat at overvåge overholdelse af våbenhvileaftalen fra 1953, samt at koordinere yderligere støtte fra de nationer der bidrog i Korea krigen.
Danmark har bidraget til UNCMAC-S siden 2009 og har fra 2018 bemandet to officers stillinger i UNCMAC-S og en officersstilling i UNC.
Missionens hovedkvarter er placeret på Camp Humphreys, der er den største amerikanske base i Asien, ca. 70 km. syd for Seoul. UNCMAC-S er ligeledes placeret på Camp Humphreys. Dit tjenestested vil være ved den demilitariserede zone (DMZ) mellem Nord- og Sydkorea. Du vil blive indkvarteret i byen Munsan, ca. 30 km. Syd for DMZ.

Om stillingen

Der er tale om en udsendelse på 12 mdr. Militært ansatte returnerer normalt til den stilling, de forlod inden udsendelsen. Under udsendelsen vil du få en masse spændende oplevelser, som er forbundet med det at være udsendt til et andet land. Din arbejdsdag vil være fyldt med udfordrende opgaver, i et multinationalt miljø, som bibringer dig nye kompetencer og erfaringer, som giver dig et solidt rygstød i forhold til din videre karriere.

Som Corridor Control Officer, bliver du ansvarlig for en sektion på 4-6 medarbejdere, der for nærværende, kommer fra New Zealand, USA, Sydkorea og Danmark. Stillingen refererer til UNCMAC-S i Camp Humphreys, der ledes af en amerikansk oberst.
Opgaverne er omfattende, men alle relateret til våbenhvileaftalen (Armistice Agreement) fra 1953. Den primære opgave er at tilsikre at aftalerne vedrørende krydsninger mellem syd og nord igennem transportkorridoren, samt ophold i, og omkring den demilitarisede zone (DMZ) bliver overholdt. Det sker gennem en række opgaver. Herunder planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af inspektioner ved de sydkoreanske militære enheder der opholder sig i området samt anden kontrolvirksomhed. CCO rapporterer til og rådgiver UNCMAC-S om forhold inden for sit område.

UNCMAC jobbeskrivelse kan ses på FIIN: Jobbeskrivelse
Har du ikke adgang til FIIN kan jobbeskrivelsen rekvireres ved [email protected]

Om dig

Du har godt kendskab til militære operationer generelt og forståelse for værnsfælles doktrin på taktisk og operativt niveau.

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller major/orlogskaptajn M322 og har gennemført Videreuddannelsestrin I for militære ledere VUT/L eller VUK. Det er ønskeligt, at du har erfaring fra operativ stabstjeneste, og gerne i en multinational stab.

Vi ser gerne, at du tillige har stabserfaring fra minimum NIV II, så du med udgangspunkt i ledelseserfaringen og stabstjenesten har en solid evne og kompetence til at formidle dine analyser og budskaber. Du er en velbedømt officer, og har erfaring fra én eller flere udsendelser i Internationale operationer.

Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, du trives godt i et multinationalt miljø, og så har du respekt for de kulturelle forskelle.
Du har særdeles gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt

Der lægges vægt på, at du er selvstændig, robust og har et godt overblik. Du fremstår troværdigt, og har let ved at agere på egen hånd.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter fra alle værn.
Under udsendelsen vil du blive tillagt midlertidig grad af major/orlogskaptajn.

Stillingen besættes for en periode på 12 måneder forventeligt fra ultimo november 2024 – primo december 2025. Militært ansatte returnerer som udgangspunkt til den stilling, de forlod inden udsendelsen.

Du vil blive udsendt under ”Forsvarets Bestemmelse om løn, tillæg og ydelser for personel udsendt i international tjeneste” (FPSBST 564-1), hvilket bl.a. vil omfatte FN-tillæg (skattepligtigt), Udetillægslignende tillæg (skattefrit). Dertil kommer de ydelser, som Forsvaret udbetaler til dig i missionen til dækning af indkvartering og forplejning.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 564-1, som omhandler forhold under din udsendelse.

Der er ikke tale om en ”familiemission”, hvorfor det ikke vil være muligt at medtage evt. familie i udsendelsesperioden, ud over besøg i forbindelse med ferie o.l.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til Hemmeligt, samt kunne opretholde denne under hele udsendelsen.
Du skal have bestået Forsvarets basistest og kunne helbredsgodkendes til status operativ (helbred og tænder).

Inden udsendelsen gennemføres følgende kurser:
• Enkeltmandsforberedelse Modul 1 og 2 (2 uger)

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til KN Søren Dieckmann på tlf. 728 40406, mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er mandag den 25. februar 2024.

Ansøgning kræver en påtegning fra nærmeste leder/chef. For reservepersonels vedkommende skal påtegningen indeholde en accept af, at afgivende myndighed betaler for indkommanderinger forud for udsendelsen, f.eks. i forbindelse med missionsuddannelser, samt at afgivende myndighed foranstalter indgåelse af tidsbestemt kontrakt i f.m. udsendelsen.
Såfremt du allerede er udpeget til deltagelse i en anden international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i starten af marts 2024 ved FKO-O-J35G.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 25. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0