Næstkommanderende til Arktisk Kommandos operationssektion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at forbedre Forsvarets opgaveløsning i Arktis, udvikle dig som leder og samtidig styrke din stabserfaring, skal du søge stillingen som næstkommanderende i operationssektionen.

Om os

Operationssektionen (J3) er normeret med militære stillinger fra alle værn. Vi har fagspecialister, der varetager vore tre områder: maritim, luft og land, der ledes af en chef og en næstkommanderende. I tillæg til militære opgaver (forsvaret af Grønland og Færøerne samt suverænitetshævdelse og overvågning) udfører Arktisk Kommando en række andre opgaver (redning, støtte til civilsamfundet) og Arktisk Basisuddannelse. Arktisk Kommando er Forsvarets eneste værnsfælles hovedkvarter på taktisk niveau og varetager Forsvarets opgaver i Grønland og på Færøerne.

J3 opgaver omfatter bl.a. disponering, indsættelse og synkronisering af tildelte enheder og samt planlægning af sømilitære, luftmilitære og landmilitære opgaver.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du er med til skabe et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere. Samtidig får du stor erfaring med at lede alsidige og komplekse operationer under de barske arktiske vejrforhold.

J3 indgår som én af tre sektioner i operationsafdelingen, der også rummer efterretningssektionen og operationscentret.

Om stillingen

Som næstkommanderende spiller du en vigtig rolle i gennemførelsen af sektionens operative planlægnings- og disponeringsprocesser samt som sagsbehandler på NIV II. Du skal derudover være chefens stedfortræder, når det er nødvendigt. Sammen med chef skal du prioritere i opgaver og muligheder. Du skal varetage udvikling på tværs af J3 fagområder, så sektionens specialister spiller sammen og bedst muligt løser AKO opgaver.

De operative opgaver foregår i en politisk strategisk kontekst, der bærer præg af det internationale fokus på den arktiske region. Et fokus der forventes at øges inden for de næste år. Arbejdsopgaverne indebærer ofte tæt koordination med kolleger på tværs af værnene og stabe i Forsvaret og internt i AKO.

Opgaverne tager afsæt i både nationale og NATO’s procedurer og doktriner. Arktisk Kommando gennemfører jævnligt større øvelser, hvor vi får trænet vore stabsprocedurer og planlægningsevner.

Du vil opleve en dynamisk og spændende hverdag, hvor du skal bevare overblikket for at kunne overskue ofte komplekse problemstillinger. Du får mulighed for selv at sætte præg på din dagligdag, hvorved du kan udvikle dit fagområde i den retning, som du og Arktisk Kommando ønsker.

Ansættelsen forudsætter stillings- og opgavemæssig fleksibilitet. Samtidig vil du opleve, at du får stor indflydelse på Arktisk Kommandos operative aktiviteter. Forsvarets opgaver i Arktis spænder bredt fra det taktiske til det strategiske niveau, hvilket fascinerer og forpligter.

Stillingen er placeret i Nuuk, men der må forudses nogen rejseaktivitet for at få kendskab til AKO område, enheder og stationer eller kurser i Danmark.

Hvad enten du har tidligere stabserfaring eller ej, bliver dit niveau hævet: Arktisk Kommando er den eneste værnsfælles kommando på taktisk niveau og opererer i et særligt miljø – både klimatologisk og politisk.

Arktisk Kommando er en lille stab, hvor J3 er en central sektion. Vi planlægger enhedernes indsættelse og operationer, og vores professionelle tilgang tager udgangspunkt i vor erfaring, uddannelse og prioriteter. Vore enheder løser mange forskellige opgaver, hvorfor opfindsomhed og analytisk tænkning er ønskeligt.

Din tjeneste i Arktisk Kommando J3 giver dig indsigt i politisk-militært samarbejde i en region hvis betydning øges år for år.

Om dig

Du er orlogskaptajn eller major med gennemført VUT II/L, MMS eller lignende. Stillingen slås også op som kaptajn/kaptajnløjtnant.

Ideelt set har du erfaring med både ledelse, operationsplanlægning og sagsbehandling, men hvis du er stærk på ét eller to punkter, kan vi sammen styrke det øvrige. Du er analytisk anlagt, arbejder selvstændigt, og du danner dig hurtigt et overblik og formår at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Du kan på egen hånd optimere opgaveløsningen inden for dine fagområder – eller operationsafdelingen i øvrigt.

Du skal være god til at samarbejde samt til at skabe relationer både inden og uden for Forsvarsministeriets myndighedsområde. Arktisk Kommando har nemlig mange partnere i Grønland og Færøerne og i NATO.

Stillingen ved Arktisk Kommando besættes som udgangspunkt for to år. Når du når et tilfredsstillende vidensniveau forventes du at indgå i Arktisk Kommandos vagtroste som operativ bagvagt (tilkaldevagt).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på Grønlandsaftalen.
Herunder time-dagpengesatser, personalegoder, beskatning af bolig og krav om tvungen pensionsopsparing.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefen for operationssektionen, orlogskaptajn Johan Fritzen, tlf. +299 364031 / [email protected]

Du kan kontakte SSG Kaare Bak, AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personelstyrelse på [email protected] eller på tlf. +299 49 11 04, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 3 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024, og vi afholder samtaler snarest herefter. Samtalerne afholdes via VTC.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Arktisk Kommando
At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse med mange minder for livet. Der er rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med blandt andet arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos (AKO) båd- og hyttelaug.

Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, samt Siriuspatruljen, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Tirsdag den 20. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0