Er det dig der tryller med MCCIS, MDA og lignende systemer (KBH)?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til et udviklende job med fokus på undervisning inden for overvågningssystemer?

Ønsker du frihed under ansvar, og vil du gerne gøre en direkte og mærkbar forskel for vores sejlende enheder og for Forsvarets overvågningscentre?

Så skal du søge stillingen som faglærer i en velfungerende og engageret faggruppe, der hver dag er med til at udvikle og forbedre Forsvarets opgaveløsning.

Om os

Faggruppen har ansvaret for at uddannelser og undervisning i myndighedsudøvelse til Søværnets enheder og Forsvarets maritime overvågningscentre.

Vi er en engageret faggruppe, har en uformel omgangstone og så består vi af specialister inden for søredning, navigation, havmiljø, fiskerikontrol og GMDSS. Selvom vi er specialister hver især, støtter vi hinanden på tværs af fagområderne. Dog savner vi dig til at varetage overvågningsområdet.

På Søværnets Center for Taktik (TAC) lægger vi stor vægt på work-life-balance og trivsel. Du har derfor selv stor mulighed for at påvirke måden, du afholder din tjeneste på, så den passer bedst muligt med dit privatliv.

Om stillingen

Der er tale om en stilling som faglærer, som betyder, at du bliver hovedansvarlig for uddannelser og kurser relateret til overvågningssystemer.

Du får derfor ansvaret for planlægning, gennemførelse, kontrol og rapportering af undervisningen inden for fagområdet.

De væsentligste opgaver i stillingen er:
• Undervisningsopgaver, herunder udarbejdelse af uddannelsesdokumentation og undervisningsmateriale inden for ”maritime situational awareness” (MSA) og relaterede systemer (MDA Client, SitaWare og MCCIS).
• Sagsbehandler og ”subject matter expert” inden for fagområdet.

Da stillingen både har været ledig i en periode og er flyttet organisatorisk til en anden faggruppe, vil det første stykke tid i stillingen gå med at danne overblik over uddannelser, opgaver og samarbejdspartnere.

Har du lyst til jobbet og opgaverne, men svært ved at arbejde i Frederikshavn, så har vi gode erfaringer med fast tjenestested uden for Frederikshavn og udbredt brug af hjemmearbejdspladser. Inden for nær fremtid forventer vi at have etableret en afdeling med kontorpladser og undervisningslokaler på Holmen i København. Din geografiske placering skal derfor ikke hindre dig i at søge.

Der kan forventes rejseaktivitet i forbindelse med kursusafvikling samt kursusudvikling, hvor der skal indhentes erfaringer fra vores samarbejdspartnere.

Som alle stillinger på TAC vil der også være mulighed for at deltage som Searider, når SVK træningselement gennemfører træning for enheder til søs i DANSARC-regi.

Om dig

Stillingen har tidligere været på M231-niveau, men da vi har kritisk behov for at få ansat en underviser til vores kurser til maritime overvågningsassistenter, så er du oversergent kan du også søge. Din motivation og dit faglige niveau er vigtigere end din rang! Vi sørger for i samarbejde med dig, at tilpasse opgaverne til dine kompetencer.

Det er dog et ubetinget krav, at du har erfaring med MCCIS og lignende systemer, som du godt kan lige at ”nørde dig ned i”, for at kende alle afkroge af systemerne og deres samspil.

Vi vægter højt, at du har interessen, lysten og drivkraften til at fordybe dig samt at udvikle både dig selv og fagområdet over en længere årrække.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse og træning, herunder udvikling af digital læring, men det er ikke et krav eller en forudsætning – vi har adgang til kurser og mentorer, der udvikler de kompetencer inden for undervisningslære, du behøver.

Vi er fokuserede på at kompetenceudvikle den rette person. En sådan udvikling kan være gennemgang af relevant videreuddannelse - nationalt som internationalt - og udvekslingsforløb med danske eller udenlandske myndigheder. Ønsker du at uddanne dig til næste højere niveau, er der mulighed for vi laver en uddannelsesaftale med det mål.

Generelt er der meget frihed under ansvar i stillingen, hvilket du som person skal kunne leve op til. Det kan til gengæld give en stor fleksibilitet i tjenesten.

Dine primære FOKUS kompetencer er faglighed, kommunikation og fleksibilitet.

Du skal kunne godkendes til NATO SECRET.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergen20t efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København eller Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faggruppeleder SAR/NAV KL Morten Havbæk Brandt på tlf. 728 55380.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. maj 2024 og samtaler forventes afholdt uge 21 og 22. Stillingen er til besættelse 1. august 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Center for Taktik
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.

TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.

Find os også på Facebook.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Mandag den 20. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0