Lærer og sagsbehandler for forvaltnings- styrings- og lederområdet, ved Institut for Le...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at videreudvikle vores værnsfælles efteruddannelseskurser så forsvarets ansatte og forsvarets organisation styrkes inden for forvaltnings-, styrings- og ledelsesområdet?

Så er du måske vores nye forvaltnings, styrings- og ledelsessagsbehandler og konsulent ved Elementet for Ledelseskurser.

Om os

Institut for Ledelse og Organisation har ansvaret for kernekompetencen ”militær ledelse og organisation”, hvorfor vi løser opgaven med at udvikle og gennemføre en række ledelsesuddannelser. Vi udøver vores virke gennem en faglighed, der bygger på gode individuelle kompetencer, en professionsnær og aktuel forskning, samt en løbende udvikling af de pædagogiske kompetencer.

Institut for Ledelse og Organisations forskning og udvikling sker gennem en tæt kontakt med myndighederne, en kontakt der har til formål at sikre relevant ledelsesudvikling og aktuelle og fremadrettede lederuddannelser.
Officersuddannelserne er under konstant udvikling med særlig fokus på at kunne modsvare nye krav til militær ledelse og med fokus på at løfte uddannelseskvaliteten i forhold til akkreditering.

I instituttet er vi 33 medarbejdere, hvoraf Sektionen for Lederuddannelse består af 18 medarbejdere fordelt på to elementer, Ledelseskursuselementet og Officersuddannelses-elementet. Denne stilling er organisatorisk placeret i Ledelseskursuselementet.

Elementet er ansvarligt for kursusforløb og flere moduler på forskellige niveauer indenfor ledelse, styring og forvaltning, hvor flere er under udvikling. Det sker i en proces, hvor vi har stærkt fokus på både udvikling og uddannelsesdokumentation. Vi bidrager også til sektionens og instituttets øvrige aktiviteter som f.eks. rådgivning og ledelsesstøtte til myndigheder.

Om stillingen

Din primære opgave bliver at udvikle og drive læringsforløb, indenfor forvaltnings- og styringsområdet, som kompetenceudvikler Forsvarets medarbejdere og ledere.
Du bidrager til analyser af læringsbehov inden for forvaltnings- og styringsområdet og bidrager til opdatering/gennemførelse af forvaltnings, styrings- og lederuddannelse, både i digitaliseret form og ved tilstedeværelsesuddannelse.

Du bidrager i udviklingen og kvalitetssikringen af rådgivnings- og læringsaktiviteter, herunder at støtte myndigheder og styrelser i deres arbejde med opdatering af uddannelser, f.eks. i digital form.
Kernen i stilling er at levere dybde i faglighed til den samlede opgaveløsning inden for primært forvaltningsområdet i forhold til sagsbehandleruddannelser i Forsvaret, både i forhold til udvikling, drift, undervisning, evaluering og videreudvikling i tæt kobling til forsvarets ændrede behov.

Du deltager desuden i fornødent omfang som lærer på vores officersuddannelser og ledelseskurser/-moduler, ligesom du vil blive vejleder på et antal afgangsprojekter.

Om dig

Du er officer og din uddannelsesmæssige baggrund er som VUT I/L eller tilsvarende, samt har bred rutine og stor faglighed som sagsbehandler. Du har måske en relevant masteruddannelse eller ambition om en masteruddannelse eller tilsvarende kompetenceudvikling på sigt.

Du har stor interesse for og indsigt i forvaltning, styring og uddannelse, ligesom du givetvis allerede har haft relevant tjeneste og uddannelse inden for fagområdet, som gør, at du brænder for at omsætte din faglighed til læring for andre.
Du forstår, at ledelse i Forsvaret skal ske under helhedsforståelse og inden for gældende forvaltningsrammer og du bringer det i spil med indsigtsfulde og inspirerende læringsforløb for deltagere på vores kurser og moduler, herunder på vores digitaliserede kurser.
Vi forventer, at du kan forholde dig innovativt, kritisk og konstruktivt til dine omgivelser og instituttets fagområder, og at du er god til at skabe positive relationer til gavn for instituttets arbejde. Vi forventer også, at du trives ved at indgå i udviklingsprojekter som bidragsyder.
Derfor er det vores forventning, at du er drevet af lysten til at arbejde innovativ, men i faste strukturer, og du samtidigt trives med, at jobbet giver en vekselvirkning mellem udvikling og eksekvering.

Det er en fordel, hvis:
• Du har aktuel stabserfaring fra højere stabe med sagsbehandling af ledelses-, styrings- eller forvaltningsrelaterede sager, og at du kan skabe læring om forvaltning i forhold til praksis.
• Du besidder en solid skriftlighed og metodisk forståelse, så du på sigt vil have mod på at deltage i instituttets udviklingsprojekter, publicering og udarbejdelser af læringsmaterialer.

Vi vil tilbyde gode muligheder for kompetenceudvikling til den rigtige ansøger, også med henblik på en karriere på længere sigt. Derfor har vi en forventning om, at du er drevet af et ønske om personlig og faglig kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Hans Lundsgaard på mail: [email protected] eller tlf. 28297208. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfrist er søndag den 10. maj 2020. Samtaler gennemføres forventeligt i uge 20 hvor du skal forudse, at samtalen gennemføres uden direkte fremmøde.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2020 eller snarest derefter. Dog venter vi gerne på den helt rette ansøger.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 10. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3