Efterretningsofficer til AKO J2 (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende stilling i en kommando med internationalt fokus, opfor-dres du til at søge stillingen som efterretningsofficer og Intelligence Requirements Manager and Collection Manager (IRM&CM) i Efterretningssektionen ved Arktisk Kommando i Nuuk i Grønland. De operative opgaver er mange og udfordrende samt har et stort niveau af ansvar.<br /
Om os

Efterretningssektionen (J2) indgår i operationssøljen ved Arktisk Kommando. Sektionen består ud over dig af en chef, en analytiker og en efterretningsbefalingsmand. Efterretningssektione er ansvarlig for at planlægge indhentningen af informationer i alle domæner, analysere data og informationer og derefter vurdere situationen både for nuværende og frem i tid.

Vi arbejer både med current operations som en del af operationscenteret og støtte til Joint Operations Centre, near future operations og planlægning af operationer på længere sigt.

Du får en unik mulighed for at gennemføre efterretningstjeneste i alle domæner; land, sø, luft, space og cyber. Ud over at få erfaring fra nye domæner, så arbejder J2 med opgaver som rækker langt ud over de doktrinere og klassiske opgaver fra skole- og øvelsesmiljøer. Dette sker blandt andet i forbindelse med Search and Rescue operationer, miljøkatastrofer, suverænitetskrænkelser, kriminalitet samt mange andre emner.

Efterretningssektionen gør en dyd ud af at levere korrekte, analyserede og kontrollerede efterretninger til brug for Arktisk Kommandos egen planlægning og indsættelse samt yderligere at give allierede og oven- , side- og nedenstående enheder et så præcist efterretningsbillede som muligt.

Arktisk Kommando har et af de største efterretningsmæssige ansvarsområder i NATO, hvilket forpligter.

Om stillingen

Som efterretningsofficer vil du spille en væsentlig rolle i sektionens arbejde med planlægning og styring af efterretningskredsløbet. Din vigtigste opgave er at køre processorne i Intelligence Requirements Manage-ment and Collection Management (IRM&CM) i tæt samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere. Du vil endvidere få ansvaret for lede sektionen i chef J2s fravær.<br/
Dit arbejde vil indeholde mange aspekter i en militær organisation, herunder instruktørvirke, formidler, stabsofficer, analytiker, leder, projektstyring, sagsbehandling og meget mere. Samtidig vil du opleve, at du får stor indflydelse på ikke blot Arktisk Kommandos operative aktiviteter, men også udviklingen i Arktis. Arktis er kendetegnet ved, at der ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, hvilket fascinerer og forpligter!

Desuden vil du få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Arktisk Kommandos øvrige medarbejdere og chefer.

Stillingen er placeret i Nuuk, men der må forudses nogen rejseaktivitet til Danmark og andre lande. Herunder må du i et vist omfang forvente rejseaktivitet til Forsvarets arktiske stationer samt sejlende og flyvende enheder i forbindelse med projekter, tilsyn og evt. øvelsesaktivitet.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant/sektionsleder og har erfaring fra efterretningsområdet, herunder operativt stabsarbejde samt arbejde med IRM&CM. <br/
Det forventes ligeledes, at du har interesse for Arktis og for det grønlandske og færøske område og samfund. Det vil være en fordel at have erfaring med flere single-source kapaciteter og/eller i et all-source efterretningsmiljø.

Som person skal du synes, at det kunne være spændende at arbejde i og med det arktiske område, og du ser dig selv som lidt af en brobygger og diplomat. Du er åben, nysgerrig og fleksibel. Og besidder et betydeligt gå-på-mod.

Fælles for alle dine opgaver er, at de kræver overblik og omstillingsparathed. Det kræver stor selvstændighed og evnen til at omsætte informationer til resultater, selv når chefen ikke lige er i nærheden. Du skal derfor være god til at samarbejde samt til at skabe relationer på alle niveauer og fagområder internt i Arktisk Kommando, Forsvaret og andre myndigheder under Forsvarsministeriet samt internationale samar-bejdspartnere.

Du vil få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Arktisk Kommandos øvrige medarbejdere. Du behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.Du er eller skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefen for efterretningssektionen major Kenneth Jakobsen, [email protected], tlf. +299 36 40 63.

Du kan kontakte AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på [email protected] eller på tlf. +299 36 40 92, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Ansøgningsfristen er den 27. februar 2022. Vi forventer at gennemføre samtaler løbende. Samtalerne forventes at foregå via VTC eller SKYPE. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland, for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende områder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland med mange minder for livet. Der er rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med blandt andet arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 27. februar 2022

Lignende jobs

  • CLOSED - Stabschef til Rigshospitalet

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Dæksgast til tjeneste på Marinestation København

    Vil du være med til at støtte Kongeskibet DANNEBROGS ophold, når det er i København? Kan du lave godt gammeldags sømandskabsmæssigt arbejde? Her er chancen for at få en tjeneste med ansvar, frihed .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Uddannelsesbefalingsmand, stabsbefalingsmand og sa...

    Har du også opdaget, at nationale operationer fylder mere og mere? Så har du også bemærket, at Hjemmeværnets frivillige konstant er indsat til støtte for Forsvaret, civilsamfundet samt som bist..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 4
23. oktober 2024 4
22. oktober 2024 4
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 3
17. oktober 2024 3
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 3
10. oktober 2024 3
9. oktober 2024 3
8. oktober 2024 2