Militær rådgiver i informationssikkerhed ved FE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med til at beskytte Danmarks fortrolige, klassificerede informationer og styrke den nationale it-sikkerhedsmyndighed? Brænder du for cyber- og informationssikkerhed, og er du ambitiøs, arbejdsom og holistisk tænkende? Så har vi flere spændende stillinger med udfordrende opgaver, hvor du vil indgå i et stærkt fagligt miljø ved den nationale it-sikkerhedsmyndighed. Du vil blive en del af et team, som arbejder for at sikre et højt sikkerhedsniveau i statens og Forsvarets it-systemer og –installationer.

Om os

Forsvarets Efterretningstjeneste er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Center for Cybersikkerhed udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Danmark. Vi er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb.

Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

Om stillingen

Som national it-sikkerhedsmyndighed har CFCS til opgave at sikkerhedsgodkende (akkreditere) klassificerede it-systemer. Det er en opgave, der kræver solid teknisk indsigt og forståelse for itinfrastruktur og systemforståelse. Det er samtidig en væsentlig opgave for CFCS at støtte Forsvarets it- og materielanskaffelsesprojekter, og derfor er indsigt i projektledelse og -processer en fordel. CFCS har direkte adgang til viden om aktuelle cybertrusler og anvender denne viden i arbejdet med at akkreditere gode og sikre it-systemer. CFCS skal desuden sikre, at både nationale og internationale standarder og krav til informationssikkerheden (f.eks. ISO 27001) overholdes og anvendes til at rådgive bedst muligt om informationssikkerhed.

Dine arbejdsområder vil omfatte akkrediteringsopgaver og rådgivning om cyber- og informationssikkerhed. Som deltager i forskellige internationale fora kan du forvente rejseaktivitet i stillingen. Det skal være naturligt for dig at indgå i sparring med dine kollegaer og din sektionschef om opgaverne, så alle opgaver løses så optimalt og pragmatisk som muligt. Vi lægger vægt på løbende faglig udvikling, og der er derfor gode muligheder for kompetenceudvikling i stillingen.

Afdelingen, som du vil blive en del af, varetager opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed og har en stor berøringsflade med især enheder og myndigheder på hele Forsvarsministeriets område, men også med mange civile myndigheder og virksomheder. Vi bistår med bl.a. sikkerhedstekniske undersøgelser og støtte, afprøvning og udvikling af sikkerhedsdesign i itsystemer, kvalitetssikring og kontrol af informationssikkerheden, samt udarbejdelse af sikkerhedsbestemmelser, og sikkerhedsgodkendelser af it-systemer og -installationer.

Om dig

Du er officer (M321/M331) med relevant it-ddannelse. Stillingens funktionsniveau og opgaver vil blive tilpasset den konkrete ansøger. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført MMS/VUT II eller ækvivalerende uddannelse, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i M331 stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du interesserer dig for cyber- og informationssikkerhed og har evt. en certificering som CISM, CISSP, CEH eller Security+. Du har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt, og samtidig behersker du engelsk på et niveau, som gør dig i stand til at deltage i internationale arbejds- og erfaringsudvekslingsgrupper.

Derudover kan du nikke genkendende til flere af nedenstående udsagn:
◾ Du har god indsigt i it-teknologi og systemforståelse
◾ Du har arbejdet med akkreditering eller certificering
◾ Du har kendskab til internationale standarder for cyber- og informationssikkerhed f.eks. ISO 27001
◾ Du har forståelse for roller og ansvar i it-sikkerhedsorganisationen
◾ Du har kendskab til kryptologi
◾ Du har arbejdet med SAP og kender systemet godt nok til at have en holdning til sikkerheden
◾ Du er god til at indgå i faglige netværk

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingerne er indplaceret i løngruppe 4 og 5, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette kortvarig tjeneste i udlandet. Såfremt du er udpeget til udsendelse i international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via FE hjemmeside www.fe-ddis.dk senest den 21. marts 2022. De indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 13.

Vi stiler mod en ansættelse hurtigst muligt derefter. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2220, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver, Forsvarets Efterretningstjeneste som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. Du kan finde mere information om Center for Cybersikkerhed på www.cfcs.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 21. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5