Rådighedsstilling – Reserveofficer til Center for Reservestyrken

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kunne du tænke dig at arbejde med en bred og kompleks opgaveportefølje, hvor du får stor kontakt til erhvervslivet og er med til at forme fremtiden for Forsvarets Reservestyrke? Så er en spændende og udfordrende stilling som reserveofficer i Center for Reservestyrken og InterForces reservestruktur helt sikkert noget for dig.

Du kan lige nu blive en del af et særligt team, der arbejder for reservestyrken til støtte for Forsvaret og Hjemmeværnet med høje ambitioner, godt humør og højt tempo.

Om os

Center for Reservestyrken (CFR) støtter den strategiske styring og koordination af anvendelse og udvikling af Forsvarets reservestyrke som en operativ kapacitet. Centerets opgaver vedrører områderne strategisk styring og direktivgivning, kommunikation, rådgivning af forsvarschefen og chefen for Hjemmeværnet og stabsstøtte til den operative struktur. Hertil kommer tilsvarende opgaver i relation til samarbejde med internationale organisationer og civile arbejdsgivere, hvorfor InterForce-Sekretariatet er integreret i centeret.

CFR har tillige en integreret krise- og krigsorganisation, der kan aktiveres i forhold til den aktuelle situation ved overgang til krise-/krigssituationer med en potentiel øget mulig anvendelse af Reservestyrken.

CFR er organisatorisk placeret i Ledelsessekretariatet ved Forsvarskommandoen og støtter både Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen.

I centeret er vi i alt 15 faste medarbejdere, heraf 7 fysisk placeret på Kastellet i København, samt en række reservister og frivillige.

InterForce har siden 1999 arbejdet for at optimere forholdene for de medarbejdere i den private og offentlige sektor, som ved siden af deres civile job har en tilknytning til Forsvaret og Hjemmeværnet med henblik på optimal anvendelse af Reservestyrken til operative opgaver. InterForce har regionale sekretariater seks steder i Danmark (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm) og i Grønland.

Om stillingen

Du ansættes i en designeringsfunktion som forbindelsesofficer i InterForce-region Hovedstaden, som indgår i Center for Reservestyrkens krise- og krigsorganisation. Her deltager du i centerets udvidede operative støtteindsats under krise-/krigssituationer.

I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som major af reserven. Som reservist forventes du at deltage i uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Derudover bidrager du til andre militære opgaver inden for resten af opgave-porteføljen for Center for Reservestyrken og InterForce.

Du kan forvente 10-20 indkommanderingsdage om året.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn af reserven/linjen eller kaptajn/kaptajnløjtnant af reserven/linjen med potentiale til udnævnelse, eller har en anden ækvivalerende baggrund.

Vi forventer, at du er energisk, fleksibel og har meget gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vi ser gerne, at du har kendskab til og erfaring med reservestyrkens anvendelse og udvikling fra både militære enheder og stabe.

Det er ønskeligt med gode engelskkundskaber på arbejdsniveau.

Du prioriterer at have en stilling i Forsvarets reserve, og dit civile job tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major/orlogskaptajn af reserven og ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5%. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1% af din løn og eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit tjenestested vil være Kastellet i København.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forbindelsesofficersgruppen, oberstløjtnant af reserven Steen Flügge, på telefon 22 70 60 84, eller chefen for InterForce-Sekretariatet, pensioneret generalmajor Finn Winkler, på telefon 40 32 91 15.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 18. april 2022 og ansættelsessamtaler gennemføres umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarskommandoen (FKO)
Forsvarskommandoen ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. FKO er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Forsvarskommandoen og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 18. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3