Rådighedsstilling – Landsdelsregion Øst søger en stabsbefalingsmand-R til I Lokalforsvarsafsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du befalingsmand på vej ud af fastansættelse i Forsvaret, befalingsmand med rådighedskontrakt eller tidligere befalingsmand af reserven og vil du gerne fastholde eller genoptage din tilknytning og bidrage til opgaveløsningen i Forsvaret?

Vi tilbyder en spændende rådighedsstilling, godt kammeratskab, relevant tjeneste og god mulighed for at udvikle dine militære kompetencer indenfor taktik og stabsarbejde. Så har du mod på et spændende job som stabsbefalingsmand i reserven, hvor der stilles store krav til samarbejde og fleksibilitet, så skal du ikke vente med at søge denne stilling.

Om os

I Lokalforsvarsafsnit (LFA) er en dispositionsenhed under Landsregion Øst som er hjemhørende på Kastellet i København. I LFA består af en stab på i alt 18 personer. I LFA stab er organiseret som en bataljonsstab i S 1, 2, 3, 4 5, og 6. Vi uddanner og træner os som en bataljonskampgruppestab. Staben består af 13 officerer og 5 befalingsmænd.
Vi er en fleksibel førings- og planlægningskapacitet for Landdelsregionen, og kan indsættes til alle typer landbaserede operationer og opgaver indenfor regionens geografiske og operative område. Herunder at føre både organisatoriske og sammensatte enheder.
Til I LFA STAB søger vi en dygtig stabsbefalingsmand med viden og/eller erfaring indenfor et eller flere af områderne administration (S1), taktisk efterretningstjeneste (S2), operation og planlægning (S3/S5), logistik (S4) eller signaltjeneste (S6).

Om stillingen

Som stabsbefalingsmand ved I LFA indgår du i en stab på bataljonsniveau. Alle stabsmedlemmer har som udgangspunkt faste opgaver, men kan arbejde fleksibelt med andre opgaver afhængig af situationen. Dvs. at det er en fordel, men ikke et krav, at du er i stand til at arbejde indenfor såvel S1, S2, S3/5, S4 som S6.
Det forventes at du deltager i aktiviteter i størrelsesordenen 10 tjenestedage pr. år. Omtrent halvdelen på hverdage og halvdelen i weekender.

Om dig

Du er oversergent eller sergent med erfaringer og kompetencer klar til udnævnelse.
Vi forventer, at du er energisk, fleksibel og dedikeret. Du har en stor grad af selvstændighed, initiativ og ansvarsfølelse, og du har en god forståelse for den helhed, du vil indgå i. Ligeledes forventer vi, at du er et godt forbillede for andre befalingsmænd og soldater, og stiller derfor krav til din fremtoning, din kommunikationsevne, din faglighed og din fysiske og psykiske robusthed.

Du har en passende forståelse for den operative virksomhed og er indstillet på at videreuddanne dig inden for Forsvaret.
Du prioriterer at have en stilling i Forsvarets reserve, og dit civile job tillader at du kan deltage i planlagte aktiviteter.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til oversergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/I LFA oberstløjtnant af reserven Claes Skat-Rørdam på telefon 20 22 52 37.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 8. januar 2024 med ansættelse fra 1. februar 2024. Samtaler foretages løbende og umiddelbart efter ansøgningsfristen.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 08. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3