Chef for fregatten PETER WILLEMOES - 4220

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Vil du være chef for et af Søværnets mest avancerede krigsskibe? Så bør du søge stillingen som chef for fregatten Peter Willemoes, 2. Eskadre.

Om os

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.

2. Eskadre arbejder for at være en god arbejdsplads, og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Om stillingen

PETER WILLEMOES indgår i Division 21 og er organisatorisk underlagt chefen for 2. Eskadre.

Du skal som chef for PETER WILLEMOES lede en besætning, hvor hver person besidder faglige kompetencer og specialviden, som sammen med en bred vifte af avancerede våben, sensorer, kommunikationsudstyr og fremdrivningsmateriel gør enheden til en kompleks platform.

Som skibschef vil du arbejde i et fagligt stærkt og dynamisk miljø med engagerede ledere og medarbejdere. Hertil skal du som skibschef forvente et større arbejde i fm., at PETER WILLEMOES i det kommende år skal klargøres efter at have gennemført et længerevarende eftersyn.

Som skibschef i 2. Eskadre arbejdes der kontinuerligt med at udvikle besætningernes kompetencer, hvilket betyder, at koncepterne for kamp og havari, som enhederne træner ved den britiske flådes træningsskole ved Flag Officer Sea Training (FOST), vil være det gennemgående omdrejningspunkt.

Om dig

Du har en baggrund som officer af taktisk linje i Søværnet. Du har gennemført Videreuddannelsestrin II eller ækvivalerende for militære ledere. Du skal have en solid operativ baggrund og have flair for ship-handling. Det vil være en fordel, såfremt du tidligere har haft sejlende tjeneste i ABSALON-klassen eller IVER HUITFELDT-klassen, og at du har gennemgået ”Command Qualification” forløbet til fregat eller støtteskib.

Dit fokus som skibschef vil være at vedligeholde og udvikle det nuværende træningsniveau samt implementere ny viden om kamp og havari i besætningen. Et personligt højt fagligt engagement samt evne og lyst til at sætte sig ind i FOST-principperne er derfor afgørende. Evnen til at motivere din besætning er ligeledes afgørende. Du går forrest, også når dagene er lange.

Vi forventer, at du har en solid erfaring fra flere funktioner i den militære ledergruppe eller chefgruppe, herunder gerne fra højere stabe i Forsvaret. Vi forventer også, at du har et solidt fagligt niveau, og at du kan dokumentere resultater fra tidligere stillinger, hvor der tillige har været opmærksomhed rettet mod gode sociale/relationelle kompetencer i opgaveløsningen.

Du er en resultatorienteret og udviklingsorienteret officer, der har gode evner for ledelse også under udfordrende forhold. Du kan opstille tydelige og realistiske mål, og du kan holde disse på sporet gennem anvendelse af en delegerende og motiverende ledelsesstil.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke ministerområdets udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Der vil blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er mulighed for at forhandle personlige tillæg.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal da stiles til Hendes Majestæt Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige tjenestested er i Korsør. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefen for 2. Eskadre, KD Anders Friis, på telefon 2177 2220 eller nuværende stillingsindehaver, KK Kim Nybo Skjødt på telefon 3016 9430, alternativt stabschefen i 2. Eskadre, KK Peter Jaszczak på 3038 0702.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Wassmann ved Forsvarsministeriets personalestyrelse, mail [email protected], eller på tlf. 3266 5111.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2020. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi anmoder dig om at søge stillingen via nedenstående link. Det er ikke et krav, men du må gerne vedlægge en kopi af seneste FOKUS. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du meget gerne medbringe disse til en eventuel samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Torsdag den 11. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. december 2024 18
27. december 2024 18
26. december 2024 18
25. december 2024 18
24. december 2024 18
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 20
12. december 2024 20
11. december 2024 19
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 23
5. december 2024 21
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 17
1. december 2024 20
30. november 2024 20
29. november 2024 20
28. november 2024 18