Superunderviser til Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Er du en skarp profil inden for uddannelsesområdet? Vil du arbejde med at gøre vores formidling og undervisning til den bedste i hele ministeriets område? Så er det dig vi søger til stillingen som underviser og fagekspert i Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner.

Om os

Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droners kerneopgave er at uddanne fjernpiloter for hele forsvarsministeriets koncern. Det betyder at vi har berøring med alle myndigheder og enheder, der bruger droner i deres opgaveløsning.

Kompetencecenteret er placeret i H.C. Andersen lufthavn i Odense, hvor vi er en del af det danske udviklingsmiljø omkring droneteknologi. Vi uddanner lige nu et antal hold af fjernpiloter om året, men forventer at vores opgave vil vokse i løbet af de kommende måneder og år.

Som sektion hører vi under Kapacitetscenter Unmanned Aerial Systems, der er en del af Kapacitetsansvarlig Luftsystemer under Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse. Det mærker vi gennem et stærkt samarbejde med kapacitetscenteret, med alt hvad der gælder droner. Kapacitetscenteret er den enhed, som anskaffer, drifter og udfaser droner for koncernen, og er derfor dem, som følger den teknologiske udvikling skarpt.

Om stillingen

Den primære opgave for dig som underviser i vores kompetencecenter er undervisning af fjernpiloter. Opgaverne som fjernpiloterne skal løse kan være meget forskellige. Derfor handler undervisningsopgaven om at formidle den nødvendige grundlæggende viden og skabe de færdigheder og holdninger der skal til, for at fjernpiloten kan opnå succes med sin opgaveløsning ved enheden.

En anden vigtig del af dine kommende opgaver handler om udvikling af vores uddannelser og vores undervisningsmaterialer. Droneteknologien er ny teknologi og et område i en rivende udvikling. Derfor er det vigtigt for os at vores undervisning afspejler teknologiens muligheder i både form og indhold, så vi sikrer at den undervisning vi leverer afspejler den teknologi vi underviser i at bruge.

Endeligt kommer du til at deltage i forskellige samarbejdsrelationer i miljøet omkring droner. Det gælder både internt i kapacitetscenter Unmanned Aerial Systems og andre fora i forsvarsministeriets koncern, men også eksternt med civile virksomheder og myndigheder omkring H.C. Andersen Lufthavn. Derfor må du forvente rejseaktivitet i et mindre omfang.

Om dig

Du elsker at undervise andre mennesker, får energi af at dele viden og øve færdigheder sammen med dine kursusdeltagere og måske glemmer du tid og sted, når du står foran dit undervisningshold. Den måde du underviser på skaber engagement hos deltagerne gennem inddragelse og masser af dialog i undervisningen. Når du ikke underviser bruger du dine erfaringer fra undervisningen til at forbedre dine næste undervisningshold.

Du har en kærlighed til og stor interesse i droneteknologi. Du har praktiske færdigheder og ”know how” om det at flyve med droner gennem dine egne erfaringer med at flyve med droner. Du kan ikke lade være med at følge med i udviklingen i droneteknologien og er ivrig efter at afprøve og bruge teknologien i din praksis.

Du sætter en ære i at være forberedt og ved at struktur i din forberedelse og din undervisning skaber de bedste muligheder for at kunne håndtere de uforudsete situationer eller den udvikling et hold kursister har brug for pga. deres særlige baggrund.

Du har lyst til at arbejde aktivt sammen med en stor mangfoldighed af kursister og samarbejdsparter. Du kommer til at undervise kursister fra alle dele af ministeriets koncern. Så du kommer til at undervise frivillige fra Hjemmeværnet, professionelle soldater fra Forsvaret og ansatte ved Beredskabsstyrelsen. Derfor er dine evner til samarbejde og til at motivere andre afgørende for at lykkes i stillingen.

Er du militært ansat forestiller vi os at du er oversergent fra forsvaret eller beredskabsstyrelsen, men du kan også være sergent, der er klar til nye udfordringer og næste niveau. Det vigtigste for os er at du er opgaven moden. Det kræver at du er en rutineret instruktør og helst også faglærer. Det er en fordel for dig, hvis du har erfaring med udvikling af undervisningsforløb, som kombinerer teoretisk viden med praktiske kompetencer og som resulterer i konkret adfærd.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.m. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale mellem forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel.

Ansøgere fra beredskabsstyrelsen:
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med godt udviklingspotientale og er vurderet egnet til udnævnelse inden for kortere periode. I givet fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Odense.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte næstkommanderende ved Kapacitetscenter Unmanned Aerial Systems, kaptajn Johan Kulas Gad på telefon 40 13 31 35 eller leder af Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner, chefsergent Thomas Hladka på telefon 72 81 49 50.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. oktober 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. november 2022 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Onsdag den 05. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 18
24. december 2024 18
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 20
12. december 2024 20
11. december 2024 19
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 23
5. december 2024 21
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 17
1. december 2024 20
30. november 2024 20
29. november 2024 20
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 19
25. november 2024 19