Maskingast til [xxxxx] i Korsør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Brænder du for at arbejde med fremdrivningsmateriel? - så har vi måske stillingen til dig på vores Fremdrivningsværksted i Korsør.

Stillingen er både slået op militært og civilt.

Om os

Fremdrivningsværkstedet består af et værksted i Korsør og med et filial værksted i Frederikshavn, opgaverne består primært af reparation, vedligeholdelse og eftersyn af hoved- og hjælpemotorer, gear, propeller, styrings- og overvågningssystemer (Lyngsø og Rockwell).

På fremdrivningsværkstedet kan vi tilbyde en travl og spændende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen.

Opgaverne er prioriterede efter Forsvarets operative behov, derfor er omstillingsparathed inden for opgaveløsningen vigtigt. Der må forventes en del rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver, lige meget hvor i verden enhederne befinder sig.

Du vil på sigt komme til at indgår i værkstedets vagtordning.

Som militær ansat kan der forekomme perioder med sejlads på søværnets enheder, herunder FRONTEX, da FVT støtter den operative struktur med særligt personel.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at du tilfører en positiv energi, bidrager med godt humør og optræder som en god kollega.

På arbejdspladsen praktiserer vi en høj grad af frihed under ansvar, hvilket vi forventer, at du vil honorere.

Som en del af tjenesten hos os, vil du skulle vedligeholde dine militære færdigheder, såfremt man er militær ansat.

Om stillingen

Dine primære opgaver vil være reparation, fejlfinding, vedligeholdelse og eftersyn af de materielsystemer, som værkstedet servicerer inden for motorer, gear, propeller og styrings- og overvågningssystemer.

Fremdrivningsværkstedet er omfattet af en vagtordning, så der vil på sigt blive tale om, at indgå i vagten.

Om dig

Du er konstabel i Søværnet og har en relevant uddannelse og svendebrev.

Du har kendskab til motorer, gear og styrings- og overvågningssystemer.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som maskingast i søværnets sejlende enheder.

Som person er du kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet. Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen, hvorfor kørekort til kat. B er et krav til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder OVKM Andreas Stefansen på tlf. 29 34 87 74.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Torsdag den 25. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 18
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 20
12. december 2024 20
11. december 2024 19
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 23
5. december 2024 21
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 17
1. december 2024 20
30. november 2024 20
29. november 2024 20
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 19
25. november 2024 19
24. november 2024 19