Forsyningshjælper korporal til 3 HRUKMP ved 2. Logistikbataljon

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Er du eller har du lysten til at blive forsyningshjælper? Er du servicemindet og indstillet på at tage fat? Så er det dig vi søger ved 3. Hærens Reaktionsstyrkekompagni.

Om os

3. Hærens Reaktionsstyrkekompagni er en del af 2 Logistikbataljon og hjemmehørende på Aalborg kaserner.

Vi lægger stor vægt på professionalisme og udvikling af gode faglige færdigheder, så vi fortsat kan rekruttere kvalificerede medarbejdere til Forsvaret. Vi ønsker derfor at kadren i kompagniet fremstår som rollemodeller med en professionel tilgang til tjenesten.

Vi er en enhed der løser den stillede opgave med et godt humør. Vi har en fleksibel tilgang til tjenesten og lader personellet være vores vigtigste resurse. Vi finder det derfor naturligt, at der stilles høje krav til medarbejdere såvel som til ledelsen.

Kompagniets kadre på ca. 20 soldater uddanner to gange årligt ca. 120 konstabelelever. En væsentlig del af vores opgave er at gennemføre en målrettet, effektiv og motiverende uddannelse, som kan danne grundlag for hvervning af dygtige soldater til fremtidig tjeneste i Forsvaret.

Om stillingen

Du vil indgå i kompagniets kommandodeling som forsyningshjælper. Sektionens primære formål er at understøtte kompagniets interne logistik omkring konstabelelevuddannelsen hvorfor der til tider må forventes travlhed.

I den daglige tjeneste har kompagniet stor fokus på uddannelse af konstabler samt vedligeholdelse af det faste personels soldaterfærdigheder. Du skal derfor forvente et højt tempo, hvor alle aktiviteter understøttes af kompagniets forsyningssektion. Arbejdsopgaverne vil være afvekslende og du vil have en bred berøringsflade både med kompagniet, depotet og vedligeholdelsesstrukturen. Du vil primært skulle håndtere materiel, både fysisk og regnskabsmæssigt. Derfor er det vigtigt at du kan se dig selv, både arbejde med IT og udføre manuelt arbejde med fokus på grundighed og detaljer.

Arbejdsdagen vil følge uddannelsen af konstablerne og du skal forvente en vis grad af øvelsesvirksomhed. Du vil sammen med resten af forsyningssektionen have frie rammer i forhold til hvordan driftsopgaverne i dagligdagen afvikles. Dette i samarbejde med resten af kommandodelingen.

Om dig

Du er korporal, alternativ erfaren KS klar til at gennemføre korporal-uddannelsen. Du har forrettet tilfredsstillende tjeneste.

Du har kørekort til kategori B, og gerne kørekort til kategori C og E.

Det er absolut nødvendigt, at du har en professionel indstilling til tjenesten generelt og derfor kan virke som rollemodel.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at anvende din arbejdstid fornuftigt, og kan tage styring af en arbejdsopgave, så den bliver løst korrekt og til tiden.

Du er en udadvendt person, er serviceminded, har gode enkeltkæmperfærdigheder, og har en stærk fysik.

Det er ønskeligt, at du har erfaring som forsyningshjælper, er bruger i DeMars myndighedsbeholdning, samt truckcertifikat, og grunduddannelse i ADR.

Du er, eller kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 2. Hærens basisuddannelseskompagni, KN Ronni Algaret på telefon 26 71 54 89.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. august 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nørresundby
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2