Sagsbehandler til Marinehjemmeværnssektionen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nyborg

Er du kaptajnløjtnant eller for nyligt pensioneret officer og brænder du for udvikling og gennemførelse af uddannelser for hjemmeværnet frivillige? Har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor der er lagt fokus på kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder? Så er det lige netop dig, som vi leder efter.

Om os

Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution. Vi udvikler uddannelser og uddanner Hjemmeværnets frivillige medlemmer.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derfor er der gode muligheder for både efter- og videreuddannelse samt deltagelse i sociale arrangementer.

Hjemmeværnsskolen er et særligt sted, da vi har et tæt samarbejde med de frivillige undervisere og kursister, hvor lysten, og ikke pligten, er vores drivkraft. Det stiller selvfølgelig krav til os som medarbejdere og til samarbejdet, som er baseret på anerkendende ledelse.

Om stillingen

Fast tjenestested er Marinehjemmeværnssektionen på Slipshavn, hvor skolens primære opgave er at give Marinehjemmeværnets frivillige den nødvendige maritime uddannelse, som er et krav for, at de kan bestride deres funktioner. Funktioner, der skal tilvejebringe løsningen af såvel sømilitære opgaver som opgaver, der støtter det øvrige samfund. Skolen udbyder kurser på alle funktionsniveauer fra manuelt niveau til specialisten og førerne.
Du bliver ansvarlig for et antal af de kurser, som skolen udbyder. Du skal designe den uddannelse kunden (typisk Marinehjemmeværnet) ønsker og vil stå med ansvaret for udviklingen af uddannelsesbeskrivelser, læringsplaner, planlægning, budgettering, gennemførelse og evaluering af kurserne. Du får ansvaret for udvælgelse og oplæring af dine instruktører og kursusledere blandt Marinehjemmeværnets frivillige.

Du vil derudover fungere som sektionschefens stedfortræder, og vil i sektionschefens fravær blive pålagt chefansvaret for Marinehjemmeværnssektionen samt ansvaret for løsning af alle sektionschefopgaver, mødedeltagelse m.v., og herunder forestå sektionens samlede virke.
Du kan forvente at skulle sejle et antal uger hvert år, som instruktør og/eller kursusleder på de sejlende navigationskurser, hvor vi uddanner de frivillige til navigatører, vagtchefer og fartøjsførere.
Du bliver formand for udvalgte interne faggrupper og medlem af et antal eksterne arbejdsgrupper, herunder som sektionens repræsentant i Marinehjemmeværnets Rådgivende Skibshavarikommission.

Der er ved Marinehjemmeværnssektionen stor frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til arbejdsopgaverne. Den daglige arbejdstid ved sektionen er som udgangspunkt fra kl. 08.00 – 15.30, men du skal påregne perioder med en del aften- og weekendarbejde, ligesom arbejde i traditionelle ferieperioder kan forekomme fra tid til anden. En typisk kursusperiode er enten en weekend eller et kursusforløb på 5-10 dage.

Om dig

• Du er kaptajnløjtnant og har gennemført videreuddannelseskursus (VUK) eller premierløjtnant og optaget på uddannelsesforløbet. Du kan også være pensioneret officer (tjenestemand), som ønsker officersansættelse på overenskomst.
• Du er helhedsorienteret og i stand til at kunne håndtere komplekse sager. Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag.
• Du er en selvstændig, konstruktiv og engageret person.
• Du er i stand til løbende at se nye løsningsmuligheder på kendte udfordringer, du er handlekraftig og ansvarsbevidst.
• Det vil være en stor fordel, såfremt du allerede har erfaring med undervisning og evt. ledelse af frivillige, ligesom stabstjenesteerfaring fra en niveau III myndighed vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bente Thrysøe Jørgensen, [email protected], telefon 60 52 77 65.

Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentanten major Erik Frødstrup, [email protected], telefon 5115 8678.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci, [email protected]

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023.

Vi forventer, at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse den 1. august 2023 eller snarest herefter.

Om Hjemmeværnsskolen
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Derudover gennemfører vi i stor udstrækning uddannelse af personel fra Forsvarets øvrige myndigheder samt fra Politiet. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren. De øvrige medarbejdere ved Hjemmeværnsskolen er ansat ved Marinehjemmeværnssektionen eller et af de tre uddannelsescentre, der geografisk er placeret rundt i landet.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Vi har senest i oktober 2018 vundet Forsvarets Uddannelsespris for vores taktiske læringsvideoer, der er udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole – et samarbejde, der fortsætter med læringsvideoer inden for andre områder.

Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole og Air Force Training Centre, ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nyborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nyborg
  • Mandag den 12. juni 2023

Lignende jobs

  • Brandrådgiver

    Med et kompetent, veluddannet og erfarent team, skaber INGENIØR´NE´s tværfaglige rådgivning tryghed og sikkerhed, der bidrager til en smidig proces gennem alle byggeriets faser til kundens og proje..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Uopfordret ansøgning som parkeringsvagt til Fyn

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udøve parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Fyn
    Få mere info
  • Livredder til dameafdelingen i svømmehallerne i Od...

    Har du lyst til at være en del af et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor servicen af svømmeanlæggenes brugere og arrangører vægtes højt i det daglige arbejde? Har du et stort servicegen, og tr..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Livredder til herreafdelingen i svømmehallerne i O...

    Har du lyst til at være en del af et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor servicen af svømmeanlæggenes brugere og arrangører vægtes højt i det daglige arbejde? Har du et stort servicegen, og tr..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nyborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nyborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Nyborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0