Chef for Operationer ved Frømandskorpset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Sjælland

Brænder du for ledelse og professionel opgaveløsning i et operativt miljø omgivet af meget professionelle og dedikerede medarbejdere, som stiller høje krav til deres leder og den operative opgaveløsning?

Om os

Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.

Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”

Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Om stillingen

CH O er drivkraften i planlægning og gennemførelse af Frømandskorpsets operative indsættelser. I det daglige er CH O ansvarlig for den løbende operations- og aktivitetsplanlægning, kvalitetskontrol af de operative standarder samt koordination af Frømandskorpsets styrkeproduktion. Endvidere bidrager CH O til myndighedens sagsbehandling.

CH O er souschef i Frømandskorpsets stab og virker til dagligt som chef for current
ops-sektionen (S3) og planlægningssektionen (S5). CH O har ligeledes en ledende rolle i forbindelse med koordination mellem Frømandskorpset og andre myndigheder.

Staben består på alle niveauer af selvstændige og kompetente medarbejdere, hvor der er god mulighed for faglig sparring. Staben er præget af en uformel arbejdstone, et fladt hierarki, et højt aktivitetsniveau samt et udpræget behov for tværfagligt samarbejde.

CH O deltager aktivt i øvelser såvel som operationer i ind- og udland. Derudover forventes det, at CH O vedligeholder sin viden gennem deltagelse i kurser, workshops og seminarer på det operative og strategiske niveau i både ind- og udland.

Som CH O kan du forvente en del rejseaktivitet, herunder at blive udsendt til internationale opgaver (op til fire måneder hvert 1,5 år) og deltage i større øvelser. Vi søger i den forbindelse i videst muligt omfang at imødekomme dine personlige behov ift. udsendelsestidspunkt og varighed.

Om dig

Du er udnævnt orlogskaptajn/major (M331) med operativ erfaring og gerne stabstjeneste ved niveau I- eller II-myndighed.

Baggrund fra specialoperationsstyrkerne er ikke et krav, men er naturligvis en fordel.

Du er analytisk velfunderet og har en god forståelse for værnsfælles tværstabsligt samarbejde. Du har evnen til at holde blikket på den daglige drift samtidig med, at du fastholder kvalitet i løsningen af dine langsigtede opgaver.

Du kan se Frømandskorpsets rolle i et større perspektiv samtidig med, at du har (eller skaber) en god forståelse for de taktiske opgaveløsninger. Du formår at sætte retning og koordinere indsatsen, så resultater nås til rette tid. Du er god til at samarbejde på tværs af niveauer og kan tilsikre, at dine produkter er bredt forankret i staben og på tværs af organisationen.

For at opnå succes i stillingen skal du kunne favne Frømandskorpsets særlige kultur, hvor det først og fremmest er ens kompetencer og evne til at gøre en forskel, der er væsentlige. Derudover skal du forstå at bringe den høje grad af diversitet i personellet i spil, således Frømandskorpset fortsat kan løse de særlige og uventede opgaver, som vi forventes at kunne løse med kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, til minimum CTS i denne stilling, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Marinestation Kongsøre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Frømandskorpsets Stabschef
MJ S.K. Danebod på tlf.: 72 85 66 73 eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Camilla Asker Boye på tlf.: 32 66 54 52.

Ansøgningsfristen er den 5. april 2021.

Ansættelsesdato 1. juni 2021.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Sjælland.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nykøbing Sjælland
  • Mandag den 05. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nykøbing Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nykøbing Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Nykøbing Sjælland over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1