Uddannelsesbefalingsmand til [xxxxx] (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense V

Brænder du for uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet og kan du virke som uddannelsesbefalingsmand? Så skal du søge stillingen som uddannelsesbefalingsmand ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en operativ national myndighed under Landsdelsregion Vest. Det er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling.

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er vi 18 militære og civile medarbejdere, der forestår den daglige planlægning og gennemførsel af distriktets opgaver. Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn består af ca. 1300 frivillige aktive hjemmeværnsmedlemmer fordelt på 21 underafdelinger, og dertil en stor reserve.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en del af det nationale forsvar og beredskab, hvor vi indsætter styrker på landjorden fra Hjemmeværnet og Forsvaret, gennemfører uddannelses- og øvelsesaktiviteter og yder støtte til det omliggende civile samfund.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en arbejdsplads, hvor der er plads til det hele menneske, og hvor omgangstonen er professionel, men stadigvæk afslappet og personlig. I dagligdagen er der rum til både sparring indenfor det faglige virke, samt en gensidig støtte på tværs af hele staben.

Om stillingen

Du vil som uddannelsesbefalingsmand skulle tilrettelægge og gennemføre uddannelse af frivillige hjemmeværnssoldater på forskellige uddannelser og på forskellige niveauer.

I dit daglige virke kommer du til at indgå i et samarbejde med syv officerer og to befalingsmænd om en række operative- og uddannelsesmæssige opgaver.

Du vil få et koordinerende uddannelsesansvar for et antal af distriktets kompagnier, hvor du i samarbejde med den enkelte kompagniledelse – med fokus på enhedens operative opgaver - støtter deres planlægning og gennemførelse af uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Et ansvar, der indebærer at give kompagniet den støtte og vejledning, som gør det muligt for kompagniet at leve op til de opstillede operative mål.

Jobbet er meget selvstændigt og alsidigt med en interessant og afvekslende hverdag. Krav til distriktets operative parathed betyder desuden, at du vil indgå i distriktets vagthavende-roste som bestrides som tilkaldevagt.

Det overordnede ledelsesprincip er frihed under ansvar og rettidig omhu. Dette bl.a. fordi jobbet til tider kræver en del aften- og weekendarbejde.

Det vil være en fordel at være bosat på Fyn, men ikke et krav.

Om dig

Du er seniorsergent med en bred erfaring som mellemleder i Forsvaret, med vægten liggende på de uddannelsesmæssige erfaringer og færdigheder.

Du har interesse i at arbejde under rammerne for en frivillig organisation, hvor du skal være i stand til at balancere mellem Hærhjemmeværndistrikt Fyn opgaver og de frivilliges vilkår.

Som person er du samarbejdsorienteret og udadvendt og har gode sociale kompetencer. Jobbet indebærer en stor berøringsflade med frivillige hjemmeværnssoldater, samt civile og militære samarbejdspartnere og der kræves en fleksibel tilgang til tjenesten.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Odense.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Gert Damgaard Knudsen på telefon 72 13 27 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense V.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Odense V
  • Onsdag den 20. september 2023

Lignende jobs

  • Brandrådgiver

    Med et kompetent, veluddannet og erfarent team, skaber INGENIØR´NE´s tværfaglige rådgivning tryghed og sikkerhed, der bidrager til en smidig proces gennem alle byggeriets faser til kundens og proje..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Livredder til dameafdelingen i svømmehallerne i Od...

    Har du lyst til at være en del af et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor servicen af svømmeanlæggenes brugere og arrangører vægtes højt i det daglige arbejde? Har du et stort servicegen, og tr..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Livredder til herreafdelingen i svømmehallerne i O...

    Har du lyst til at være en del af et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor servicen af svømmeanlæggenes brugere og arrangører vægtes højt i det daglige arbejde? Har du et stort servicegen, og tr..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • [xxxxx], Brandvagts stilling

    Kære jobsøgende i Odense og Aalborg omegn.Hos [xxxxx] har vi travlt med brandvagts opgaver så vi er i øjeblikket på udkig efter kvalificerede personer med erfaring som brandmand eller..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Odense V

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Odense V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Odense V over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0