Batterichef for enten 1. eller 3. Ildstøttebatteri i 1. Artilleriafdeling ved Danske Ar...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vil du prøve udfordringen med at opbygge en ny enhed og deltage i indførelsen af nyt materiel? Brænder du for chefvirke og uddannelse? Er du energisk, engageret, målrettet og klar til at gå forrest og led ved eksemplets magt? Så er stillingen som batterichef noget for dig.

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

Om stillingen

1. eller 3. Ildstøttebatteri, som du vil blive chef for vil være under opbygning i perioden frem til år 2023 både med nyt materiel, nye køretøjer og tilgang af nyt personel fra HRU.
Du må forvente som chef for 1. ildstøttebatteri at uddanne til og udsendt til NMI i perioden maj – december 2021.
Du må forvente som chef for 3. ildstøttebatteri at uddanne til og stå i beredskab til NRI i hhv. 2020 og 2021.
Dertil vil batteriets uddannelsesopgaver blive justeret i takt med opbygningen, indsættelserne og beredskabet.
Jobbet indebærer mange forskellige aspekter og du vil blive udfordret både ledelsesmæssigt, planlægningsmæssigt samt føringsmæssigt, idet du ved siden af det uddannelsesmæssige ansvar også til stadighed har ansvar for underafdelingens administration og øvrige opgaver, samt skal virke som operativ batterichef når batteriet er indsat. Batteriet og 1. Artilleriafdeling har et meget højt arbejdstempo og løser mange forskelligartet opgaver.
Du skal trives med, at der bliver udstukket mål og rammer – herunder økonomiske – i form af direktiver og befalinger, hvorefter det forventes, at du analyserer og løser opgaven selvstændigt. Nogle aktiviteter gennemføres styret af 1. Artilleriafdeling og/eller 1. Brigade.
Med henblik på at sikre rotation i stillingen forventes det, at du efter to års tjeneste i stillingen søger nye udfordringer.

Om dig

Du er som udgangspunkt kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin 1 (VUT-I/L) eller Videreuddannelseskursus Bataljon og Brigade (VUK (BTN og BDE)), og du ønsker måske på sigt at komme på Operations- og Føringsuddannelsen/Master i Militære Studier (OFU/MMS).
Du har erfaring inden for ildstøttetjenesten.
Du har særdeles gode evner og erfaring inden for ledelse, føring og uddannelse. Det er vigtigt, at du med snilde, stort engagement, handlekraft og personlig tilstedeværelse evner at tage ansvar for batteriets virke i dagligdagen såvel som på den lidt længere planlægningshorisont, herunder sikrer, at du prioriterer og at dine førere og soldater får rettidige rammer.
Du er soldat i ordets bedste betydning. Du har gode samarbejdsevner, er udadvendt og ved at gode resultater opnås af et godt team. Dine samarbejdsevner skal også bringes i spil i forhold til 1. Artilleriafdeling og ikke mindst din kollega i nabobatterier, og der er behov for bevidsthed om ensretning og koordination batterierne imellem.
Du har et godt kendskab til kamptroppernes doktrin, teknologi og organisation, således at du naturligt i forbindelse batteriets virke både fagligt og holdningsmæssigt kan bidrage til førings- og befalingsmandsuddannelse og dermed dit personels løbende udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chef for 1. Artilleriafdeling OL D. Nuppenau på telefon 2270 2008 eller mail [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 10. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20
23. november 2024 20
22. november 2024 20
21. november 2024 23
20. november 2024 23
19. november 2024 23
18. november 2024 24
17. november 2024 25
16. november 2024 25
15. november 2024 25
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 27
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 21
8. november 2024 9
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 8
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4