Sagsbehandler enkeltmandsudrustning, Faggruppe Kamp, Danske Artilleriregiment (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vil du være omdrejningspunkt for udvikling og anvendelse af enkeltmandsudrustning i Forsvaret?

Så er dette ubetinget stillingen for dig!

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt
kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

Faggruppen er normeret med to majorer, seks seniorsergenter, to oversergenter og en overkonstabel. Omgangstonen er fri og kammeratlig, og der er et sundt miljø med mulighed for sparring og erfaringsudveksling. Der gennemføres sociale arrangementer ugentligt.

Om stillingen

Som sagsbehandler, i Faggruppe Kamp skal du indgå i et team af sagsbehandlere og arbejde med udvalgte sagsområder så som beskyttelses- og anden enkeltmandsudrustning, støvler, energiløsninger, rygsække og bæresystemer, uniformer, mellem- og underbeklædning samt inspektionsvirksomhed i rammen af Tjenestegrensinspektøren for Kamptjenestens inspektionsvirksomhed. Den første større opgave forventes at ville være gennemførelse af en værnfælles afprøvning af støvler til forsvaret.

Faggruppens øvrige opgaver omfatter håndvåben med tilbehør og ammunition op til 35 mm., panserværnsvåben, optik, håndgranater og bomber og pyroteknik, skydeuddannelse, simulationssystemer og uddannelseshjælpemidler. Der vil være sammenhænge mellem sagsområderne, der kræver samarbejde og systemintegration.

Opgaveløsningen medfører selvstændigt arbejde, men ofte også deltagelse i mere eller mindre formelle projekt- og arbejdsgrupper nationalt og internationalt.

Det vil af og til være muligt at arbejde hjemmefra.

Tjenesterejser og andet merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid og dermed også hvornår optjent merarbejde afspadseres.

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstilende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.

Som oversergent, ved indtræden i stillinger som seniorsergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:

Du interesserer dig for, har viden om og erfaring med enkeltmandsudrustning. Du er motiveret for at bidrage til at forbedre soldatens evne til at kæmpe, overleve og vinde.

Militær efteruddannelse:
• Påbegyndt eller gennemført et grundmodul og et føringsmodul i den militære akademiuddannelse (MAU).

Føring:
• Skal kunne varetage føring og ledelse, herunder udvise fysisk og psykisk handlekraft, for at fastholde undergivnes fokus på opgaveløsning.
• Skal kunne tage ansvar for og kontrollere, at enheden lever op til Forsvarets værdier om etik og moral, herunder diversitet, disciplin og adfærd.
• Skal kunne varetage føring, herunder afgøre relevansen af opgavers enkeltdele som et led i styring, prioritering og fordelingen af pålagte opgaver til underlagte førere, følge op med kontrol af kvaliteten og rettidigheden af løsningen samt korrigere, hvis resultater i enheden ikke er tilfredsstillende.

Ledelse:
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, herunder initiere gennemførelsen af deleelementer fra projekt- og stabsbeslutninger i egen enhed.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner og sikre en effektiv opgaveløsning ved enheden i praksis nære problemstillinger og strategiske beslutninger.

Uddannelse:
• Skal kunne indgå i udviklingen af underordnet og sideordnet personels faglige og personlige kompetencer ud fra enhedens uddannelses- og udviklingsbehov.
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser og herunder bidrage til uddannelsesforløb for dansk og udenlandsk militært personel.
• Skal kunne identificere og udvikle egne udviklingsbehov, herunder opsøge kompetenceudvikling under vejledning fra egen samtaleleder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for Stampersonel.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt mhp. gennemgang af den nødvendige uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personligt tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Faggruppe Kamp, major Steen Lykke Laursen på telefon 20 20 21 17 eller via e-mail: [email protected]; alternativt én af de andre sagsbehandlere via DAR-2A-302D, -E eller -G.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. april 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.

Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Torsdag den 16. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17