Sagsbehandler i Faggruppe Kamp ved 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment -...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vær med til at udvikle de systemer og uddannelser, våben, udrustning og materiel, der understøtter soldaten som platform – styrke ved kvalitet!

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse (HBU) og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), samt ansvarlig for dele af hærens tværfaglige fagområder (som Hærens S7), hvilket omfatter f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m. Afdelingen prioriterer kompetenceudvikling højt.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.
Faggruppe Kamp er normeret med to kaptajner, seks seniorsergenter, to oversergenter og en overkonstabel. Omgangstonen er fri og kammeratlig, og der er et sundt miljø med mulighed for sparring og erfaringsudveksling. Der gennemføres sociale arrangementer ugentligt.

Om stillingen

Som sagsbehandler i Faggruppe Kamp skal du indgå i et team af sagsbehandlere og arbejde med udvalgte sagsområder inden for håndvåben med tilbehør samt ammunition, panserværn, optik, håndgranater, -bomber og pyroteknik, beskyttelses- og anden enkeltmandsudrustning, energiløsninger, rygsække og bæresystemer, uniformer og anden påklædning, simulationssystemer og uddannelseshjælpemidler, skydeuddannelse og inspektionsvirksomhed.
Du skal kunne gennemføre sagsbehandling i et bredt spektrum af ovennævnte sagsområder, for eksempel når tids- eller omfangsmæssigt sammenfald kræver støtte, vejledning eller lige frem afløsning af den primære sagsbehandler. Der vil være sammenhænge mellem sagsområder, der kræver både samarbejde og systemintegration.
Du skal også gennemføre den praktiske ledelse og håndtering af logistik og faciliteter, som danner fundamentet for faggruppens virksomhed.
Opgaveløsningen medfører selvstændigt arbejde i perioder, men ofte også deltagelse i mere eller mindre formelle projekt- og arbejdsgrupper. Du skal først og fremmest smidigt kunne skifte mellem detaljerede samarbejdsrelationer med kursusledere og de andre sagsbehandlere.
Du skal være næstkommanderende for faggruppen, hvilket blandt andet betyder at være stedfortræder for faggruppechefen, som i øvrigt skal udsendes fra medio oktober 2020 og seks måneder frem.
Tjenesterejser og andet merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også hvornår optjent merarbejde afspadseres.

Om dig

Du brænder for at forbedre soldaternes evne til virke.

Du er en erfaren kaptajn M321 med bred tjeneste, der har gennemført VUT-I/L eller VUK inklusiv BTN- og BDE-modulet. Det er en fordel, hvis du har virket som chef eller næstkommanderende for en underafdeling eller har erfaring fra ækvivalerende tjeneste.

Du sætter en ære i din faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af fleksibilitet og selvstændighed.
Du er initiativrig og nysgerrig, men samtidig interesseret i og fokuseret mod fremtids- og helhedsorientering.
Du skal også kunne kommunikere skriftligt. Det forventes dog ikke, at du har erfaring med alle ovennævnte sagområder, men at du er villig til og relativt hurtigt kan tilegne dig den/de fornødne viden, færdigheder og kompetencer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos din kommende chef MJ Steen Lykke Laursen, telefon 20 20 21 17 og e-mail: [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfrist er 1. juli 2020 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2020.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Onsdag den 01. juli 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17