Stabschef ved Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens, hvor du skal have mange bolde i luften, og hvor din indflydelse er stor? Brænder du for udviklingen af Danske Artilleriregiment og samtidig have styr på procedurer og processer?

Så er du måske den rette til stillingen som stabschef ved Danske Artilleriregiment.

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev genoprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR har en bred vifte af opgaver til støtte for primært Hæren, men også øvrige dele af Forsvaret og Hjemmeværnet.

Den overordnede vision er at videreføre opbygningen af DAR som Center of Excellence for Ildstøtte (artilleri og luftværn), Sikkerhed og Ballistik samt Hærens Tværgående S7.

Regimentet består af 1. Artilleriafdeling, der indgår i 1. Brigade, men opstilles og bemandes af DAR. 2. Kapacitetsafdeling som løser mange alsidige opgaver og står for uddannelsen af regimentets værnepligtige og konstabelelever samt sergenter, der efterfølgende skal gøre tjeneste i 1. Artilleriafdeling og 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling, der er Hærens og regimentets eksperter inden for sikkerhed og ballistik - herunder sikker drift af forsvarets skydebaner.

I rollen som Tjenestegrensinspektør for Ildstøtte råder regimentschefen tillige over et Tjenestegrensinspektørelement, ledet af en oberstløjtnant, som tillige er regimentets næstkommanderende.

Regimentets ledelse består af regimentschefen og regimentsbefalingsmanden. Regimentsledelsen støttes af en regimentsstab, som ledes af stabschefen. Regimentsstaben, som består af et ledelsessekretariat og en S1-S7 struktur forventes etableret den 1. juli 2021. Regimentsstaben etableres med afsæt i den nuværende Garnisonsstøtteenhed og den nuværende Koordinationselement for Ildstøtte. Den samlede regimentsstab er på ca. 55 civile og militære medarbejdere inkl. ca. 20 reservister.

Du kan læse mere om regimentet på www.danskeartilleriregiment.dk

Om stillingen

Som stabschef er du overordnet ansvarlig for stabens virke. Du refererer direkte til chefen for Danske Artilleriregiment og indgår i DAR chefgruppe sammen med de øvrige afdelingschefer, regimentets næstkommanderende og regimentsbefalingsmanden.

Stabens opgaveportefølje er meget bred og varieret og spænder over tre hovedområder: stabsstøtte til regimentsledelsen, støtte til regimentets enheder inden for S1-S7 områderne samt planlægning og gennemførelse af operationer, aktiviteter og beredskabsopgaver under samtlige Krisestyringstrin.

Du er ansvarlig for den fortsatte udvikling og opbygning af regimentsstaben. Der skal være fokus på etablering af velfungerende stabsprocedurer samt integration og uddannelse af stabens reservister med det faste personel. Hertil kommer et tæt samarbejde med tilknyttede partnerelementer inden for økonomi, personel og etablissement.

Du er ligeledes ansvarlig for – sammen med de øvrige afdelingschefer ved DAR - at bidrage til den fortsatte udvikling af artilleriet som tjenestegren og som Hærens Center of Excellence inden for ildstøtte og luftværn, herunder fastholdelse og udvikling af tjenestegrenens traditioner og korpsånd.

Om dig

Du er major M331 med Stabskursus, Master i Militære Studier (MMS) eller ækvivalerede udenlandsk videreuddannelse.

Du har en bred indsigt og baggrund i hæren, herunder tjeneste som underafdelingschef. Du bør desuden have stabserfaring fra tjeneste på ANSV IV og meget gerne på NIV III eller højere.

Du besidder viden, interesse og erfaring indenfor stabsarbejde og formår at bygge bro mellem regimentsledelsen, staben og regimentets enheder.

Du er imødekommende og samarbejdsorienteret i forhold til at kunne lede staben og rådgive og støtte regimentets enheder i relation til deres behov. Du har en bred ledelseserfaring også gerne indenfor fjernledelse.

Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Gode evner til at kommunikere, i såvel skrift som tale.
• Interesse i og flair for stabsprocesser og stabsprodukter.
• Udadvendt og en teamplayer med fokus på det gode samarbejde og udvikling af andre.
• Struktureret og i stand til at levere produkter afstemt i forhold til modtagerne og tiden til rådighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenested vil være Oksbøl kaserne.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regimentschef oberst Torben Dixen Møller på tlf.: 20 11 77 40 eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på tlf.: 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2021.

Ansættelsesdato 1. oktober 2021.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 25 og 26.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 20. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 8
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1
5. oktober 2024 1
4. oktober 2024 1