Forsyningshjælpere ved 2. Kapacitetsafdeling Danske Artilleriregiment.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trænger du til nye udfordringer, kan du lide at have travlt og trives du i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, så er jobbet som forsyningshjælper ved 2. Kapacitetsafdeling måske lige noget for dig.

Der tilbydes to forskellige stillinger. En stilling som forsyningshjælper på afdelingsniveau ved S4 elementet og en stilling på underafdelingsniveau ved Mysundebatteriet (HBU).

Om os

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværfaglige S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

Om stillingen

Du bliver forsyningshjælper ved 2KAP, enten på afdelingsniveau eller underafdelingsniveau. Din daglige leder vil være en logistikbefalingsmand, som er seniorsergent eller en forsyningsbefalingsmand, som er sergent eller oversergent. Du skal i samarbejde med din daglige leder kontinuerligt sørge for at, enhederne har det materiel, der skal anvendes til uddannelsen. Ligeledes er det dig, der sørger for, at materiellet bliver sendt til eftersyn på vores værksteder. Du kommer også til at arbejde med Forsvarets digitale materielregnskab (SAP), samt Microsoft Office pakken.

Du vil i dagligdagen få en meget omskiftelig hverdag. I perioder kan der være travlt med megen fysisk aktivitet. I andre perioder vil der være tid på kontoret, hvor materieladministrationen foregår. Du vil i hverdagen have omgang med våben, ammunition og sensitivt materiel, hvorfor det er vigtigt, at du er besiddelse af en høj grad af ordentlighed og ansvarsfølelse.

Som udgangspunkt gennemføres tjenesten inden for daglig tjenestetid. Der vil dog være kortere perioder, hvor udvidet daglig tjeneste, skydeperioder eller øvelsesaktivitet kan forekomme.

Om dig

Du er uddannet konstabel i Hæren og interesserer dig for logistik og forsyningstjenesten. Du har et godt kendskab til Office pakken og er ikke bange for at lære nyt på IT området.

Du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, men skal samtidigt kunne samarbejde med alle funktionsniveauer bredt ved 2KAP. Du har sans for både detaljen og helhedsbilledet, og søger den praktiske og pragmatiske løsning på opgaver, samtidigt med at du holder løsningen inden for bestemmelsesgrundlaget. Du har gode samarbejdsevner og fokuserer på at understøtte den daglige drift bedst muligt.

Det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet med forsyningstjeneste på afdelings- eller underafdelingsniveau, men det ses som en fordel. Hvis du mangler nogle nødvendige forsynings-relaterede uddannelser og kompetencer, er der selvfølgeligt plads til, at du erhverver dem.

Du har en professionel indstilling til dit virke som forsyningshjælper. Du er i god fysisk form og udstråler i det daglige ordentlighed. Du er mødestabil og sætter en stor ære i, at det du laver og de produkter du leverer, er af topkvalitet. Du må gerne have ambitioner, på det faglige og personlige plan.

Følgende falige kompetencer er en forde:
- Et solidt kendskab til Office pakken. Især Word og Excel.

- DeMars 904 Myndighedsbeholdning.

- DeMars 965 Rekvirent PM-modul

- FARGO 1.3 uddannelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du må derfor være forberedt på at du skal vurderes egnet i en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte logistikbefalingsmand, seniorsergent Morten A. Andersen, telefon 41 38 32 43, e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 24. marts 2022 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse senest 1. maj 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregimenet (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab og et Tjenestegrensinspektørelement.

Du kan finde supplerende oplysninger om DAR og 2KAP på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.

OM OKSBØL GARNISON
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune der huser Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen, med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Torsdag den 24. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17