Leder af administrationssektionen og stabsbefalingsmand ved stab Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Er du en tydelig leder og den naturlige ældste befalingsmand, der med reference til stabschefen kan lede administrationssektionen og varetage medarbejdernes interesser, ved stab Danske Artilleriregiment? Så er dette stillingen til dig.

Om os

Administrationssektionen er ansvarlig for administration af alt personel ved Danske Artilleriregiment. Dette omfatter støtte til regimentets ledelse, stab samt tre afdelinger herunder 1. Artilleriafdeling, som er vores 1. Brigade enhed.

Sektionen dækker over en bred vifte af opgaver, som løses i direkte koordination med cheferne på respektive niveauer. Opgaverne omfatter arbejdstidsstyring, planlægning og bestilling af rejser, ajourføring/oprettelse af stamdata, værnepligtsadministration, administration og sagsbehandling vedr. INTOPS relaterede opgaver samt rådgivning af cheferne i forhold til merarbejde, ferie, sygdom med mere.

Administrationssektionen er organiseret med en leder og to teams, hvor team 1 overvejende støtter 1. Artilleriafdeling og team 2 støtter øvrige ved DAR. Samlet består administrationssektionen af 10 dygtige og dedikerede medarbejdere.

Administrationssektionen indgår i stab Danske Artilleriregiment, som ledes af stabschefen og består af syv sektioner. Stabens personel er overvejende officerer og seniorsergenter, men indeholder også nogle få konstabler og civile.

Staben varetager på vegne af chefen for Danske Artilleriregiment, den overordnede planlægning, styring og koordination af opgaver og aktiviteter inden for søjlerne; ledelsessektionen, S1 (administrationssektionen og personelforvaltningssektionen med hver sin chef), S2, S357, S4 og UMAK.

Samlet består staben af ca. 40 medarbejdere.

Om stillingen

Opgaven består af to ligeværdige delopgaver, hvoraf den ene er leder af administrationssektionen og den anden er stabsbefalingsmand ækvivalerende afdelingsbefalingsmand.

Som leder af administrationssektionen, vil der være fokus på ledelse og udvikling af medarbejdergruppen i sektionen. Opgaven indebærer ligeledes daglig rådgivning af cheferne ved regimentet, med særlig fokus på rådgivning af regimentschefen, stabschefen og afdelingscheferne.

Du skal endvidere forvente at deltage i en række interne og eksterne møder med eksempelvis staben, afdelingerne og Hærkommandoen G1.

Som stabsbefalingsmand vil der være fokus på rollen som ældste befalingsmand i staben og nærmeste samarbejdspartner med stabschefen.

Stabsbefalingsmanden viderebringer informationer og sikrer sig igennem dialog, at STCH hensigter og intentioner forankres hos den enkelte.

Stabsbefalingsmanden arbejder målrettet med fokus på, at opgaverne løses bedst muligt med rette kvalitet og til tiden. Dette omfatter kontinuerlige møder og samtaler med øvrige befalingsmænd i staben, herunder at bistå deres personlige udvikling og være deres talerør over for stabschefen.

Stab Danske Artilleriregiment er stadig en forholdsvis ny organisation, hvorfor en væsentlig opgave vil være at medvirke til at fremme korpsånden i staben.

Korpsånd opstår over tid ved en fællesskabsfølelse, hvor holdet er vigtigere end individuelle interesser, der er sammenhæng mellem ledelsens ord og handlinger, den enkelte medarbejder kender sin opgave i organisationen og kropsånd prioriteres. Du skal sammen med stabschefen i ord og handlinger medvirke til at dette konkretiseres og italesættes ved enhver lejlighed.

Endvidere vil du i denne rolle have en tæt dialog med regimentsbefalingsmanden og afdelingsbefalingsmændene, hvor fokus vil være på karriereplanlægning og udvikling af befalingsmændene ved staben.

I forbindelse med en evt. ansættelse kan der forhandles hjemmearbejdsdage.

Om dig

Du er respekteret for dine faglige færdigheder, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.

Du er bredt respekteret som en kompetent befalingsmand, der er en tydelig og markant leder, som sammen med stabschefen kan varetage den overordnede ledelse og udvikling af staben.

Har du tidligere arbejdet med personelforhold, er det selvfølgelig en fordel. Men det vigtigste er din faglighed i øvrigt, samarbejdsevner samt din ligefremme og markante lederprofil.

Du er chefsergent eller seniorsergent, med minimum seks års tilfredsstilende tjeneste som seniorsergent, har ca. 20 års erfaring som befalingsmand og vurderet egnet til udnævnelse til chefsergent. Du skal have gennemført en uddannelse på uddannelsesniveau fem jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, eller kunne afslutte et påbegyndt forløb inden for to år.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen, major Torben Bertel Jepsen på telefon 40740771 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 28. august 2022. Samtaler gennemføres løbende og senest umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2022 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA vil i de kommende år, få nye moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en Garnisonsstøtteenhed (GSE), et Tjenestegrensinspektørelement og et Koordinationselement for ildstøtte.

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 28. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20